Røven der rejste – og kom tilbage igen

Inden jeg blev gravid trænede jeg meget. Virkelig meget. Da jeg så startede i fertilitetsbehandling fik jeg og vide, at jeg nærmest ikke måtte træne, da min krop brugte energi de forkerte steder. Under min graviditet dyrkede jeg yoga og cyklede som jeg plejede. Ellers lavede jeg vitterligt ikke dagens gode gerning – med kage til. Da så skinken var landet, startede jeg træning igen efter ca. 3 måneder. Blid og skånsom træning, for lige at vække kroppen igen. Siden februar har jeg så trænet crossfit, som jeg jo ellers har svoret ALDRIG skulle blive mig. Men det blev det åbenbart. Træningsformen, that is, for jeg må sige jeg synes, at klientellet er noget indspist – og internt for den sags skyld. Oh well, jeg får hvad jeg betaler for og det er det vigtigste for mig.

img_9743

Det her billede er træls. Fordi jeg har det træls. Det er 2 måneder efter jeg fødte Gry, hvor jeg en dag opdagede, at min røv var rejst. Den røv som altid havde været der – været min force og min vigtigste asset. Jeg blev SÅ ked af det!

Jeg kommer troligt afsted 3 gange om ugen, hvilket i sig selv er nævneværdigt. Mest fordi jeg plejer at køre død i den samme træningsform ret hurtigt og skal derefter slæbe mig afsted til afstraffelse. Ikke her. Bevares, når ungen har galpet op den halve nat og træningstøjet venter kl.07, er det da ikke fordi jeg gadedrengehopper den over på Sigurdsgade. Men afsted kommer jeg og det er rart!

img_1717

Jeg spiser stort set hvad jeg vil. Det er jo også løgn, for hvis jeg gjorde det, var det ikke en computer jeg sad og hakkede i lige nu, men et kæmpe fad lasagne. Men altså, jeg kører ikke nogen stringent kostplan af den simple årsag, at jeg helt enkelt ikke gider. Jeg vil spise hvad jeg har lyst til, inde for fornuftens rammer og jeg vil drikke vin hver dag! Jeg vil også spise kage når jeg har lyst, uden at have dårlig samvittighed eller føle, at jeg bør træne 5 gange på en uge i stedet for 3.

img_1459

Det er vildt rart, at have det som jeg har det lige nu. Jeg er tilpas i min krop, kan lide hvad spejlet kaster tilbage og nyder at have fået et mere afslappet forhold til det at være i kropslig balance.

I blame it on the kid.

img_1522

Ps. It’s BACK!

   

Awesome girls

I mandags tog Gry sine første rigtige skridt og siden da er det gået tjept. Hun stavrer rundt på sine små flødepinde og øver det bedste hun har lært. Jeg har længe glædet mig til hun kan gå. Både fordi det bliver lidt lettere at have hende med rundt, men i særdeleshed fordi det betyder, at hun skal til at have små sko på.

I dag var jeg rundt for at ordne en masse ærinder og faldt over de her helt fantastiske, små daler. De er af mærket RAP, lavet uden kemi og andet farligt knas, i det blødeste læder og med små skumsåler, der husker barnets fod. Hælkappen er ekstra høj, så der er maksimal støtte til de små bløde, førstegangs gående fødder. Jublen vil ingen ende tage (det kan man så stene lidt over. Der skulle altså noget mere til, end sandaler i str. 22 for et år siden. Suk).

img_1758

De er altså meget finere live

Anywho. Moren fik også en ny sag. Pieces har lavet den her fine tee i hvid, gul og pink. Jeg er vild med den og var lige ved at flå ekspedientens øjne ud, da hun sagde de ikke havde flere i str. S, da jeg var i Århus i weekenden. Heldigvis fandt jeg den her i Kbh og lykken er nu komplet.

img_1757

Status på migræne piercing

Det er nu snart 5 måneder siden jeg fik min piercing i øret, der angiveligt skulle kunne afhjælpe migræne. Desværre er det ikke gået helt som jeg havde forventet. Der er nemlig sket det, at der on/off, mest on, er betændelse i lortet. En betændelse jeg ikke kan få bugt med. Jeg har flittigt renset i klorhexidin i håbet om, at det kunne afhjælpe de små, temmelig ucharmerende balloner, der sidder på hver side af ringen, men lige lidt hjælper det. De kloge siger, at man for alt i verden ikke må tage piercingen ud når der er betændelse, da der så er risiko for at betændelsen indkapsler sig og så er det først noget rigtig bøvl.

Efter et par klik rundt på det store net, har jeg nu fundet ud af, at man skal rense med ren teatree oil for at få bugt med skidtet. Så det er planen. Jeg VIL beholde den, for jeg er faktisk virkelig glad for den lille ring.

