Thailand paradis #1

img_0489

Udsigten fra min plads pt.

WE HAVE ARRIVED! Sikke en tur! Faktisk ankom vi i går kl. 18, lokal tid, men der var andre og mere basale behov der skulle dækkes, før jeg kunne forsvare at hakke i tasterne. Lige nu er kl. 12.30 og jeg sidder og glor på en bounty strand, hvor bådene vugger sløvt i vandkanten, brisen er let, temperaturen 32 grader og palmerne kæmpe. Ved siden af mig står en iskold Mai Thai og i poolen bag mig plasker min mand rundt med min lille baby, efter en god, lang lur i klapperen. LIFE, hva’?

img_0508

UV dragt skal der til

Nå, men vi måtte altså en del anstrengelser og ligeledes prøvelser igennem, før vi nåede til paradis. Det var en lang tur. Længere end jeg havde troet. Ikke i længdens forstand, nok mere i omstændighedernes. Vi tog hjemmefra kl. 13.00 søndag og landede på Krabi kl. 16.00 mandag. Så er der tidsforskelle og alt muligt knas, jeg ikke lige kan overskue at mellemregne med, men alt i alt var vi nok på farten i 24 timer. Gry sov ca. de 7 af dem. Syv!! Vores lille menneske er ikke god til at sove, når der sker ting og sager der er værd at udforske. For Gry kan en dims på den lille seng vi havde fået i flyveren til hende, være grund nok til at skippe et hvil. Det kombineret med mange mennesker, lyde, lys, andre babyers gråd og generelle forstyrrelser betød, at hun kun powernappede og moslede så for resten. Det var temmelig hårdt for forældrene, da der ikke er uanede mængder at fræse rundt på, i sådan en luftmaskine. Til sidst var hun også så træt, at det kammede over i gråd og fortvivlelse og et par gange i går, var vi dé der forældre! Dem, hvor man tænker ‘så få dog for helvede jeres unge til at holde kæft’. Ikke særlig fedt, men heller ikke særlig meget at gøre ved det.

img_0464

Farvel regn

img_0468

1. klasses type

img_0010

Rejsen er i gang

img_0013

På første fly havde vi ‘masser’ af plads, til at Gry kunne abe rundt på gulvet

img_0027

I den lille seng var hun mest interesseret i at se hvad der skete over kanten

img_0473

Mellem landing. Endelig fandt hun lidt ro i sin fars arme

Da vi endelig landede på Krabi, skulle vi stå i kø, i hvad der lignede flere timer, for at få lov til at komme ind i ris og karry land. Jeg var ikke mange potter pis værd på det her tidspunkt og det var resten af min lille familie heller ikke. Vi prøvede et par gange at trække baby kortet, men de var koldere end Ice T, de thaiere. Endelig, til sidst, efter 1 time i kø, i et 50 graders varmt rum, blev vi taget til nåde og slap gennem køen. Da vi havde fået vores bagage, priser jeg mig selv lykkelig for, at jeg havde booket pick-up hjemmefra. Ude i modtagelsen stod nemlig den sødeste lille thai far, klar til at køre os til resortet. Vi gjorde stop ved et lille supermarked på vejen, for at købe bleer, snacks og vand. 1 time senere ankom vi til stedet, der skal huse os de næste 6 dage.

img_0477

Vores værelse – med privat adgang til pool. Genialt!

img_0493

Halløj!

Vi var alle trætte, sultne, bagvendte og møre. Og så skete det, der ikke måtte ske. Gry ville ikke sove! På det her tidspunkt var hun så træt, at hun var nået ind i en anden verden. Cirkus Gry verden. Hun kastede sig rundt i sin lille seng og skiftevis grinede magisk og græd hysterisk. Robert og jeg var på randen af sindssyge og jeg kunne virkelig godt have brugt en voksen til at tage over. Heldigvis var der roomservice og 2 kolde øl i køleren. Da vi havde kastet vores mad og ditto øl ned, faldt Gry også endelig i søvn. Eller, hun kastede sig selv rundt indtil hun gik kold midt i et styrt. De første timer vågnede hun en milliard gange og til sidst røg hun over på prinsesse pladsen i vores king size seng. Dét virkede. Hun sov fra 21-09 med 2 spise pauser. Fair nok, hun har vel været smadret som en 16årig teenager, forvirret og diffus over varmen. Ærligt, havde jeg det sgu lidt på samme måde. Jeg vågnede i nat og var ved at gå i panik, fordi jeg slet ikke kunne finde ud af hvor jeg var.

