Ja ja, jeg ved det godt. I har fattet at her er vidunderligt, smukt, dejligt og at der er masser af mad. Men people altså… Hver dag har vi spist som konger og dronninger. Jeg har aldrig været på en ferie, hvor maden er så frisk og veltilberedt som her. Alle råvarer er knasende, saftige og frisk fra fad.

I går stak aftenmenuen helt af. Vi fik 7 retter. 7! Og efter at have frekventeret min del af restauranter i mit 30årige liv, vil jeg, uden at lyve, klassificere dette køkken som finere madlavning.

Jeg triller tilbage til DK!

Vi lagde ud med frisk salatbuffet

Efterfulgt af laksetartar med selleriskum

Dernæst stod den på oksekødssuppe med kæmpe ravioli

Videre til flødesauce med svampe og en slags kartoffelrösti

Lidt sorbet (med vodka i til de voksne) til at friske munden op med

Inden vi fik dejlig mørt kød med grønt og mos af en art

Til slut – citronroulade med hjemmesyltede syrlig/søde rabarber og flødecreme

HALLO, hvad siger I så?

Sidste dag i Østrig. I bragende solskin, selvfølgelig. Vi har været på den fedeste, smukkeste, bedste og mest fantastisk tur, som faktisk passer perfekt at pakke kufferten med. Rob og jeg var lidt nervøse for, om det ville blive en for lang og sej tur, men alle mand klarede det til perfektion.

Billederne taler for sig selv. Really, der er ikke så meget at sige, andet end – jeg er lykkelig!

Her startede vi – og sluttede igen. Allerede her var jeg betaget

Bjerge og sne – og sol og smukhed

Vandfald overalt, hvor vi tappede frisk, iskoldt vand

Postkort!

Det gik OPAD, skulle jeg lige hilse og sige. Især den lille var pisse sej

Hva’ba?

Den bette kørte meget af ruten off-pist – Respekt!

Udsigt med udsigt – lucky ME!

Mål. Zittauerhütte – ca. 2300 meters højde

Der har i beviset

Aaaaaah!

Kødplatte

…. og cowboytoast ‘ish…

Kaizerschmarre – en slags pandekage i brudstykker, godt med flormelis og æblemos. Leck mich am lommel, det smager godt mand!

Jeg får næsten lyst til at tude, så smukt er det

Nedad – det gik schnell!

Hvor hyggeligt er det lige?

Helt rene og klare farver

Zig-zag

Det vand der….

Ja, man går lidt i selvsving…

Det er som eventyrland jo

Snip, snap, snude – så er den ferie ude! VRÆÆÆÆÆÆL!!!

Jeg har alt hvad jeg skal bruge i hele verden, der er ikke noget jeg mangler… men derfor drømmer jeg stadig…

De her espadrilles fra Valentino er super seje og et godt alternativ, når man ikke kan peppe sit outfit op med en hæl (suk)

Apropos hæl. Når min ankel er funktionel igen, bliver jeg nødt til at eje disse ‘ice cream pumps’ fra Charlotte Olympia, de er jo TO DIE…

Når jeg skal starte i skole, vil jeg have det sejeste gear. Det her computer sleeve er lige mig – og så har jeg i øvrigt ikke et nu, så det mangler jeg.. helt reelt

Jeg ville så gerne kunne stå på skateboard. ÆRGRER mig over at jeg aldrig har fået det lært!

I mine yngre dage brugte jeg flittigt denne parfume fra Givenchy. Nu er den udgået og jeg kan næsten ikke bære det!

Min mand bliver tuschet forholdsvis ofte – det giver mig abstinenser og jeg har vildt meget lyst til at få lavet noget nyt

Jeg elsker egentlig mit hår. Dog er det ret tykt og derfor også ret tungt. Jeg sukker højt og længe efter garn, der bare kunne sidde som det der, hele dagen… SUK

Ved I hvad jeg savner? Klap-telefoner! Nogle gange drømmer jeg mig tilbage til en tid uden touchscreen, internet og Facebook, hvor den største glæde var når man fik en SMS, eller ny ringetone

Efter vi bragede rundt på en Vespa i Berlin, har jeg været ret tændt på ideen om at have vores helt egen her i København – se lige hvor flot den der er?