Men hvordan har effekten så været? Er der bedring i de forfærdelige anfald? Det korte svar må være: Ja! Jeg har kun haft ét anfald siden jeg fik den lavet og det var da vi var i Thailand. Inden og efter har jeg ikke været generet af migrænen.

Dog tør jeg atter ikke, med 100 % sikkerhed sige, at det er piercingens skyld. Jeg har før oplevet at gå i op til et halvt år, uden at få et anfald, så den endelige status tænker jeg at gøre, når der er gået 1 år fra spidning. Men altså, so far, so good og jeg vælger med alt hvad jeg har i mig at tro, at det er den lille ring, der trykker et helt rigtigt sted for at holde hovedterroren i skak.

img_0219

Da den lige var blevet lavet, frisk og pæn

img_1526

Se lige de der to klamheder?! Den øverste er på nuværende tidspunkt næsten væk, takket være teatree olien. Den nederste er noget mere BZ agtig!

   

Når Heksen falder af kosten

Ærede følgere. Hej med jer. Hvor har jeg dog savnet jer alle sammen. Hver eneste dag har bloggen været i mine tanker, og sammen med dem, også en velvoksen portion dårlig samvittighed. Jeg må bare erkende, at mine prioriteter har ligget spredt ud over en buffet af alt muligt andet. Efter vi kom hjem fra Thailand, var det som om der skete et gearskifte. Fra at have kørt i et stille og roligt 1. gear, var vi pludselig i 4. og lige pt. kører vi i 6.! I 6. gear, underbygget af en tørstig V8 motor.

Nærmest i det sekund vi satte benene på dansk jord, fandt Gry ud af, at man kunne bruge selvsamme ben til at stå på. Fra det sekund var de rolige øjeblikke talte. Hvor jeg før kunne placere hende på ét spot og være sikker på, at hun blev der, skulle jeg nu til at lede efter hende, når jeg forlod kræet. Det i sig selv stjal flere blogvenlige stunder og kombineret med den evige kamp, om at få hende til at sove hendes ynkelige, halve time, sluges sådan en dag hurtigt. Kedelig, tør, fact!

img_0447

Tids-stjæleren

Så hvor er Heksen så nu? Det skal jeg fortælle jer, mine kære venner.

Sommerferien står for døren og herhjemme tager vi hul på den, med en omgang Roskilde Festival. JA, sgu! Rob og jeg tager nogle dage, nede på den (forhåbentlig) pisstøvede plads og jeg kan ikke være i min krop af glæde over det. Mormor kommer over og tager Gry, mens min gemal og jeg ter os som spedalske, i en overflod af alt for dyre drinks, snasket mad og gamle venner. Når vi har skabt os, sætter vi kursen mod Sønderborg. Vi skal nemlig afholde Grys navnefest nede i sommerhuset og med 35 mand høj, er der lige et par kager der skal fremtrylles og noget vin der skal på køl. For bare at køre programmet helt stramt, drager vi to dage efter navne hyldest, til Mallorca med de store børn i 10 dage. Og det var så den Juli.

img_8940

Roskilde sidste år

img_5402

Roskilde forrige år – tror vi går for den der model i næste uge!

Sideløbende med diverse sommerarrangementer, er vi, as we speak, ved at få lavet nyt køkken. Det i sig selv kræver jo både en flaske sprit om dagen og 10 gange i parterapi, når lortet er færdigt. Processen har været et helvede, da vi desværre er løbet ind i en god håndfuld særdeles inkompetente køkkentegnere, der har lovet mere end vores køkken (rummet altså) kunne stå mål med. Nu er vi dog endelig landet på noget som både vi og det vigtigste rum i lejligheden, kan være med på. Men guys, det der med at lave mad i stuen, vaske op i håndvasken, leve af havregryn og have en snurk på 10 måneder rendende!? ‘Træk vejret ind. Træk vejret ud’. Det er min yndlings sætning for tiden. På mandag skulle gulvet gerne påbegyndes – guldglimmer gulvet! (Jeg siger jer det er DISCO) og så kan de gå i gang med selve køkkenet ugen efter. Når vi arriverer fra sydens sol, skulle vi gerne slå døren op til et mageløst mekka, udi kridhvide elementer over det hele. Minus bordplade godt nok, men den kommer.

img_1728

!!!