img_0488

Frisk og klar igen

img_0497

Like a BOSS!

img_0498

Skål og velkommen

I morges så alle mand lidt lysere på projektet. Vi fik pakket ud, smurt os ind i solcreme og driblede så ud for at inspicere det kæmpe resort vi er på. Det er faktisk løgn hvad jeg siger. Vi nåede til morgenmads restauranten, hvor vi nød godt af de mange tilbud, og derfra røg vi direkte i strandbaren, hvor vi ikke har rykket os fra. Frokosten er netop slugt og nu er det atter tid til hvile for den bette og jeg skal… jeg skal ingenting!

img_0514 Lunch. Ja ja, Rob fik rød karry..

Det kommer til at blive SÅ godt det her, det ved jeg bedre nu, end jeg gjorde i går.

img_0028

Vi var lidt trætte i morges

img_0031

Lille basse

Følg med – det bliver en fest.

En rockkoncert i baggrunden og tømmermænd på første klasse

Hej mennesker. Sorry min fraværelse, men der findes faktisk en god og værdig grund. Jeg har haft tømmermænd! Simpelthen. Noget som jeg på ingen måde har savnet, eller længtes efter. Når det så er sagt, var de hele min dag i omvendt land i går, værd.

img_0424

Løst hår – en sjældenhed med en lille rotte, der flår i det for et godt ord

Robert og jeg forlod hytten kl. 18.30 onsdag aften, hånd i hånd og uden barn. Hun blev hjemme sammen mormor, der klarede affodring og putning i stiv arm. Første datenight siden vi fik Gry og det var lige som det skulle være. Indrømmet, da vi skulle ud af døren, var det med noget tunge skridt. Ikke fordi jeg havde en millimeter af nervøsitet, men fordi jeg var balret, jeg frøs, det pissede ned og jeg orkede faktisk ikke helt en rock koncert. Al min ugidelige modstrid forlod mig, sammen med første slurk af min drink på Lidkøb. Da vi forlod det hyggelige, tjekkede og anbefalelsesværdige sted et par sjusser senere, var jeg totalt i mit es, klar til at plyndre samtlige barer i København, med hjælp fra min partner in crime. Vi ramte Store Vega, hvor koncerten skulle brages af, i OK tid og fandt med det samme en bar af mange. Vi fandt også terrassen med varmelamper, hvor man må ryge… Og her opholdte vi os faktisk det meste af koncerten. Sammenlagt så vi måske 3-4 numre, resten af tiden tilbragte vi med at blabre løs i munden på hinanden. Det var så ubeskriveligt rart, bare at være OS igen. At finde ud af, at det kan vi faktisk sagtens, uden problemer. Ikke fordi jeg var i tvivl og heller ikke fordi, vi ikke taler sammen om andet end babygøgl derhjemme, men det bliver altså en anden samtale, når man er væk fra gak-gak og hirsegrød. Da koncerten for længst var forbi og alle de tomme plastickrus var fejet sammen, blev vi smidt ud sammen med de sorte sække. Det var bare som om, vi ikke var helt klar til at tage hjem. Derfor driblede vi på Gilt til et par sjusser, inden vi ikke følte vi kunne forsvare at lade mormoren sidde oppe længere (hun nægtede at gå til ro). Vi landede hjemme kl. 01.30 og jeg var, for at sige det mildt, patte stiv! Det var den bedste aften i længe og jeg er så glad for, at vi kom afsted. Det skal ske igen. Snart!

img_0425

Skumfidus i sjus – win!

img_0437

Forever love!

img_0442

Vi var der altså!

img_0443

Gilt og smukke dråber

Hele dagen i går brugte min mor og jeg på at gå rundt, kigge butikker, spise frokost og flade på sofaen med hjemmebragte kager. Fuldstændig fantastisk fortryllende! I morges stod jeg tidligt op og trænede det sidste alko svineri ud af min lille krop. Imens var min mor hjemme med Gry og jeg må igen sige, at jeg ville ønske, af hele mit hjerte, at mine forældre boede noget tættere på os. Især da jeg vinkede farvel til hende i formiddags, kunne jeg allerede mærke savnet gnave. Nå, heldigvis ses vi snart igen og indtil vi gør, har jeg jo lige en ferie at fornøje mig med.