Jeg har LÆNGE ønsket mig et chunky armbånd med et stort, rundt vedhæng. Hvis ikke det skal speciallaves, må Ms.Chanel godt stå for det

 

Når mit hår er vådt bruger jeg altid kun en kam, for ikke at ødelægge mit hår. Den jeg har nu er ved at være godt slidt. Min hårbørste til tørt hår, er fra Mason Pearson og jeg ELSKER den – tænker derfor at lillebror godt må være af samme mærke

Jeg ville give min højre ankel (høhø) for at have oplevet INXS live – forestil jer det lige?!

Jeg ville vildt gerne have malet hele vores lejlighed – jeg gider bare ikke gøre det selv. Any takers?

Her til sidst… Jeg har altid drømt om at bo i en lejlighed, med et tårn. Tænk lige prinsesse agtigt det kunne være?

Rent vand, ren luft, ren natur

Det her er murmeldyr land. De små hoveder tittede op forskellige steder. Simpelthen så hyggeligt

Det der med at tappe vand, direkte fra kilden bliver bare aldrig kedeligt

Torsdag. Allerede torsdag? Jeg tuder ved tanken, for det betyder at vores sidste dag er i morgen. Det er gået så stærkt og lige nu kunne jeg sagtens nappe en uge mere. På præcis samme sted, som vi er nu!

Stort hit at klappe de sløve køer, der ligger og daser

I dag sluttede vi os igen til Erich. Det hike vi har planlagt i morgen, er langt og hårdt og vi vurderede derfor, at en mildere tur i dag ville være taktisk rigtigt for hele banden. Morgendagens tur tager vi nemlig solo – kun os 4.

I dag gik vi op til en fin, lille hytte. Formentlig der min far også har været, da han pløkkede sit murmeldyr

For evigt smukt!

Wild life. Godnat Hr.muldvarp

Det var en sindssygt smukt tur. Indbegrebet at postkort Østrig, med masser af sjove detaljer undervejs. Selvom vi var på benene, med ok stigning i ca. 4 timer, føltes turen ikke så lang og de små havde en regulær fest.

Hvis I ser godt efter, kan I se den lille, bløde klump af et murmeldyr der sidder og spejder på stenen

Nu har jeg lige fået lidt mad (seriøst, jeg dør når jeg kommer hjem – vi spiser jo ca. hver 3. time her) og så skal jeg ned og udforske spaen, inden jeg skal færdiggøre min bog – og starte på en ny.

I dag kl. 13.00, skulle min kære farfar begraves. Kl. 13.06 tog jeg det her billede. Jeg drak en skål for min farfar i lørdags. Den her er for dig far – jeg ville ønske jeg kunne have været der

Inden nedstigning fik vi os en forfriskning her. Meget autentisk og meget hyggeligt. Vi manglede bare solen

Jeg glæder mig til i morgen, som bliver en prøvelse – men også den sidste tur i denne omgang. VRÆL.HULK.SNØFT.PIS!

Her er breathtaking. Selv køreturen til Innsbruck var smuk

Jeg er stadig i Østrig og her er stadig vidunderligt. Jeg kæmper godt nok noget med min ene akillessene, men der er ikke tid til ynk, da dagene er talte og bjergene skriger. Et lille break, noget massage fra min søde mand og en tur til Innsbruck i går, har dog hjulpet en smule.

Husene lå i lækre pasteller, hele vejen langs floden

Det gyldne tag, som man åbenbart skal se når man er i byen

Hyggelige små gader, hvor bjergene tittede frem i baggrunden – amn altså?

Vi fandt en hyggelig café på et torv, hvor vi fik en forfriskning og nød solen (som endelig viste sig) (!!!!)

Da vi havde indtaget dagens morgenbuffet i går, satte vi os i slæden og slingrede til Innsbruck, som ligger en lille time fra Gerlos, hvor vi bor. Det var en super hyggelig tur og en rigtig fin by – med mange mennesker. Man skal lige omstille sig til at tage hensyn på gaden, når man er ‘vant’ til brede stier, med få andre individer.

