10 ting jeg ikke forstår

  • Det der med at gå og tale i telefon, med modtager på speaker? Eller facetime på åben gade, bus, metro, andet offentligt rum, hvor hele verden kan følge med i, hvad der lå i kummen i morges. Hold op!
  • Grys sovemønster?
  • At jeg er så latterligt bange for at glemme noget, når vi skal ud og rejse. Jeg har jo lavet 20 lister, der sirligt er krydset af – og så har jeg i øvrigt også pakket 2 uger i forvejen (indsæt lussing her).
  • Hvordan jeg kan blive VED med at finde ting på WISH, som jeg ikke kan leve uden. Det begynder, at blive et problem.
  • Hvorfor man skal arbejde?!
  • Skomoden pt. Somebody please explain?
  • Billedresultat for malene birger shoe furHvor længe ens kasser skal blive ved med at være ømme, som dengang myggestikkene begyndte at vokse, efter et ammestop. Hver gang Gry losser et flæskeben ind i en af de tomme kartoner, er jeg ved at gå i gulvet.
  • Juicekur? Udrensning eller ej. Det virker bare dumt.
  • Hvorfor man ikke får en stram og bikini anstændig krop af at leve af lasagne. Jeg ELSKER lasagne!
  • At jeg om en uge sidder og drikker Mai Thais med fødderne i min egen, private pool. WHUT?!

 

   

De 5 vindere

top-5_15

Så er der blandede bolsjer fra ugen der gik.

 

5) Jeg har optur over den der O.J serie altså! Det er en af dem, hvor jeg ville ønske, at jeg kunne se den første gang igen og igen. Det kan jeg ikke, men den får ugens 5. plads!

4) Ugens 4. plads går til min Svigerinde. Vi har været i Dragør 2 gange denne weekend (hvor fruen bor) og jeg elsker at tilbringe tid med Roberts søster, hendes mand og kids . Faktisk har hende og jeg jo en forhistorie, da vi har været i familie sammen før (se bare her) og også dengang havde et glimragende forhold. Det er en fest at være ‘tilbage’ i familien og hun har en stor del af ’skylden’ for det.

3) Der sker så meget med mit lille barn for tiden. Hun ‘kravler’ hurtigere end en hund kan krybe og hun råber højere end en flok brøndby tosser på stadion. Det er så lykkeligt og livsbekræftende, at hvis jeg kunne sælge det på glas, ville jeg blive rig – om 2 minutter!

2) Da der i torsdags dryppede sne i pendulfart ned fra himmelen, var jeg klar til at græde mine øjne ud og gå i seng! Men så kom jeg i tanker om, at der kun er 1 sølle uge tilbage, til vi skal ud på en lille flyvetur ned til de varme lande. (Ja, jeg forstår godt hvis i er trætte af, at høre om Thailands ævl – det er snart ovre).

and-the-winner-is11) Forsigtigt trak jeg mine yndlings jeans ud af skabet. Jeg vendte og drejede dem lidt og besluttede så at prøve. Først det ene ben, så det andet, op over lårene, yes, over hoften, tjek og bom – knappet, UDEN at trække maven ind, eller punktere et organ. Jeg er officielt tilbage i min gamle krop og jeg har det vildt over det. Faktisk kunne jeg ikke klemme mig ned i de jeans, før jeg blev gravid. Det fortjener så meget ugens førsteplads!

img_0390

IMG_5144

THOSE jeans! (Åh, sommer, hva’?)

Dragør til hest og store sager den kommende onsdag

Weekenden nærmer sig sin afslutning og det er søndag med slangende S. Gry har ikke sovet til medalje værdig præstation i nat, så Robert og jeg er noget klattet i dag. De store børn blev i Dragør efter visit i går, hvilket måske er meget godt for alle, på den her regnfulde gråvejrs dag.

img_0391

Speaking of gråvejr. De voksne gik tur i fine Dragør i går, mens alle ungerne blev hjemme og havde krig med Nerf guns!