Speaking of. De sidste forberedelser er skudt i gang og min mave begynder for alvor at agere rejse kriller. I dag mødtes jeg med mor-veninde, der just er vendt hjem fra Thailand med stor succes i bagagen. Det gør jo kun lysten endnu større. I morgen står den atter på træning, farvning af vipper, mere pakning og to fede, krydsede fingre for, at Roberts forkølelse hurtigt går i sig selv. Mens jeg har skrevet det her, har han måske nyst 73 gange og hostet 60 tudser. Stakkel!

img_0452

Mit lille menneske – nu vil hun også stå selv. Basse

Nu vil jeg spise den daim der faldt ned i min kurv i dag, se det sidste afsnit af O.J på DR (jeg er besat af den historie) og så vil jeg ind og sove. Sådan en druktur sætter sig lidt på en anden måde, end da man var 20, hva’?

Noget om en fejring..

I dag bliver min lille snips 7 måneder. Det er ufatteligt. Altså, det var jo i går vi kom hjem med hende, hvor hun bare var en lille rosin, der lavede de skingreste, dejligste mussehyl – inden hun for alvor bredte sine lunger ud.

Hun havde travlt på sin sidste dag som 6 måneders baby. I går fik hun således styr på at sidde selv, komme fra siddende tilbage til kravle flaksning – og så brød første tand igennem. Gisp. Lillebitte, store menneske. Hun er det sejeste, mini væsen allerede. Fuldstændig frygtløs, altid glad, fuld af temperament og gåpåmod. Og så gør hun mig glad, helt derind hvor det slår gnister. Men 7 måneder? Mommy floskel nr. 1 – STOP.TIDEN!

img_0411

Ej men hva’?

Nå. Men i stedet for at sidde og snotte ned i kaffen, vil jeg i stedet tage min mand i hans store næve i aften og fejre vores barn, os selv og livet, med allerførste datenight, siden flæske barnet ankom. Min mor arriverede i går og er klar parat, til at agere sitter, mens min husbond og jeg skal starte med at sjusse cocktails på Lidkøb, efterfulgt af koncert med Rival Sons i Store Vega. Jeg glæder mig. Jeg glæder mig helt latterligt, overdrevet, totalt meget. Det er med komplet ro og uden skyggen af bekymring, at jeg i aften forlader hulen, mit barn og dennes mormor, sammen med min allerbedste ven i hele verden.

Jeg er den heldigste på hele planeten. Sådan har jeg det virkelig. Jeg har været i mit livs lykkerus de sidste 4 år. Lige siden Robert trådte ind i mit liv, har jeg været ubesværet lykkelig. Og jo, jeg kendte udmærket til ubetinget kærlighed og mening med livet, før jeg fik et barn. Gry har ‘bare’ været med til at forstærke hele herligheden og øget pladsen til kærlighed i mit hjerte. Kærlighed – mere af det!

Dragør til hest og store sager den kommende onsdag

Weekenden nærmer sig sin afslutning og det er søndag med slangende S. Gry har ikke sovet til medalje værdig præstation i nat, så Robert og jeg er noget klattet i dag. De store børn blev i Dragør efter visit i går, hvilket måske er meget godt for alle, på den her regnfulde gråvejrs dag.

img_0391

Speaking of gråvejr. De voksne gik tur i fine Dragør i går, mens alle ungerne blev hjemme og havde krig med Nerf guns!

Jeg har afsluttet ugens træning og har nu kun 3 stk’s tilbage inden afrejse. 1 uge venner. 1 sølle uge, så er dagen kommet. Det er vildt og dejligt og en lille smule sommerfugle baskende i maven. Nå. Men før vi når så langt, er der lige en ny uge der skal nydes. Det bliver en af dem, jeg ser frem til. På tirsdag kommer min mor på besøg, helt fra det sydlige Danmark. Det gør hun både for at hænge ud med mig og barnebarnet, men i særdeleshed, fordi jeg har sendt bud efter hende. På onsdag sker der noget, som jeg har set frem til, siden før Gry åbnede sine øjne udenfor min vom, for første gang. Min mand og jeg skal ud. Læs, vi skal ud sammen. Alene. Uden barn! Det er store sager, mine kære venner. Programmet står på koncert med Rival Sons og man behøver ikke kende mig, for at forstå, at jeg glæder mig som børn til fredagsslik. Inden vi fik Gry, var det at gå ud som par, en kæmpe del af vores forhold. Det var noget vi gjorde et stort nummer ud af at praktisere, noget som vi altid så frem til og i øvrigt noget vi var pisse gode til. Derfor bliver det episk, når vi på onsdag forlader lejligheden uden den lille på slæb!

img_0396

Rob og jeg crashede sofaen med resten af O.J serien og chokolade i går. Se lige den serie, hva’? Jeg synes den var top god!