Speaking of parterapi, ik’? Jeg er startet min skole op igen. Faktisk har jeg været afsted de sidste 2 weekender. Først på parterapien og så sexologen. Det var fedt. Både at være væk fra mit barn, men også at fokusere på MIG og tænke i andre baner. Det skal nok blive godt og nu skal den uddannelse bare i banken.

img_1709

Weekendes skole foregik i Århus. Jeg havde booket et hotelværelse og holdte picnic i sengen

Nå ja. Lille detalje. Til august skal Gry starte i privat pasning og jeg… Jeg skal ikke tilbage til arbejde som planlagt. Mens jeg har været på barsel, er der sket en del omstruktureringer der gør, at min stilling er blevet nedlagt. Det har ligesom ændret hele gamet lidt, men jeg vælger at se det som en ny chance. Jeg er spændt og fuld af forventning til hvad der måtte komme.

Gry har næsten lært at gå, de store børn har fuld fart på, Rob er stadig mit yndlings menneske og livet er vildt. Hvordan har I det?

img_0457

Den ambivalente hjemmefølelse

BOM. Så var man tilbage i en form for hverdag. Skørt, så meget hjemve man kan have, når man sidder omme på den anden side af jorden og pludselig have trang til straks at rejse igen, i det sekund man sidder i vante omgivelser.

img_1014

Det er ‘varmt’ nok nu, til at man kan smide sin vinterjakke og bruge nogle af de mange andre, meget sejere jakker der hænger i skabet

Det har været dejligt at komme hjem. Gry faldt til med det samme og har stort set fundet sine gamle rutiner igen. Det er en kæmpe befrielse, at alle ting har sin plads og at det lille kræ har rum til at udforske verden omkring sig, i takt med sine egne færdigheder. Det har også betydet, at hun på under en uge, har lært at komme fra kravlende til at sidde selv, rejse sig op af næsten alt og tage de første små skridt på egne ben, når hun har noget at holde fast i. Det har samtidig betydet ekstra arbejde for de voksne i huset, for de små ben er stadig lavet af gummi og hun tager sig nogle prisværdige styrt ind i mellem. Heldigvis for os er hun temmelig sejlivet og der skal meget til at slå hende ud.

img_1036

Sådan der – hele tiden

Vi har brugt tiden siden vi er kommet hjem, på at lande fuldstændig. Fået vasket alt vores tøj, ryddet ud og op og er ellers bombet tilbage til indkøb, madlavning, rengøring og praktiske gøremål. De store børn landede hos os 1 dag efter vi var kommet hjem, hvilket selvfølgelig også har betydet flere forpligtelser, da aftensmad, madpakker og generel involvering ligesom har været et must.

Som altid efter en længere rejse sidder jeg med en ambivalent følelse i hele kadaveret. Jeg er ovenud lykkelig for at være hjemme igen, samtidig med at jeg instant savner eventyr og varme briser. Heldigvis er foråret lige om hjørnet og dansk pre-sommer kan noget, som ikke engang den varmeste thai sol kan konkurrere mod. For mig har det også klart noget at gøre med, at min barsel stille og roligt lakker mod enden. Gry bliver 8 måneder om en uges tid og det betyder, at der er 4 måneder til min lykke boble springer. Jeg mærker presset som en kold, klam klo, rundt om min hals og jeg har pres over, at jeg snart skal tilbage på arbejde. Samtidig kæmper jeg en ulige kamp, mod at skubbe min frustration fra mig og bare nyde tiden med mit mini menneske, mens jeg har den.

img_1026

…. eller sådan – når man troede hun sov!

Alt er lidt rodet lige nu og det er nok også derfor, at jeg har haft brug for nogle dage i stilhed. Det har jeg sådan set stadigvæk, men nu ved i ihvertfald at jeg lever.

Thailand paradis #9

Vi er hjemme! Ja, beklager en noget brat afslutning på beretningen om mit Thailand eventyr, men jeg blev simpelthen gammel før tid med det internet de førte sig. Jeg prøvede et par gange, at have et indlæg klar til udgivelse, for så at smage den bitre erkendelse af, at det thailandske interspace havde spist og slugt det. Til sidst gav jeg op, levede med det og nød de sidste dage i troperne, sammen med min lille familie.

Vi havde nogle gode afsluttende dage på Lanta. Som jeg nævnte i sidste indlæg, var vi klar til at tage at vende snuden mod nord, så det var med en vis hjemmetrang, at vi slængede os rundt til sidst. Det var ikke fordi der skete det store, eller vanvittigt opsigtsvækkende udi i hæsblæsende eventyr. Vi brugte mest tiden på at spise, shoppe i de små bazarer, drikke kolde øl, bade i poolen, gå på stranden og snakke om, hvad vi glædede os allermest til at komme hjem til. Alt var rart.