Jeg har afsluttet ugens træning og har nu kun 3 stk’s tilbage inden afrejse. 1 uge venner. 1 sølle uge, så er dagen kommet. Det er vildt og dejligt og en lille smule sommerfugle baskende i maven. Nå. Men før vi når så langt, er der lige en ny uge der skal nydes. Det bliver en af dem, jeg ser frem til. På tirsdag kommer min mor på besøg, helt fra det sydlige Danmark. Det gør hun både for at hænge ud med mig og barnebarnet, men i særdeleshed, fordi jeg har sendt bud efter hende. På onsdag sker der noget, som jeg har set frem til, siden før Gry åbnede sine øjne udenfor min vom, for første gang. Min mand og jeg skal ud. Læs, vi skal ud sammen. Alene. Uden barn! Det er store sager, mine kære venner. Programmet står på koncert med Rival Sons og man behøver ikke kende mig, for at forstå, at jeg glæder mig som børn til fredagsslik. Inden vi fik Gry, var det at gå ud som par, en kæmpe del af vores forhold. Det var noget vi gjorde et stort nummer ud af at praktisere, noget som vi altid så frem til og i øvrigt noget vi var pisse gode til. Derfor bliver det episk, når vi på onsdag forlader lejligheden uden den lille på slæb!

img_0396

Rob og jeg crashede sofaen med resten af O.J serien og chokolade i går. Se lige den serie, hva’? Jeg synes den var top god!

I morgen skal førnævnte lille menneske og jeg ud for at inspicere et andet lille væsen. En af mine gode veninder klemte for 1 måneds tid siden, en babypige ud i verden og vi har endnu ikke hilst på hende. Det glæder jeg mig vildt til. Det bliver med garanti syret, at overvære et lille liv, der kun har været på kloden i lidt over 4 uger, med tanken om, at det ikke er mere end 5 min. siden, at Gry var så bette.

Nå, det bliver bare et hurtigt Hello. Djævlebarnet er vågnet fra lur, moren skal i bad og så drager vi atter til Dragør, for at se noget tøndeslag til hest? Efter det, hiver vi de store børn med hjem, og så står den på det store kolde bord til aftensmad.

Men tjek ind senere. Det er søndag og det betyder samtidig, at det er blevet tid til ugens 5 vindere.

Later Gaters.

   

Et liv i halv times intervaller

Okay! Lige så dygtig Gry er til at sove om natten, lige så dårlig er hun til at sove om dagen, lige for tiden. Dagslure er lige så interessante for Gry, som en sjus uden alkohol er for mig og hun synes det er sjovere, at lege grillkylling på spyd i hendes seng, end det er, at lukke sine øjne – og sove! Selvom jeg til hver en tid hellere vil have, at hun sover godt om natten, hiver det fandme tænder ud, at der næsten ikke er et roligt øjeblik om dagen.

Jeg startede morgenen med en omgang dødstræning kl. 09 og apropos at hive tænder ud, ik?! Jeg gnavede lunser af mine lunger, flere gange, og cykelturen hjem, foregik med gummiben. De andre har været i svømmeland hele dagen og er stadig på farten, mens vi har haft besøg af stor og lille veninde. Den sidste time har jeg brug på at kontrollere mig selv, for ikke at blive erklæret som uegnet forælder. Jeg er virkelig ikke god til det der overdrevne hysteri, der vel mest af alt bunder i overtræthed. Nu tror jeg endelig hun sover, og straks pisser jeg rundt som flue i en tændstikæske, for liiige at skolde flasker, rydde lidt op, få noget mad, forberede en vask, ligge tøj sammen og tjekke køleskabet for aftensmads muligheder, i stedet for bare at smide mig på sofaen, smække stængerne op og kun anstrenge mig for at nå chokoladen i skuffen. Jeg ved godt, at jeg kun har maks 40 min. at løbe på, for så er tornadoen klar til et heat mere.

img_0371

2 børn og en forlængerledning

Præcis som i går, glæder jeg mig til, at der er ro i gemakkerne i aften. Netflix’s O.J serie har tryllebundet mig og det eneste jeg havde lyst til i aftes var, at blive oppe hele natten, for at se hvordan den der retssag udvikler sig. I aften må jeg nok desværre vente lidt længere på at fortsætte hvor vi slap. Det er fredag og det betyder X-Factor aften. Jeg har set nogle afsnit og det er lidt så tåkrummende, som det plejer at være. Yes, jeg bliver også nødt til at dreje hovedet, når hende der pep-talk Pia, skal sende deltagerne på scenen. Nå, men det er ikke mig der bestemmer. I aften er det de to ældste børn i huset og jeg tror de synes det er hyggeligt, at heppe med og agere dommere fra Nørrebro matriklen. Så det er det vi gør!