I morgen skal førnævnte lille menneske og jeg ud for at inspicere et andet lille væsen. En af mine gode veninder klemte for 1 måneds tid siden, en babypige ud i verden og vi har endnu ikke hilst på hende. Det glæder jeg mig vildt til. Det bliver med garanti syret, at overvære et lille liv, der kun har været på kloden i lidt over 4 uger, med tanken om, at det ikke er mere end 5 min. siden, at Gry var så bette.

Nå, det bliver bare et hurtigt Hello. Djævlebarnet er vågnet fra lur, moren skal i bad og så drager vi atter til Dragør, for at se noget tøndeslag til hest? Efter det, hiver vi de store børn med hjem, og så står den på det store kolde bord til aftensmad.

Men tjek ind senere. Det er søndag og det betyder samtidig, at det er blevet tid til ugens 5 vindere.

Later Gaters.

Jeg har fået en gave der ikke kan købes for penge

For nogle uger siden var Robert, Gry og jeg hjemme i Sønderborg på visit. Eller visit og visit, for Robert var det mere en arbejdsweekend med indbygget visit. Roberts far og hans kone har nemlig solgt Roberts barndomshjem og er flyttet i den lækreste strandvejs lejlighed, med udsigt til vandet, på første parket. Min kære mand og hans søskende, var derfor blevet kaldt til samling, for at hjælpe med at flytte 300 kvm. gods fra det gamle hus og til den nye lejlighed. Gry og jeg tilbragte tiden ude hos mine forældre imens.

Den ene aften ringer Robert så, for at fortælle noget vildt! Roberts far havde lige annonceret, at han gerne vil have, at vi fra d.1/1.2018, overtager sommerhuset. SommerhusET! Det sommerhus jeg før har vist billeder af og som mest af alt minder, om den mest sjældne perle nogensinde skabt.

IMG_5999

IMG_6003

Direkte fra haven og 10 trin ned på stranden

Vi har hele tiden vidst, allesammen, at Robert en dag skulle overtage huset. Det er et familie arvestykke, som Hans arvede i sin tid. Det kommer derfor ikke bag på os, at huset skal overgå til Rob. Det kommer dog sygt bag på os, at det skal være nu. Vi har altid forestillet os, at det først blev når min svigerfar ikke længere kunne skubbe en græsslåmaskine, eller min svigermor ikke længere kunne svinge en pensel. De kan altså stadig begge dele – og mere til, skulle jeg hilse og sige. Men de føler sig klar til at videregive huset nu. De vil gerne have mere tid til at rejse og se andre himmelstrøg og har i øvrigt også et andet sommerhus, der skal passes. Derfor syntes de, at det gav mening at give stafetten videre til os, næste år.

IMG_6046

Det.er.vildt! For det første føler jeg mig så privilegeret, at få lov til at være en del af det. Det er jeg jo kun i kraft af, at jeg er Roberts kone. Men det er jeg jo så, heldigvis. Tænk at få så unikt et sted foræret. Et sted der allerede nu, huser så mange minder og gode stunder. Tænk, at vi nu kan få lov til at sætte vores eget præg på stedet, og gøre det til vores andet hjem. Jeg har stadig svært ved at få armene ned over det. Indtil videre har vi kunnet låne det, når det har været frit og jeg har elsket det hver gang. Det giver bare noget helt andet, når vi kan få lov at indrette det, som vi selv ønsker og i øvrigt har den fulde råderet.

IMG_4860

MORNING

IMG_2128

Det forpligter naturligvis på en heeelt anden måde. Vi kommer selv til at stå for alle vedligeholdelser osv., og når man bor 350 km. væk, er det jo en udfordring i sig selv, men det må vi så planlægge os ud af. Heldigvis har min søde svigerfar tilbudt, at agere en form for vicevært, forstået på den måde, at han lige tager ud og tjekker op på huset i ny og næ. Jeg tænker også, at de ferier vi holder fremover, størstedel af tiden vil blive afholdt i perlen. Bare tanken om Grys små, fede, lækre ben, der spæner rundt henover græsplænen og nede på stranden, hvor vi kan sidde i haven på første række og holde øje med hende, får mit hjerte til at skippe et slag.