img_0977

INTET at klage over

Mandag morgen var vi pakket, klar og fulde af overskud til en lang rejse. Først skulle vi 2 timer med bil til Krabi lufthavn. Her skulle vi vente 3 timer på at komme med et fly til Doha, hvor vi havde 4 timer i transfer, inden vi skulle fragtes til endestationen – København. Sådan skulle det have været, men det blev det ikke helt. Vi rejste fra Lanta i overskyet og tungt vejr. Den første og sidste på vores ophold. Da vi kom til Krabi, gjorde regnen det samme. Selvsamme regn var åbenbart også nået til Phuket, for der hyggede vores fly sig i en ordentlig skylle, der gjorde, at det ikke kunne komme videre. Videre til os. Da vi havde ventet i 2 timer, begyndte panikken så småt at sprede sig i min lille, hjemmeklare krop. Tanken om at misse vores fly i Doha, for så at skulle vente yderligere dér, var mere end min hjerne kunne magte på det tidspunkt. Heldigvis gik alt som det skulle. I virkeligheden kom vi bare til at vente i Krabi i stedet for i Doha og selvom Doha lufthavn har hele verden på Krabi lufthavn, er det lige meget. Vi kom hjem som planlagt. Flyveturene var lange! Vi var virkelig trætte alle sammen og Gry fik et flip på begge ture. Vi var dé der forældre. Folk kiggede bebrejdende på os og ønskede os ud i den mørke atmosfære, ude for flytes aflange vinduer – det kunne jeg se. Til deres forsvar bebrejder jeg dem ikke. Jeg synes også selv hun var temmelig træls, og ville også helt bare stene film i fred, mens jeg kunne nyde min usle flymad. Heldigvis faldt hun ned og sov stort set hele vejen på de to ture i luften af 2 x 7 timer. Da vi endelig landede på dansk jord i morges kl. 05.30 var vi ekstatiske og rundtossede på samme tid. Tænk at man kan savne det man normalt tror man ‘keder’ sig lidt i, så meget.

img_1004

Endelig hjemme i stolen i bilen

img_1002

…. efter at have sovet i usle jernvogne

Der er noget særligt over at træde ind på sit hotelværelse, lige når man ankommer til ferie destinationen, som man har glædet sig til i månedsvis. Den der forventningens glæde over de mange fede oplevelser man har i vente og rusen af, endelig at have ferie og frihed. Det kan noget helt særligt. Det der kan noget endnu vildere, er følelsen af, at træde ind i sit hjem, når man har været fra det til fordel for før omtalte scenarie, i nogle uger. Det er fandme magisk. Duften, den velkendte opstilling af ens ting, lydene, trygheden. Roen. Sådan var det også i dag, bare ganget op med 1000 af hvad jeg nogensinde har prøvet. Jeg tøvede ikke 2 sekunder med at flå vores kufferter op, begynde at pakke ud og sætte min vaskemaskine til at snurre. Alt dette imens mit lille, tapre barn fræsede rundt i hele lejligheden, mens hun højlydt begejstret hilste på alle tingene. Jeg har været spændt på at se, om hun kunne genkende sit hjem, når hun nu ikke er ældre end hun er, men det var der slet ingen tvivl om.

img_0997

…. og fængselssenge

Lige nu sover Gry dagens 2. lur og jeg har det som Gummi Tarzan der skal lære at læse. Bogstaverne flyver rundt på skærmen og hvis jeg ikke havde en hukommelse, ville jeg tro, at jeg havde lammet mig selv med vodkashots i trop, den sidste uge. Pyt med det. Vi kan sove senere. Lige nu er det bare vidunderligt at være hjemme, hvor alt er som jeg efterlod det. Lige præcis som jeg vil have det. Jeg er så heldig!

   

Thailand paradis #8

God aften folkens. Her er kl. 19.30 og Gry er ved at blive puttet. Dagen i dag har været lidt lang og jeg har nu officielt hjemve! Ja, det er så forbandet forkælet at sige, når nu jeg er så velsignet at være i Thailand med min lille familie, hvor vi bor de dejligste steder, har 34 grader hver dag og ingen forpligtelser der stikker en kæp i hjulet for os. Det hele har været en fest. En sand fornøjelse og et eventyr. Gry er den letteste rejsebaby. Hun er glad, fuld af gåpåmod og allermest interesseret i at pludre med alle på sin vej. Hun har hverken pebet over dårlig mave, fremmede forhold, varmen, manglende plads til at gakke frit rundt, eller gang på gang at skulle vente, enten det ene eller det andet sted. Jeg savner bare så forbandet meget nogle ordnede, hjemmevante forhold. Min vaskemaskine skriger på mig og min seng græder. Min krop hungrer efter at blive tæsket igennem noget træning og jeg savner ikke at skulle tage stilling til et menukort 2-3 gange om dagen. Når man har det sådan, begge forældre, så kan dagen godt blive lidt lang. Vi har aftalt, at det er helt ok at savne, at det faktisk er det optimale, men at det ikke må få overtaget resten af turen. Kort sagt – vi prøver at grine lidt af det, samtidig med at vi føler os lidt som nogle røvhuller.