I morgen kalder et visit hos Roberts søster, mand og børn i Dragør. Som bonus står der også en farmor klar til at deltage i familie komsammen, og vi glæder os alle mand.

35 min… Så kører vi igen!

Update fra migræne øret

På lørdag er det 14 dage siden, jeg var nede for at blive spidet i øret. (Læs om det her) Jeg tænkte, at jeg lige ville lave en hurtig update på, hvordan det går. Eller, altså om det har nogen effekt. Hvad kan jeg sige? So far, so good. Ingen migræne anfald siden jeg fik den lavet for 2 uger siden. Halleluja for det, med tilhørende konfetti og kransekage.

Desværre kan jeg ikke med sikkerhed sige, at det er den lille sølvring der æder anfaldende, i stedet for mit hoved. Der kan snildt gå måneder mellem jeg har attacks og eftersom jeg endnu ikke (efter 17 år) har sporet et mønster i min migræne, er det stadig lidt for usikkert at fastslå piercingens fulde effekt.

img_0219

Uanset hvad, er jeg SÅ glad for den. Jeg synes simpelthen det ser killer ud!

Indtil videre vælger jeg dog stadig at tro på, at ringen sidder og presser på nogle punkter, der holder migrænen i skak. Oh God, hvor jeg håber! Skal vi ikke aftale, at jeg tjekker ind engang i mellem og holder jer opdateret om migrænens og piercingens parforhold? Det kunne jo være det hjalp. For good!

Kan.ikke.mere!

God eftermiddag folks. Ehm, de siger, at der vil falde op til 15 cm. sne i løbet af i aften? Det giver mig samme følelse, som når jeg kommer til at hælde kogende vand over min hånd, i stedet for ned i Grys flaske! Really? Sne igen? Jeg kan.ikke.mere! Jeg er klar til at hoppe over målstregen og ind i foråret, sgu da ikke til at iføre mig mere tøj igen! Hver gang jeg går forbi en rude, der genskinner min sorte, usexede, deform-gørende adidas vinterjakke, rumler det ubehageligt i min mave og min hals snører sig sammen. Jeg vil have mit arsenal af seje overgangsjakker på. NU! Særligt min ny indkøbte læderjakke skriger, som en baby med kolik, for at blive taget i brug. Hm, jeg trøster mig med tanken om, at der nu kun er 9 dage inden afrejse, til et sted hvor jeg kan holde varmen i bar røv!

Vores lille præmie sover var igen i nat et pragteksemplar og da det var Roberts tur til fodring, fik jeg hvad der svarer til en hel nats søvn. Ubeskrivelig og vidunderlig følelse, at slå øjnene op kl. 07.30, for første gang siden 22.30, hvor jeg landede i dynerne i går. Dagen er blevet brugt på at jagte babyalarmer, der ikke går ud midt i en kop kaffe, mens ungen bobler i vognen udenfor. Det lykkes mig heldigvis og jeg forbander mig selv, at jeg ikke har anskaffet noget ordentlig kram tidligere i det her babyforløb. Oh well, now is now.

img_0369

Hurra!

Om lidt kommer Robert hjem, med de 2 store børn i bagagen. Det er sidste gang vi alle er samlet, inden den lille familie på 3 rejser til Thailand land og 2 af familien på 5 (er i med?), rejser til Norge på skiferie med mor, kæreste og bonussøskende. I Rødovre ligger vinterferien i uge 8 (vildt upraktisk) og ældste øglerne har derfor fri i morgen. Robert har planlagt en tur til eksotiske Køge, da der skulle ligge et svømmeland med rutsjebane og hele pivtøjet. Den lille og jeg bliver hjemme. Det er ligesom ikke rigtig win for nogen, hvis vi også tog med i vand tivoli og desuden er det godt, at børnene får noget alene tid med deres far. Uden bonusheks. Uden lillesøster! Gry og jeg får i stedet besøg af Grys første babyveninde, med mor som sidevogn. Lige nu glæder jeg mig allermest, til der er ro i hytten i aften. Rob og jeg startede på den der O.J.Simpson serie i går, der huserer på Flix og jeg er hooked. Noget der sker ret sjældent for mig, når vi taler serie univers.