IMG_3998

På mange måder er det så overdrevet rigtigt og belejligt for os, at det er nu vi skal overdrage. Nu her mens Gry er så lille, vil jeg bare gerne være så meget sammen med hende så meget som muligt. Det betyder, at jeg ikke ved om jeg fortsat skal arbejde fuld tid. Det afføder så et nyt spørgsmål, om vi kommer til at have samme økonomi – og friheder, som vi har nu. Hvis det betyder, at vi skal skære nogle ting væk i fremtiden, gør det mig ikke spor, at det bliver udenlandsrejser. Gry har jo ikke behov for, at spise pizza i Italien, eller hoppe i vandet i Thailand. Hun vil bare gerne være sammen med sin mor og far, i trygge omgivelser, hvor hun kan rende rundt i bar røv, mæske sig i is og bygge sandslotte på stranden. Alt det kan vi nu, i omgivelser man ikke kan købe for penge, eller få på selv den fedeste tur udenfor DK.

IMG_2669

!!!

Huset er fredet og kommer til at blive i familien for evigt. Det skal aldrig hverken sælges, eller rives ned. Jeg dagdrømmer dog om, at få det med i det der program, hedder det Hammerslag? hvor nogle fedtede, overgearede ejendomsmægler typer, gakker ud over unikke skatte af særlig karakter. Mest fordi de ville gå helt bag om dansen, hvis de så det her sted.

IMG_6028

IMG_6032

So there you have it. Fra 1/1.2018, kan vi nu også skrive husejere på CV’et. Jeg kan slet ikke vente til næste sommer!

Eiffeltårnet på Nørrebro

… og således har vi slugt endnu en weekend. Jeg har forresten fundet ud af, at jeg har et problem med ordet ‘således’. Jeg bruger det alt for meget. Har I ikke lagt mærke til det? Det passer bare så godt ind alle steder og det er sådan et dejligt konkluderende ord. Oh well, jeg arbejder på at minimere brugen.

Det har været en døsig søndag her i lejren. Efter træning kl. 10, (der bla. bød på frikadelle stegning – ja, det hedder 16 min. i planken åbenbart… jaws), driblede jeg hjem og hang ud med mit lille kræ, mens Robert kørte veninde til toget og søndags shoppede i Silvan, så vi kunne få færdiggjort nogle ufærdige projekter. Projekter som vi nu, okay, som Robert nu kan sætte flueben ud for. Vi har f.eks. ikke længere knirkende trægulve og slipper nu for at lege jorden er giftig, når Gry sover sin skønhedssøvn. Lyset over spisebordet skinner nu også atter og lyskæden rundt om døren i spisestuen er blevet byttet ud med en ny, der får vores stue til at minde om et glimt af Eiffeltårnet. Rob er vild med det, jeg føler lidt jeg bliver blændet… men man kan jo vende sig til det meste.

img_0317

Hvad siger I?

Mens Robert ordnende gulvene, der ikke var specielt babyvenligt i lydniveau, traskede jeg rundt med klapvognen – og Gry. Det var dejligt. 2 timer med en sovende baby og Søren Rasteds program ‘Den grå side’ i ørerne. Har i hørt det? Hvis ikke, så lov mig at give det et lyt. Shitz, jeg synes det er griner!

img_0312

Mørbankede små stænger

Da vi atter vendte hjem, var det tid til, at den lille skulle have føde igen. I kan godt huske, at jeg fortalte, at jeg stod og svedte over kødgryderne for at lave 2 retter til rotteungen i går, ik? Tror i hun vil æde lortet? Eller, altså hun spiser det, men hun ligner en der bliver stopfodret med kold, halvflydende, muggen leverpostej. Det kan frustrere mig til et punkt i slet ikke begriber. Specielt fordi hun plejer at æde alt, undtagen ting med tomat, men ellers alt! De 2 retter jeg lavede i går, er bare afarter af det jeg har lavet før, så jeg fatter HAT af hvorfor hun pludselig ikke vil mæske sig. ARGH!

img_0314

Rottebarnet

Nå, nu tror jeg faktisk jeg vil finde min seng, håbe at Gry sover længe OG at hun f****ing æder det jeg har kreeret til hende, og så vil jeg sige aloha til en ny uge i morgen. En uge der både byder på en baby workshop, gensyn med min mor, en frokost på Nimb, mere træning og besøg i Dragør. All is good in the hood!