Anywho. Ungen startede med at skide på begge vores lagner, sin egen dyne, samtlige håndklæder, sengetøjet og sin klud, da hun stod op i morges. Egentlig tror jeg bare vi forstyrrede hendes vanlige tur på morgen tønden, da vi flåede bleen af hende. Så det var jo bare fedt. Sagde ingen aldrig. Da krisen var vasket, smidt til side, hængt til tørre og lagt låg på, var det tid til morgenmad. Ikke noget som en god mudderpøl til at sætte gang i appetitten. iuv! Vi havde besluttet at smide skidesprælleren i en bæresele og gå langs stranden, for at få lidt luftforandring. Det gik helt fint, selvom Gry ikke er meget for at agere kængurubaby. Det var dog ikke meget der var at udforske og efter en shake på en af de 100 strand barer dabbede vi tilbage til vant territorium. Mellem 12-15 er det som om alt koger, bogstaveligt talt. Pool vandet er måske 28 grader. Derfor er svært at opholde sig andre steder end i skyggen og helst inde, når man har små 8 kg. Ren, rå marcipan med sig. Faktisk brugte den lille det meste af eftermiddagen på at sove, mens de voksne dasede i sengen med film. Da vi alle 3 var oprejst, prajede vi en tuk-tuk og smuttede ind til byen, hvor vi basar shoppede lidt, inden vi spiste en tidlig aftensmad på en hygge joint der lå ude i vandet. Inden vi hoppede retur til vores kammer, provianterede vi lidt i det lokale supermarked. Den slags kan jeg jo ikke kontrollere eller administrere uden en voksen ved min side, og da Rob ventede udenfor gik det altså som det gik. Min kuffert er nu fyldt op med kokos produkter i alle afskygninger og jeg er i tvivl om jeg har plads til vores medbragte sager. Sowy.

Nå, nu sover Gry og jeg er blevet inviteret på en iskold Singha date, af min bedste ven, ude på terrassen. Kun svin og fæ ville takke nej til det. Godnat fra hjemves ramt, heldig Heks.

img_0971 img_0970 img_0954 img_0955 img_0962 img_0966 img_0967 img_0964

Billederne får I i en lind strøm. Nettet her SUCKS!

Thailand paradis #7

img_0920

Happy 3-some

Hej onsdag fra en solbeskinnet terrasse kl. 09 om morgenen. Her er stadig varmt og her er stadig lækkert. Dog må jeg blankt erkende, at hjemveen begynder at kilde mig lidt. Ved i hvad det jeg savner allermest er? Noget som jeg aldrig troede jeg skulle komme til at opleve og da slet ikke sige højt; mine rutiner. Fandme så. Her er det vigtigt at nævne, at det er barselsvilkår rutiner. Havde jeg skulle returnere til et arbejdsliv i hamsterhjulet, kan jeg med 10000% sikkerhed sige, at det ikke var noget jeg sad og længtes efter. Men jeg savner, at Gry kan sidde i sin stol og spise morgenmad, at hun kan få en ren røv på et puslebord. Jeg savner, at kunne vaske lortebefængt tøj i min vaskemaskine. Jeg savner en ordentlig seng til vores lille basse, selvom den vi har fået tildelt her, virker ganske upåklageligt. Jeg savner, at hun kan fræse rundt på gulvet, uden at hun bliver iskold på et stengulv. Især savner jeg det sidste, fordi hun for allerførste gang tog de spæde kravle ’skridt’ i går aftes. Magisk siger jeg jer, at ligge der i sengen alle tre – og så skete det. Det har været længe undervejs og faktisk har hun jo ’kravlet’ i et par måneder nu, det har bare foregået på en lidt utraditionel måde. I går knækkede hun altså koordinationskoden, men desværre er der ikke så meget fornuftigt øve underlag i Thailand.

img_0930

ALLE vil have fingrene i Gry og er ikke blege for at snuppe hende og lade som om, hun var deres egen. Denne dame fik i går næsten Gry til at sove. Wauw!