I morgen tidlig får jeg overstået træning, så jeg har en hel fredag at rutte med. Normalt træner jeg 2 min. fra hvor vi bor, men da alle hold var fuldt booket, er jeg tvunget til at skifte center. Det har jeg egentlig ikke noget imod. Jeg har nemlig fået fixet min cykel, der har været i udu og derfor ubrug, i noget tid – men NU, nu kan jeg cykle igen. Noget jeg savner virkelig meget og som jeg glæder mig helt vildt til. Hvis der for helvede ikke ligger sne over det hele.

Skrid sne.

   

Bertel Haarders risengrød og hokus pokus baby

Good evening fellow Hekse og almindelige dødelige. Her er en lang og begivenhedsrig dag ved at lakke mod enden. Af en eller anden grund skal arrangementer altid klumpe sig sammen og i dag lå alt så i en stor bunke.

Vi vågnede først kl. 08, da Gry er inde i en prisværdig soverytme for tiden. Hun snorkede fra kl. 20-05, fik en flaske af undertegnede og boblede så videre til, hvad der selv for de arbejdende, må betegnes som misundelsesvækkende direktørtid. Vi skulle være ude af døren kl. 09, så der var ikke tid til nøl. Ud af døren kom vi da, og også til den ønskede tid. Planen var så, at Gry lige kunne snuppe sit morgen nap på vej til tumlastik, men det var hun åbenbart ikke indforstået med. Hun havde derimod en fest i klapvognen, hele vejen hen til ende destination og startede derfor baby tivoli bagud på point. Det stoppede hende dog ikke fra, at tiltrække sig så meget opmærksomhed som muligt, fra det sekund hun landede på de bløde måtter. Hun møvede sig ind i midten af rundkredsen og lå så der og solede sig i succes. Da der var gået 1 1/2 time med diverse sving, svung og svang, måtte vi give op. Jeg pakkede derfor den lille snips i vognen og stavrede afsted mod Nimb, i håbet om, at hun ville hakke sig en god, lang lur. Igen havde jeg lige glemt at forventningsafstemme med barnet, der kun sov 30 minutter og var så klar til en god frokost med de voksne. Djævlebarn.

img_0359

Hokus pokus, Gry i fokus

Gry er heldigvis ikke typen der bliver pylsk og skrigeskinke agtig, når hun springer lure over. Uanset hvor træt hun end er, bliver hun ved med at kæmpe og underholde. Det gjorde hun også hele frokosten med min mor og søster igennem, så da vi driblede hjemad et par timer senere, var jeg 100 på, at NU ville hun sove længere end det tager mig at løbe 5 km. Man skulle tro, at jeg havde lært lektien by now, ik? Og det var så nej! 30 min. og hun var klar igen, den lille rotte. Da vi nåede hjem, var jeg brugt! Brugt som Bertel Haarder der bare gerne vil spise sin risengrød i fred og var på randen til at lime Grys øjenlåg sammen, for at få hende til at sove. Med fare for at blive dømt som ussel mor, undlod jeg limpistolen og bed i alt hvad jeg kunne komme i nærheden af, i ren frustration over en overtræt unge, der nægtede at give op. Heldigvis kom Robert mig til undsætning, lige før jeg tyede til vold og selvfølgelig hjalp hendes bedste ven hende ind i en lur! Jeg strøg direkte ned i gården og pustede ud med en kop vin og et ligsøm til at dulme nerverne.

img_0362

… men det var en dejlig lunch

Okay, verdens længste indlæg om verdens kedeligste ting – babysøvn. Sorry. Det jeg prøver at sige er, at jeg er dead beat. At det har været en lang, men god dag og at jeg er tungeslaskende lykkelig for, at jeg har en tilstedeværende far til mit barn. Hatten af og al respekt der findes i verden, til enlige mødre. De må være lavet af noget helt særligt – og drikke virkelig meget vin.