Jeg var inde i den 3 etagers store swarowski butik, hvor jeg drømte mig væk i krystal ananasser….

… og glimtende leoparder

Jeg købte også en lille ting til mig selv…

Et par virkelig fine små hoobs, med funklende krystaller. Jeg har længe ønsket mig et par, men ikke fundet de rigtige da de hurtigt kommer til at se billige ud. Men ikke dem her. Win

Resten af dagen brugte vi på lur, læsning, pool, 500 og afslapning.

De små har lært at spille 500. Det er altså pisse hyggeligt at få en sjus og et slag kort om aftenen. Ja, jeg er stadig 80

Jeg vil aldrig hjem!

Robert gnattede mine solskoldede små ben i går inden sengetid – det har uden tvivl hjulpet

Torsdagens tur bliver planlagt. Det er så meget ikke sidste gang vi holder ferie på den her måde

Jeg har tidligere postet et indlæg om hvilke produkter jeg bruger på min heksehud og i mit heksehår, så jeg tænker jeg slutter med et indlæg, om hvad jeg putter i mit heksehoved for at blive yndig. Som mine bodyrutiner ønsker jeg ikke at gøre mig afhængig af for mange produkter, og jeg gider heller ikke bruge for lang tid på det hver morgen.

Jeg starter med en lys concealer fra MAC, som lige tager små pletter og andre ujævnheder

Jeg bruger altid en pensel til at påføre – så bliver det pænest

Hele ansigtet får en let omgang mineral foundation med en kraftig børste fra Tromborg. Jeg elsker konsistensen og resultatet

Jeg tegner let mine bryn op med en blyant fra MAC. I virkeligheden kan pæne bryn redde sindssygt meget for et lækkert look. Ca. 1 gang om måneden får jeg rettet mine bryn i forbindelse med min ansigtsbehandling. De bliver vokset og håndplukket til perfektion – og så får jeg dem farvet. På et tidspunkt havde jeg været lidt for ivrig med pincetten, så de mistede lidt sin form. Jeg fik besked på at lade dem vokse vildt og fik dem så rettet op hos en prof. Tak for det! 

Jeg bukker mine vipper med denne curler fra Sephora

… inden jeg ligger mascara. Jeg skifter tit mascara. Det er som om, jeg aldrig helt har fundet den ideelle til mine vipper

Til sidst et strejf blush fra & Other Stories. Deres make-up serie er jeg i det hele taget ret stor fan af

På mine løber bruger jeg denne citrus lækkerling fra Tromborg

Hvis der skal knald på, bruger jeg en hidsig rød ‘stay on’ læbestift fra Astor. Den bliver på hele dagen selvom man spiser og kysser, den har en overdrevet flot farve og så er den ikke særlig dyr – jeg bruger dem nemlig ret hurtigt!

Mine makeup rutine tager ca. 5 minutter – mere ønsker jeg heller ikke at bruge på det.

Et voila!

True love!

Jeg har fået spørgsmålet et par gange. Engang tror jeg mit svar var ja. Dengang jeg var yngre og uspoleret af hvor led og ondskabsfuld kærlighed kan være, troede jeg naivt og uskyldigt på illusionen om den eneste ene. Mit svar i dag er nej. Jeg tror ikke på der er én eneste ene, jeg tror der kan være mange igennem et helt liv. Man er jo på forskellige niveauer hele livet igennem og hvad der var rigtigt for mig for 8 år siden, er ikke nødvendigvis rigtigt for mig nu.

Jeg tror derimod på, at man kan høre sammen. Jeg vidste på 1.date med Robert, at vi hørte sammen. Jeg vidste det på en måde jeg aldrig har oplevet før. Det var ligesom at komme hjem, spejle genkendelse, finde den manglende brik, da Robert trådte ind i min lejlighed for snart 3 år siden og fra det sekund, ønskede jeg at være sammen med ham for evigt.

Skulle vi, gud forbyde det med salt over skulderen og begge næver i bordet, gå fra hinanden, ville vi sikkert hver især kunne finde en ny eneste ene, men jeg ville ikke finde endnu en jeg hører sammen med. På den måde tror jeg kun på der er én. Det er måske 2 sider af samme mønt, men i min verden er der forskel – en forskel der er altafgørende.