Anyways. Det er godt at savne og jeg har det glimrende med, at jeg rent faktisk kommer til at crave at skulle hjem, frem for at gemme mig på bunden af poolen, når der er afgang på mandag. Vi har bestilt en privat chauffør til at komme og hente os, for tanken om 2 timers svedig sejltur, efterfulgt af 50 min. i bil, for at komme til Krabi lufthavn, giver mig koldsved inden vi er kommet af sted. Det bliver en lang tur hjem, da vi igen har et 4 timers stop i Doha og at rejse med sejlsved ud over det hele, magter ingen af os. Desuden ville de koste det samme i bil, som med båd, så det var ikke særlig svært at tage beslutningen.

img_0928

Lille pige – kæmpe hav

I går tilbragte vi hele dagen på stranden. Det er ikke sidste gang. Der var en virkelig dejlig vibe dernede og vi fik en lidt mere autentisk smag på Thailand. Vi fandt et perfekt sted med skygge, så den lilles, små flæskeben ikke blev forvandlet til kyllingespyd i solen. Lige ved siden af, ligger den hyggeligste strand bar/ restaurant, hvor vi både spiste frokost og aftensmad. Vi nød også godt af deres smoothie udvalg, der ikke koster mere end 15 kr. stk. Joe & the Jizzle, go home! Hen af eftermiddag smed jeg mig på en massage madras og lod mine fødder skrubbe, mens jeg gloede på krystalblåt vand. Desværre har damen været lige venlig nok med børsten, for min ene hæl er faktisk fuld af små sprækker nu – og det gør latterligt nas, skulle jeg hilse og sige.

img_0932

Altså…

img_0937

Frisk, lækker føde til ingen penge

Mit lille, stakkels barn har fået lidt bøvl med maven. Kombinationen af at sluge lidt for meget klorvand, blandet med hendes konstante lyst, til at slikke på alt muligt, er mit gæt. Det betyder, at vi skifter bleer i pendulfart og at jeg har fået en vabel i min højre hånd – af at skylle tøj op hele tiden. Jeg har haft nogle små breve med mild baby medicin mod dårlig mave med, som vi har givet hende et par stykker af og det har hjulpet lidt, men ikke nok. Heldigvis er hun en trooper og lader sig ikke mærke med noget og så længe hun er rolig, er Rob og jeg det samme.

I dag tror jeg vi nakker endnu en dag på stranden, jeg skal prøve den der kokos massage og så skal jeg atter svælge i friske frugt drikke.

img_0939

Der ligger jeg om, count down, 2 timer

Ude godt, hjemme bedst. Men først om nogle dage. Nu skal jeg i poolen. Adjø.

Thailand paradis #6

(Det her indlæg skulle faktisk være smidt op i forgårs, men da nettet her er lige så usikkert som en lille skoledrengs første dag i 0., kommer det altså lidt for sent)

img_0883

Palmer – overalt!

Dag 2 på Lanta. Vi har fundet planet luksus i palmeform. Her er simpelthen så overdrevet dejligt. Klientellet er vist nok et andet og somewhat mere turistet, men det er vi heldigvis ret forskånet for, med vores lille oase og adgang til afgrænset pool. Morgenmaden kan heller ikke måle sig med stedet vi kommer fra, men jeg undlader at agere klagefugl, da der bestemt ikke mangler noget at stille sulten med.

Efter vi havde fyldt morgenmads depoterne op, blev Gry lagt til et hvil, der endte ud i at være 1 ½ time langt. Det gav faren og jeg mulighed for at plaske i poolen og endnu engang kysse uforstyrret i mere end 5 minutter, hvilket er store sager med baby ombord. Da vi hverken havde vand, som er en absolut nødvendighed, når nogen skal have sin varme mælk, eller kolde drikke, som er en absolut nødvendighed, når andre bruger 2 timer på terrassen med fødderne i det varme vand om aftenen, var vi nødt til at tage en lille stikker ud i virkeligheden. Vi pakkede derfor snipsen i vognen og begav os med tuk-tuk ind til ’centrum’, hvor vi handlede alle fornødenheder og lidt til, inden vi atter satte kursen mod planet fantastisk. Mens den lille nappede dagens anden lur, flød jeg rundt i det kunstigt farvede blå vand, med en iskold singha i hånden, mens jeg følte mig som en kejserinde fra Danmark. Frokosten blev indtaget i fællesskab 20 meter fra hvor vi huserer og så var det tid til massage i turnus ordning. Rob først og så mig. Jeg fik en aloe vera massage for mit røde bagflæsk, der blev lidt svitset på sejlturen i går, trods 80 smøringer med faktor 50. En hel time i blissfull ekstase, kun afbrudt af de små thai damers pludren til hinanden. Jeg siger jer, jeg skal have en af hver på deres lille menukort. Og så til 80 sølle kroner for en time. Hvem sagde kejserinde?

img_0900-1

Har man set noget mere perfekt?

img_0903

Massage heaven

Efter massage rev jeg to sjusser med ned på terrassen, hvor Gry og Robert just var vågnet fra et hvil. Nu er det aftensmads tid og jeg tror vi gentager succesen fra i går, hvor vi spiste på stranden, mens vi nød en gloende solnedgang. I aften tror jeg hjemmebiografen holder åbent, hvor der serveres diverse yndlings snacks, der enten ikke kan købes hjemme, eller som koster det samme som en times massage.

img_0889

Yndlings!