Nu kommer der chokolade ind fra venstre, som jeg vil bruge begge hænder på at spise – og så vil jeg gå i seng.

Jeg håber i kigger med igen i morgen. Jeg lover, at det ikke kommer til at handle om et øglebarn, der ikke vil sove!

Jeg har fået en gave der ikke kan købes for penge

For nogle uger siden var Robert, Gry og jeg hjemme i Sønderborg på visit. Eller visit og visit, for Robert var det mere en arbejdsweekend med indbygget visit. Roberts far og hans kone har nemlig solgt Roberts barndomshjem og er flyttet i den lækreste strandvejs lejlighed, med udsigt til vandet, på første parket. Min kære mand og hans søskende, var derfor blevet kaldt til samling, for at hjælpe med at flytte 300 kvm. gods fra det gamle hus og til den nye lejlighed. Gry og jeg tilbragte tiden ude hos mine forældre imens.

Den ene aften ringer Robert så, for at fortælle noget vildt! Roberts far havde lige annonceret, at han gerne vil have, at vi fra d.1/1.2018, overtager sommerhuset. SommerhusET! Det sommerhus jeg før har vist billeder af og som mest af alt minder, om den mest sjældne perle nogensinde skabt.

IMG_5999

IMG_6003

Direkte fra haven og 10 trin ned på stranden

Vi har hele tiden vidst, allesammen, at Robert en dag skulle overtage huset. Det er et familie arvestykke, som Hans arvede i sin tid. Det kommer derfor ikke bag på os, at huset skal overgå til Rob. Det kommer dog sygt bag på os, at det skal være nu. Vi har altid forestillet os, at det først blev når min svigerfar ikke længere kunne skubbe en græsslåmaskine, eller min svigermor ikke længere kunne svinge en pensel. De kan altså stadig begge dele – og mere til, skulle jeg hilse og sige. Men de føler sig klar til at videregive huset nu. De vil gerne have mere tid til at rejse og se andre himmelstrøg og har i øvrigt også et andet sommerhus, der skal passes. Derfor syntes de, at det gav mening at give stafetten videre til os, næste år.

IMG_6046

Det.er.vildt! For det første føler jeg mig så privilegeret, at få lov til at være en del af det. Det er jeg jo kun i kraft af, at jeg er Roberts kone. Men det er jeg jo så, heldigvis. Tænk at få så unikt et sted foræret. Et sted der allerede nu, huser så mange minder og gode stunder. Tænk, at vi nu kan få lov til at sætte vores eget præg på stedet, og gøre det til vores andet hjem. Jeg har stadig svært ved at få armene ned over det. Indtil videre har vi kunnet låne det, når det har været frit og jeg har elsket det hver gang. Det giver bare noget helt andet, når vi kan få lov at indrette det, som vi selv ønsker og i øvrigt har den fulde råderet.

IMG_4860

MORNING

IMG_2128

Det forpligter naturligvis på en heeelt anden måde. Vi kommer selv til at stå for alle vedligeholdelser osv., og når man bor 350 km. væk, er det jo en udfordring i sig selv, men det må vi så planlægge os ud af. Heldigvis har min søde svigerfar tilbudt, at agere en form for vicevært, forstået på den måde, at han lige tager ud og tjekker op på huset i ny og næ. Jeg tænker også, at de ferier vi holder fremover, størstedel af tiden vil blive afholdt i perlen. Bare tanken om Grys små, fede, lækre ben, der spæner rundt henover græsplænen og nede på stranden, hvor vi kan sidde i haven på første række og holde øje med hende, får mit hjerte til at skippe et slag.

IMG_3998

På mange måder er det så overdrevet rigtigt og belejligt for os, at det er nu vi skal overdrage. Nu her mens Gry er så lille, vil jeg bare gerne være så meget sammen med hende så meget som muligt. Det betyder, at jeg ikke ved om jeg fortsat skal arbejde fuld tid. Det afføder så et nyt spørgsmål, om vi kommer til at have samme økonomi – og friheder, som vi har nu. Hvis det betyder, at vi skal skære nogle ting væk i fremtiden, gør det mig ikke spor, at det bliver udenlandsrejser. Gry har jo ikke behov for, at spise pizza i Italien, eller hoppe i vandet i Thailand. Hun vil bare gerne være sammen med sin mor og far, i trygge omgivelser, hvor hun kan rende rundt i bar røv, mæske sig i is og bygge sandslotte på stranden. Alt det kan vi nu, i omgivelser man ikke kan købe for penge, eller få på selv den fedeste tur udenfor DK.