Ren røv at trutte i

SÅ! Endelig kan der truttes ren røv over hele linjen. Jeg har brugt heeele dagen på at skure, skrubbe, tørre, vaske, røre, blende, ordne, organisere, naglilere, slide og slæbe. Jeg startede tidligt med at få lavet en ny omgang mad til Gry. Jeg laver 2 retter af gangen i storkøkken portion og fryser så små poser ned, så det er lettere at få hendes mad klar, når man har 100 andre ting der også skal ordnes på en dag. Efter det gik jeg i gang med at gøre hytten rent. Det tog lidt overhånd for mig, for det blev en af de der rengøringer, der afføder 1000 projekter undervejs. Heldigvis tog Robert vores lille snips med ud på en 3 timers tur, så jeg havde ro til at skure og skrubbe i fred. Det var rart. Rart at kunne komme i bund uforstyrret, samtidig med, at jeg kunne høre TV2 på voksen volumen. Da min lille familie atter vendte hjem, var alle flade skindende rene og det eneste der manglede en overhaling – var mig! Det klarede et langt bad med diverse rengøringsmidler heldigvis og min røv er nu også lige til at trutte i. Blot til info.

img_0297

I morges var det Hr. Tingleffs tur til at træne, men se lige hvad den søde mand havde med hjem til rengørings Rita. Yes please!

Aftenen bruger jeg i selskab med Girls (for 117. gang), cornflakes og chokolade med mint. Rob er ude med en gammel gymnasie veninde, Gry sover (endelig) og jeg tror heller ikke der går længe, før jeg kryber til køjs. Jeg har træning kl. 10 i morgen og den der gåtur jeg blev snydt for i dag, skal i stedet fordobles i morgen. Allerførst tror jeg lige, jeg vil snige mig til en lille kop med vin og en cigaret. Det fortjener jeg sgu!

God lørdag Hekse og Heltinder.

img_0293

…. når man tror ungen ligger og sover – med hovedet mod nord! G’eeees!

Skal børn i fængsel?

Okay. Det der med at Gry sover fra 00-06/07, tager jeg lige i mig igen. For en kort bemærkning, beder jeg de højere magter om. I nat valgte hun at være vågen 2 gange. Kl. 01 og kl. 04 og stod så op kl.06.30. Jeg tror stadig ikke jeg skal klage. Det er nemlig udelukkende for at spise, at hun vågner og når det er sket, går hun stormkold igen. Jeg har bare været banket helt til stolpe i dag, hvor hun så også valgte at køre maraton ræs med lurerne. Det har betydet, at hun kun napper 30 min. hvil og agerer showabe resten af tiden. Hun præsterede også lige at hive en potte med en kaktus ned i fjæset på sig selv og har nu en flot, overfladisk ridse, på siden af hovedet og toppen af øret. Stakkels skravl. Nå, men der har ikke været tid til at ynke, eller fede den på sofaen. Vi havde nemlig et særdeles vigtigt møde kl. 11, som jeg har set frem til.

Selvom jeg i går skrev, at jeg kunne være på barsel hele livet, hvis jeg selv kunne bestemme, er omstændighederne desværre ikke derefter. D.1/8 stopper adgangen til barselsland og det er tid til at vende tilbage til virkeligheden. Det betyder samtidig, at lille bitte Gry skal i børnefængsel aka. vuggestue. Ærligt, er det ikke noget jeg har det særlig godt med. Det skærer i hjertet på mig, at jeg skal aflevere mit lille menneske, et sted hvor 3 voksne skal dække hendes behov, samtidig med 10 andre små menneskers. Det er ikke fordi jeg ikke har tiltro til, at pædagogerne gør deres bedste, men deres arbejdsvilkår gør desværre bare, at de ikke har uanede midler, eller tid, til de små øgler, der ikke har en tunge, der kan krølle ord endnu. Jeg ved det godt – 1000vis af børn overlever vuggeren uden varige men og bliver ganske normale skabninger. Det giver mig bare ikke større ro i maven omkring det. Men nu er der så sket noget helt fantastisk.

img_0240

En af mødrene fra min gruppe, har spurgt om jeg vil være med til at starte en privat pasningsordning, der kun skal tælle 3 børn og en passer. Instant og uden at tænke mig om skreg jeg; JA! Og det var så det møde, der var så vigtigt i dag. Jeg var henne for at mødes med den mor, der skal huse ordningen og som selv har et barn, der bliver et af de 3, der skal nurses af en passer. Hun har også en datter på 3 år, udover sin lille snips, der har været del af en privat pasnings ordning, inden hun for nyligt kom i børnehave. ALT hvad hun fortalte om set-uppet slugte jeg råt. Det lyder som den bedste start på ’ude-livet’ for Gry. Hun bliver en del af rolige, trygge rammer, samtidig med, at der er en passer, der kan arbejde under hyggelige vilkår tilpasset af et lille, lukket fællesskab. Gry vil komme på dejlige dagsture rundt i København, blive fast besøgende i Zoo, køre i hestevogn med madpakker i Dyrehaven, lege i en hyggelig have der hører til stedet hvor hun skal passes, få ren ble med det samme hun har brug for det (næsten, ik’), få trøst når hun mangler det, komme på besøg i legegrupper og på sjove legepladser og sove gode, rolige lure – når hun gider. Eneste lille minus er, at vi selv skal stå for madpakker. Men helt ærligt – fuck det. Hvis det er prisen for, at hun kan få en blid landing, væk fra sin mor og far, som egentlig burde passe på hende, så betaler jeg gerne den og smører hende en lille kasse med klemmer og frugt.