Hjemme hos jer er det mandag. Hader i mig lidt? If so, er det ganske tilforladeligt.

   

De 5 vindere

top-5_15

5) At være i Thailand. Punktum.

4) Jeg ELSKER når solen bleger mit hår. Jeg orker ikke at farve det, for det smadrer håret og jeg gider heller ikke holde en farvning ved lige. Til gengæld ved jeg ikke noget bedre, end når mit hår er sol blonderet, efter et par uger i varme og vand (hvem sagde smadre hår?). Jeg kan se de første tegn på sommerhår nu og jeg er vild med det.

3) Jeg har optur over thaiernes gæstfrihed. De er søde, smilende og velkommende, uanset hvem du møder. Det er opløftende og noget vi i Danmark kunne tage ved lære af.

2) Selvom jeg ikke var bekymret for at rejse langt med Gry, må hun alligevel få ugens 2. Plads. Det lille bitte menneske, altså. Hun knyr ikke, hvor end hun bliver slæbt hen. Hun kan sejle i 35 graders varme, blive moslet af 5 fremmede thaier, sove i nye omgivelser, blive slæbt med i poolen i tide og utide og hun fester sig igennem det hele. Seje unge!

and-the-winner-is1

1) Det kan godt være det er cheesy, men på 1. pladsen i denne uge kommer altså… mit ægteskab! Eller, måske mere forældreskabet i ægteskabet. Jeg har daglig optur over, hvor godt gift jeg er, men denne her tur bekræfter det bare lige det ekstra. Vi er et vildere team end Vincent Vega og Jules Pitt!

Thailand paradis #5

img_0867

Ao Nang afgang

Aloha fra Koh Lanta. En gradbøjning af paradis – til det bedre, hvis det overhovedet var muligt. Faktisk havde jeg slet ikke turdet håbe på, at her kunne være bedre end det vi kom fra, men det er lige præcis det der er sket.

Vi stod op sammen med Gry kl. 06.30 i morges, fik pakket det sidste af vores happengut, spist de bedste pandekager nogensinde for sidste gang, afregnet og var så klar til at blive hentet. En kort taxa tur til Ao Nang og så var vi klar til at gå ombord på færgen, der skulle fragte os til sidste stop på vores tur. Oversejlingen gik fint. Der var virkelig mange mennesker, det var kogende varmt og en lille smule klaustrofobisk for mig, men da det kun var 2 timer det drejede sig om, var der ingen grund til at lave en scene. Heller ikke for den mindste ombord. Gry hyggede i sin klapvogn og da hun ikke kunne mere, fik sovekongen aka. Robert hende til at nappe den famøse halve time. Da vi landede på Lanta, var alt kaos! 1000 mennesker der alle skulle enten ud eller ind, taxamænd over det hele der skulle tjene til dagens brød og varmen var omklamrende. Heldigvis fik vi lynhurtigt organiseret os væk fra vælden og hen på et sted, der serverede os en iskold Singha og en herre dårlig burger. Det var lige meget. På det tidspunkt handlede det bare om at komme væk fra mængden og få noget i maven.

img_0868

Vi var nogle af de første ombord. Lykkeligt uvidende om de mange passagerer to come..

img_0870

Det var heiss!

img_0874

Det var en virkelig ringe og meget mærkelig burger, men den virkede! Desuden gjorde den der øl op for alt andet

Da vi selv var klar, prajede vi en tuk-tuk der kørte os til det nye resort. Hurtigt fik vi tjekket ind og pakket ud. Den lille var godt gammeldags smadret, så efter en tår mælk lagde Rob hende til et ordentligt hvil i hendes nye seng, der minder om en kravlegård på meget høje ben. Imens smed jeg mit svedige, klamme rejsetøj og drønede fluks i poolen, som vi har adgang til direkte fra vores værelse. Da Gry var faldet i søvn, joinede Robert mig i det varme vand, inden vi hurtigt fandt baren der serverede os 2 velfortjente, iskolde Mai Thais. Til vores held sov Gry ikke formiddags lur. Det betød nemlig, at hun snuppede et langt nok hvil, til at vi kunne udnytte happy hour fra en pool kant, mens babyalarmen gjorde arbejdet for os. Man har bare lov at være heldig engang i mellem!

img_0876

Autentisk fragt til vores nye sted

Det her sted lover så godt. Vores værelse er dejlig stort, terrassen endnu større. 5 meter fra min skydedør står der en stor, grøn, frodig palme og jeg ELSKER palmer. Der flyver sommerfugle rundt i alle mulige farver og blomsterne er psykedeliske lyserøde. Ved siden af den ene pool gives der massage i alle afskygninger til den nette sum af 60 (!!!!) kr. for en time! Vi har 7 fulde dage her og jeg kan ikke få røven op af vandet, af ren begejstring.

img_0882

Se lige den palme der?