IMG_2669

!!!

Huset er fredet og kommer til at blive i familien for evigt. Det skal aldrig hverken sælges, eller rives ned. Jeg dagdrømmer dog om, at få det med i det der program, hedder det Hammerslag? hvor nogle fedtede, overgearede ejendomsmægler typer, gakker ud over unikke skatte af særlig karakter. Mest fordi de ville gå helt bag om dansen, hvis de så det her sted.

IMG_6028

IMG_6032

So there you have it. Fra 1/1.2018, kan vi nu også skrive husejere på CV’et. Jeg kan slet ikke vente til næste sommer!

Kampesten i rygsækken og nuggets ad libitum

Godmorgen mennesker. Jeg var lige lidt væk i går. Det var totalt mandag med stort, fedt M. Gry troede åbenbart stadig, at det var lørdag og forstod ikke helt at weekendens rave var ovre. Hun synes således (der var den igen) ikke, at det der med at sove lur var nødvendigt. Samtidig synes genboen, der har til huse lige ved siden af Grys værelse, at det helt rette tidspunkt at bore i beton, var ved formiddagstid, hvor lillen plejer at sove lur. Tak for hjælpen genbo! Jeg måtte derfor ud og trave med klapvognen i pisse regn, for at ungen kunne få en time på øjet.

img_0332

Se lige en fart jeg har på, hva?

Da jeg vendte snuden hjem, for at fodre kræet, valgte en snue så at følge med. Hele min krop begyndte at prikke og krible. Hovedet blev tungt, huden følsom og det føltes som om, jeg havde en rygsæk med 10 kampesten spændt på ryggen. Det, kombineret med en lille Gry der syntes hun havde sovet nok for den dag, sendte mig helt til tælling. Da Rob kom hjem tog han heldigvis over, så jeg kunne ynke mig selv på sofaen. Jeg formåede dog, at lave en omgang kylling nuggets i den sunde udgave, som vi mæskede i os, mens vi så det nyeste afsnit af Girls. Kl. 21 gav jeg op og gik i seng. Og ved I hvad? Jeg fik lov til at sove HELE natten! Gry vågnede kun 1 gang da kl. var 04, hvor Robert tog fodrings tjansen. Da jeg slog øjnene op synkront med barnet kl. 07.30 i morges, var alle mine lidelser fra i går forduftet. HELDIGVIS. Jeg orker ikke at være syg nu, for i morgen skal vi faktisk til en tumlastik workshop med de andre mødre, som vi har været meldt til i flere måneder nu. Efter tumle show skal Gry og jeg videre til Nimb, hvor min søster har inviteret på frokost i selskab med min mor. Ikke en begivenhed jeg er villig til at ofre, for en latterlig omgang influenza. Nå, jeg håber det bare var en forskrækkelse og en besked fra min body, om at få en god, lang lur!

img_0335

Gry kravler nu. På sin helt egen måde, men en måde der gør, at hun sagtens – og hurtigt, kommer rundt i hele lejligheden. Det er… ja…

I dag byder os ikke det store. Jeg skal nusse lidt rundt herhjemme, vi skal gå en lang tur og i eftermiddag skal jeg træne. Jeg skal også lige have booket en tid, inden vi drager afsted mod solen, til at få farvet vipper og bryn. Jeg planlægger, at lade alt hvad der hedder make-up blive i nordens kulde og agere all natural, mens vi er afsted. Men som den albino jeg er, ser jeg sgu lidt pillet ud, hvis jeg intet har på vipperne. En farvning gør trods alt, at man ser bare lidt levende ud, hvilket klart er at foretrække – for alle. Men undskyld mig – hvorfor tager nogle steder 450,- for den slags? Er det mig der bliver nærig?

img_0347

De her. De er SÅ gode. Sprøde, møre, lækre og sunde nuggets. Elsker!

img_0348

Server med let ristede kål dutter i ovnen og en hjemmelavet dressing af en art dertil. Yum

Nå. God dag people. Og tjek ind senere – jeg skal fortælle om en gave jeg har fået, som ikke kan købes for penge. Jo, måske. Eller nej. Eller… bare tune in. Hej.