Jeg er helt oppe og støde over, at vi er så heldige og privilegerede, at det kan lade sig gøre og det giver mig en ro i maven, jeg slet ikke kan beskrive. At jeg ikke skal aflevere hende i et hurlumhej hus, mens hun er så bette, føles så rigtigt.

Pylremor? Det synes jeg faktisk ikke. Det er jo ikke Gry, der har bestemt, at hun skal starte i institution, når hun er 1 år lille. Det er bare måden vores samfund er skruet sammen på, og jeg bryder mig ikke om det. Og hvis den artikel jeg læste forleden, om at de tidlige institutions år er de vigtigste i et lille barns liv, er rigtig, så har jeg det endnu bedre med min beslutning.

Nu skal vi bare vælge den pædagog, der vil have det lige så vildt som os, over det her projekt.

En typisk dag i barselsland

Forleden var der en der spurgte, om jeg aldrig kedede mig i det der barselsland. Svarede faldt prompte og præcist – NEJ! Jeg ELSKER, at være på barsel. Hvis det stod til mig, var jeg på barsel resten af mit liv! True story.

Men hvad laver man så, sådan en hel dag? Et spørgsmål jeg faktisk tit tænkte over, pre baby. Tja, det ændrer sig jo hele tiden, men i øjeblikket ser det typisk således ud:

06-07: Gry står op! Hun sover på sit eget værelse i sin lille junoseng og vi vågner typisk ved, at hun ligger og pludrer med sig selv. Vi henter hende ind og hun får lidt mad ved mig.

07-08: Der siges godmorgen til alt legetøjet, efter en ren ble og Gry øver videre på at kravle. So far kommer hun rundt lynhurtigt rundt, ved at trække sig frem på armene, så dagene med at vide hvor man har hende, er forbi.

img_0260

Hun er nu nået så langt i træningen, at hun er oppe på alle fire og står og vugger frem og tilbage

08-09: Rob dribler på work og Gry napper dagens første lur. Jeg får min morgenkaffe og har en stille stund til at blogge og scrolle feeds.

09-10: Gry er atter i gang og det er tid til morgenmad. Hun spiser gerne en kæmpe portion grød med frugt, mens hun fortæller om noget, jeg ikke forstår! Efter mad er det tid til at få tøj på og lege lidt mere.

img_0258

10-12: På de gode dage napper hun en 2 timers lur. På de knap så gode, bliver det til 30-45 min. Nogle dage har vi aftaler i det her tidsrum og så skubber vi bare luren til senere, eller hun sover i sin klapvogn på vej til og fra ‘møder’.

12-14: Her laver vi typisk et eller andet. Det kan være træf med mødregruppe, lange gåture, ærinder rundt omkring, ses med venner og veninder, mor/barn træning, eller hvad vi nu finder på. Jeg bestræber mig på, at komme ud af huset hver dag! Barnet får også gerne en snack her. Enten lidt mælk ved mig, eller noget frugthalløj. Ofte sover hun lige 30-40 min. lur.

13/14-15: Gry får frokost. Grøntsagsmos med en kødbolle er hofretten og hun kører det ind, som var det sidste måltid i verden. Hun slår mave med vennerne i stuen.

img_0231

15-16: Her skulle hun gerne sove. Det er lidt som vinden blæser om hun gider, men jeg gør alt hvad jeg kan, for at få det til at lykkes.

16-17: Bassen har atter træf med legesagerne.

img_0211

17-18: Hvis hun har skippet eftermiddagsluren, er hun nogle gange så smadret, at hun tager 30 min. lur her. Ellers står den på aftensmad, der kan være alt fra bulgur med kylling til grøntsager med fisk. Bare ikke noget med tomat – det hader hun!