Krabi var fantastisk, Lanta lover endnu bedre. Hurra for Thailand!

Thailand paradis #4

img_0812

Sidste dag på Krabi inden vi drager videre til Koh Lanta. Det er helt ok. Selvom her er lækkert ind en anden verden, uden den mindste finger at sætte på noget som helst, er vi klar til at se noget andet. Jeg er dog virkelig spændt på at inspicere det nye sted vi skal bo, for der skal alligevel noget til at toppe den her lille oase hvor vi nu befinder os. Alt spiller ligesom bare her og med en baby på slæb, er det nr. 1 på vigtigheds listen. Vi bliver hentet kl. 9.30 i morgen og fragtet til Ao Nang, hvorfra vi skal med færge til Lanta. Jeg glæder mig ret meget til at sejle og glo ned i et hav der er ligeså blåt som Grys øjne. Hvad vi gør når vi lander på en ny ø, må tiden vise. Jeg tænker, at der er rig mulighed for taxa transport og ellers må vi jo hyre en elefant. Den tid, den glæde.

img_0823

ALLE vil røre og snakke med Gry – hun lader ikke til at have noget problem med et – tværtimod

Dagen i går blev brugt på intet andet end fuldtids dasning. Vi placerede os i strand restauranten, hvor vi, uden at nogen løftede et bryn eller rynkede en pande, beslaglagde 3 borde. Så var der både plads til at tørre vådt badetøj, spise mad og skifte tøj på Gry. Der var ikke særlig mange mennesker, så vi optog altså ikke andres mulighed for at slå røven i sædet. Jeg er på mange måder allerede vild med Thailand. Der er den helt indlysende grund til min begejstring – varmen, palmerne, det lyseblå vand og de hvide strande. Men så er der også gæstfriheden, service niveauet, overbærenheden, de der vandspulere ved siden af toilettet i stedet for papir (må man få sådan en derhjemme?), optimismen og venligheden. Ja ja, jeg ved godt, at alle de her observationer er gjort med ’velhavende’ turist briller på, men sådan husker jeg også landet fra sidste gang jeg var i Thailand, hvor forholdene var knap så overdådige som nu. Nå, men vi dasede hele dagen, kun afbrudt af en masse badning, lure til den mindste og vitamin shakes til de største.

img_0826

Jeg nåede også lige at vaske lidt tøj i går, mens Rob badede med Gry

Hen af eftermiddagen forduftede vi til vores eget lille helle, hvor vi puttede Gry til et sidste hvil. Vi har skabt et barn, der udelukkende sover halve timers lure. Meget sjældent sover hun 1-2 timer, altså lige på nær om natten, hvor hun sover steady. I går var en af de sjældne undtagelser. Hun gik stormkold i et 2 timers snork kl. 16, så jeg nåede både at få røde skuldre, bade med Robert i mere end 5 minutter, tale store tanker, arrangere en tur herned med de store børn om nogle år og føle mig virkelig heldig. Meget belejligt valgte Gry oven i købet, at gå kold midt i happy hour. Rob arrangerede derfor, med en af de søde tjenere, at de skulle komme med Mai Thais hvert 20. minut, til lår klaskende begejstring for undertegnede. Da kl. slog 18 og ungen stadig sov, besluttede vi, at vi hellere måtte vække hende, hvis alle skulle have en chance for noget nattesøvn.

img_0828

Vi spiste en hurtig omgang aftensmad og da kl. nærmede sig 20, var det som om, at Gry atter var klar til en rejse ind i drømmeland. Hun faldt da også i søvn og vi gik i gang med resten af den film vi ikke fik set færdig i går, men da der var gået de famøse 30 min., var barnet klar til den helt store aftenfest. Det var ok. Hun havde et show klar, der kunne underholde hele øen og vi sad på første parket som de stolte forældre og nød forestillingen. Men øh, note to self:, det der med 2 timers eftermiddags lure behøver ingen gentagelse!

img_0827

Beat this!

I morges stod vi alle op kl. 07, fik styr på de sidste detaljer om afrejse i morgen og ligeledes booket et sidste besøg hos den lille massøse i kælderen, til både Robert og mig. Jeg skal simpelthen prøve den der hovedmassage, der på kortet lyder som 1000 desserter i en behandling. Resten af dagen skal bare nydes med mindst mulig anstrengelse, udover pakning, der i sig selv godt kan være noget af en bedrift. Shit, man skal have meget lort med, når der er mini arving med på tur.

Tænk, i morgen er det allerede tid til ugens 5 vindere igen. Det.går.for.stærkt!