   

Hvad du WISH’er skal du få!

Okay, som jeg skrev om i dette (http://bonusheksen.dk/2017/02/18/bling-up-your-life/) indlæg (her er det meningen, at man kan lave sådan en smart genvej, men lortet virker ikke), lovede jeg at fortælle lidt mere om min yndlings app, der har samme effekt som crack. Efter jeg blev introduceret for Wish, behøver jeg ikke længere en hobby, for jeg kan snildt bruge flere timer om dagen, på at scrolle side op og ned efter diverse ubrugeligt tjams. Det har dog vist sig, at ikke alt er så ubrugeligt endda. Faktisk har jeg klikket nogle rigtig gode sager hjem, som jeg bruger hver dag. Min mand mener jeg har et problem, jeg mener delvist han har ret, men eftersom jeg ikke gør indsigelser mod hans forhold til hans anden kæreste, altså motorcyklen, forventer jeg, at han lader mig holde min hede affære med Wish kørende. Lidt endnu.

Udover at nogle af sagerne er blevet kærkomne medlemmer af familien, er det simpelthen så hyggeligt at få små gaver dryppende i postkassen.

Se med her hvad jeg bla. har erhvervet mig – til ingen penge!

img_0306

For noget tid siden fik vi ny støvsuger. Der manglede bare mit yndlings mundstykke. Det gør der ikke mere

img_0308

Jeg elsker den her vadsæk. Den er stor og så er der plads til alle Grys legesager

img_0307

Pandebåndet. Bredt, varmt og fint

img_0305

Den her grønne kjole overraskede virkelig. Den er dejlig tyk i kvaliteten og så sidder den killer

img_0302

Den her madeske til Gry er genial, fordi ‘hovedet’ er lavet af silikone, så det er lettere for hende, at få hele bidden med

  img_0304

Jeg købte de her pusser til ældstebarnet – hun elsker at tøffe rundt i dem herhjemme

img_0299

Det kan ikke vises nok, det her funklende cover

img_0303

Det her er ge-ni-alt! En snor med knapper, som legetøjet kan hænge fast i. Vi slipper for konstant at bukke os ned og samle op, når vi alle spiser sammen og Gry bliver færdig først. Også brilliant i klapvognen, hvor man ikke kan holde øje hele tiden. Ps. den der farvede bidering under Ms.Sophie, er også fra Wish (ja! jeg har tænkt på, om den er proppet med ftalater og shit – men den er kogt en mio. gange, ungen lever – og hun elsker den)

Jeg har også shoppet et myggenet til Grys klapvogn og en mega smart stof dims til at have små genstande, en flaske vand osv. i, som sidder på styret af klapvognen, men de ligger på hendes værelse og no way om jeg skal forstyrre hende nu hvor hun sover. Jeg venter på en sending med nyt lir og jeg glæder mig til det lander i min postkasse. Meget gerne inden vi sætter os i flyveren mod Thailand, da jeg bla. venter på en solkasket, som ville være bomben at have med.

ADVARSEL. Downloading af Wish kan medføre afhængighed!

Eiffeltårnet på Nørrebro

… og således har vi slugt endnu en weekend. Jeg har forresten fundet ud af, at jeg har et problem med ordet ’således’. Jeg bruger det alt for meget. Har I ikke lagt mærke til det? Det passer bare så godt ind alle steder og det er sådan et dejligt konkluderende ord. Oh well, jeg arbejder på at minimere brugen.

Det har været en døsig søndag her i lejren. Efter træning kl. 10, (der bla. bød på frikadelle stegning – ja, det hedder 16 min. i planken åbenbart… jaws), driblede jeg hjem og hang ud med mit lille kræ, mens Robert kørte veninde til toget og søndags shoppede i Silvan, så vi kunne få færdiggjort nogle ufærdige projekter. Projekter som vi nu, okay, som Robert nu kan sætte flueben ud for. Vi har f.eks. ikke længere knirkende trægulve og slipper nu for at lege jorden er giftig, når Gry sover sin skønhedssøvn. Lyset over spisebordet skinner nu også atter og lyskæden rundt om døren i spisestuen er blevet byttet ud med en ny, der får vores stue til at minde om et glimt af Eiffeltårnet. Rob er vild med det, jeg føler lidt jeg bliver blændet… men man kan jo vende sig til det meste.

img_0317

Hvad siger I?