18-19: Aftenens sidste legestund er kommet, hun får nattøj på og vi pludrer på gulvet. Når de små øjne bliver tunge, er det tid til flaske ved faren. Det foregår i hendes værelse og så er det godnat!

img_0042

19-20: Hun falder oftest i søvn efter flaske, men vågner så igen efter 30 min. for lige at sige godnat – mest til sig selv, tror jeg. Vi plejer at gå lidt frem og tilbage, for at give sutten og til sidst er der ro.

20-22/00 – Zzzzzz……

22-00: Et sted her i mellem, plejer hun at få en lille slurk mad ved mig og sover så videre.

00-06/07 – Zzzzz……

Sådan ser en typisk dag for os ud. Som det er lige nu, that is. Medregnet i alt det her er jo altså også bleskift, oprydning, kamp om lure, snak, pludren, aktivering og beundring (fra morens side), kys, kærlighed, en far der kommer hjem, en mor der træner, rengøring, vasketøj, mad til store mennesker, bad osv. Men de store træk er gode nok.

Jeg er fan af det der barsel!

The things that batter…

Jeg er inde i en god stime lige for tiden. Det er som om, der er en masse brikker der passer sammen og tingene harmonerer på en eller anden måde. Jeg stod og stenede over det nede i gården i går aftes, da jeg røg en cigaret og drak en kop vin. Det slog mig pludselig, at det jeg har optur over, er de bitte små ting. Ikke at negligere de større, men ting der måske virker ‘ubetydelige’, eller som selvfølger, kan få mit humør op og ramme den store klokke. Har I det på samme måde? Se med her, hvad der giver mig mening.

  • Førnævnte cigaret. Nogle vil skyde mig for at ryge ‘og så med et lille barn i huset’, men jeg elsker det. Det der med at gå ned i gården, helt for sig selv, bare engang i mellem – happiness!
  • Også just omtalte rødvin. Jeg elsker rødvin og ynder gerne at drikke et glas eller to – om dagen! Det er min belønning for en lang dag og min erstatning for en slikpose, eller andet syndigt. Uh.
  • Min morgenkaffe. Jeg købte for et lille halvt år siden, sådan en old’school kaffe maskine af mærket Melita, eller Melissa, hvem tæller? Den er grim og den larmer, men den kan få mig til at springe ud af sengen om morgenen, når den stille begynder at snorke og snotte min kop kickstarter ud til mig.
  • Når I kommenterer min blog. Jeg bliver simpelthen så glad, stolt og beæret, når I giver jer selv til kende. Tak.
  • Gry kan lave nogle ret høje hyl, der for det meste kommer meget umotiveret og pludseligt. Det får det til at brænde i min kærlighedsmuskel af lykke.
  • Der hvor jeg træner, ligger kun et stenkast fra hvor vi bor. Jeg bliver så glad når jeg vandrer afsted, får en time for mig selv og mit korpus og vandrer tilbage igen – øm, smadret og dopet af et shot overskud.
  • Jeg har købt nogle nye hårelastikker som kan rumme hele mit garn. De ødelægger ikke mit hår og så er de pisse pæne. Optur! (Jeg sagde jo, at det var de små ting).
  • Da jeg var gravid med Gry, blev jeg ofte belært om, hvordan mit forhold nok ville komme på prøve, nu hvor der kom en opmærksomhedsorm møvende. Jeg var sikker på, allerede dengang, at deres profetier ville slå fejl. Nu hvor ormeungen flakser rundt i galop, kan jeg med vished sige, at alle tog fejl. Ingenting er forandret, udover forening af gener og en enorm balje ekstra kærlighed oveni. Mening!
  • Jeg har bestilt et cover til min nye telefon, med glimmer over det hele. Prisen lød på 7 kroner. Alt i den der sætning gør mig glad. Mangler man så perspektiv på livet?
  • Det ældste af de 3 børn herhjemme, er fast besluttet på, at hun vil på efterskole. Ord kan ikke beskrive hvor meget mening det giver og jeg håber af hjertet, at hun holder fast i sin lyst til at drage afsted om 2-3 år.
  • En af dullerne fra min mødregruppe er i Thailand med sin mand og kiddo nu. Ind i mellem sender hun små tips og tricks hjem, som hun mener er nyttige, til når vi skal afsted om et enkelt blink. Det synes jeg er en fest. Måske mest fordi det minder mig om, at det er vores tur snart. Meget snart!
  • Min mand kom lige trillende med et stykke chokolade med mint til mig. Den fra Marabou, der smager som de der bolsjer i dåsen med flormelis på. Dem jeg fik som barn, da søndagsturen gik over grænsen for at stor shoppe. BLESS!

 

img_0246