Mens Robert ordnende gulvene, der ikke var specielt babyvenligt i lydniveau, traskede jeg rundt med klapvognen – og Gry. Det var dejligt. 2 timer med en sovende baby og Søren Rasteds program ‘Den grå side’ i ørerne. Har i hørt det? Hvis ikke, så lov mig at give det et lyt. Shitz, jeg synes det er griner!

img_0312

Mørbankede små stænger

Da vi atter vendte hjem, var det tid til, at den lille skulle have føde igen. I kan godt huske, at jeg fortalte, at jeg stod og svedte over kødgryderne for at lave 2 retter til rotteungen i går, ik? Tror i hun vil æde lortet? Eller, altså hun spiser det, men hun ligner en der bliver stopfodret med kold, halvflydende, muggen leverpostej. Det kan frustrere mig til et punkt i slet ikke begriber. Specielt fordi hun plejer at æde alt, undtagen ting med tomat, men ellers alt! De 2 retter jeg lavede i går, er bare afarter af det jeg har lavet før, så jeg fatter HAT af hvorfor hun pludselig ikke vil mæske sig. ARGH!

img_0314

Rottebarnet

Nå, nu tror jeg faktisk jeg vil finde min seng, håbe at Gry sover længe OG at hun f****ing æder det jeg har kreeret til hende, og så vil jeg sige aloha til en ny uge i morgen. En uge der både byder på en baby workshop, gensyn med min mor, en frokost på Nimb, mere træning og besøg i Dragør. All is good in the hood!

De 5 vindere

top-5_15

Vi er allerede nået hertil igen. Ugens top 5 er klar.

5) Den her vil være på listen, indtil vi rammer afgangs dato – som faktisk er en søndag. Thailand. 14 dage (ja, vi er nu der, hvor det er tilladt at tælle i dage i stedet for uger) til vi rejser. Min krop skriger på D-vitamin, der ikke kommer i pilleform.

4) Det der projekt jeg stadig ikke må tale om, skrider fremad og jeg har så syg optur over det. Det fylder ret meget og gør mig rigtig glad, så jeg kan ikke fryse den ude af listen, selvom jeg stadig hader at læse om noget, man ikke må vide noget om alligevel.

3) Hvis alt falder i hak med Grys private pasningsordning dør jeg af lykke. Men bare det, at vi er nået så langt som vi er nu, sikrer en 3. plads på ugens liste.

2) I tirsdags havde jeg besøg af en meget savnet og meget gammel ven, altså venskabet er gammelt, ikke ham, vel? Engang så vi næsten hinanden hver dag og jeg savner ham tit, da der desværre går alt for lang tid mellem gensyn. Heldigvis er han sådan en ven, hvor knoglen altid vil være blotlagt. Læs: vi skal ikke bruge timer på at skære ind til benet, selvom det er 100 år og en madpakke, siden vi sidst har set hinanden!

and-the-winner-is1

1) Apropos venner. En meget kær og tæt veninde fik for nogle år tilbage konstateret cancer. Det har hun så battlet og kæmpet med og for nogle uger siden blev hun erklæret rask. MEN, for at minimere risikoen for at det kommer igen, skal hun stadig have fuld kemo behandling og stråler. Hun har ikke lyst til at gøre det alene og hendes mand har brugt alt hvad der kan klemmes ud af ferie og goodwill på sit arbejde. Derfor har hun nu rakt ud til en håndfuld venner, i håb om, at nogle vil ledsage hende til behandlingerne. Jeg er en af dem i hånden og jeg føler mig dybt beæret, rørt og stolt over, at hun har vist mig den tillid, ved at spørge om det er noget jeg har lyst til at hjælpe hende med. Jeg behøver ikke at nævne, hvad jeg svarede, gør jeg?