På samme måde kan du også sagtens have haft mange ’den eneste en’er’, men du kan ikke have haft 10 ’den eneste ene’, som samtidig er din bedste ven. Jeg ved jeg hører sammen med Robert, fordi han også er min bedste ven. Vi er makkere ham og mig. Det er helt unikt og gør vores kærlighed endnu stærkere, fordi vi har et gyldent venskab kørende, som bygger på alle de ting et venskab skal og må indeholde, for at man kan fungere som buddies.

Marriage

Jeg føler mig så heldig, privilegeret og ovenud lykkelig for, at jeg har fået lov at opleve kærlighed på den her måde. Der er noget i mig der siger det er ganske sjældent – men måske jeg bare har kærlighedsnøkker?

Jeg har for nyligt hørt en dokumentar fra Radio 24syv, der handler om en mand der satte ild til sig selv foran Brøndby Rådhus, hvor 2 journalister prøver at redegøre for hvad der skete.

Om lidt har jeg været gift i 2 år. STOP TIDEN en eller anden, det går alt for stærkt mand!

Apropos er jeg stadig sjaskforelsket i min mand.

Det her efterår bliver lidt ligesom en stor kop fløde fuld af kiks, is, chokolade, rødvin og sovs. Jeg mener, Paris, LA, skolestart og koncerter drysset ud over 4 måneder. Glædning much!

Kan man få monteret et nyt stofskifte? Et af de der turboladnings-typer, som tillader at spise både fries, kage og 2 bøtter is… og lasagne, uden at gro buler over night?

Bananfluer? Hvem fuck har importeret dem og er der nogen der gider bede dem om at skride igen?

Jeg har ikke fået kager i umenneskelige tider. Planlægger derfor snart stor kagefest, hvor jeg muligvis er eneste inviterede.

Hver gang nogen skal giftes lige for tiden, bliver jeg så misundelig. Det var den bedste tid at gå og glæde sig, dimse og forberede. Åh! (bitches)

I øjeblikket har jeg en stærk revival for cornflakes. Nøj. Jeg kunne nedlægge sådan en kylling-karton på max 60 minutter.

Nogen burde forklare mænd, at spraglede poloshirts med store påsyede cricket spillere i raffi tern og kraven oppe på sned, IKKE og det var IKKE er the shit mere. Eller er det mig der er off? (nej)

Jeg har fundet ud af, at jeg virkelig ikke er særlig god til de der mennesker der selv griner af deres dum-platte jokes/overkække bemærkninger, allerede inden de er færdige med dem. Mit fjæs kan ikke rigtig folde sig

 

The little ones

På sådan en ferie er man noget mere intenst sammen, end man ellers er i en leverpostejs hverdag. For mig betyder det, at rollerne omkring bonus konstellationen for alvor træder i kraft.

Som biologisk forælder forestiller jeg mig, at man helt naturligt har et kæmpe behov for at tilbringe tid sammen med sine børn. Det er ens eget kød og blod og man har lyst til at suge alt liv fra de små væsner til sig. Som bonusforælder er man lidt anderledes stillet. Børnene er ikke mine egne og selvom jeg har giftet mig til dem, følger en naturlig relation ikke bare uden videre med.

Jeg har glædet mig til den her ferie med de små, netop fordi vi kan være noget mere sammen og få et mere naturligt flow ind i vores tilgang til hinanden. Men jeg kan godt mærke forskellen på Roberts og min tilgang til børnene.

Postkort fra ferieland

Som alle andre normale børn glæder øglerne sig selvfølgelig til at komme hjem fra bjerget og gakke rundt i poolen, indtil de bliver hevet op. Præcis som jeg selv havde det som barn. De vil naturligvis også rigtig gerne have deres far og mig med ned og plaske rundt, men – og nu siger jeg noget jeg aldrig havde forestillet mig skulle ske, da jeg selv var et PSYKO badedyr som lille; jeg gider ikke. Måske gider jeg godt lige hoppe i vandet og agere svømmedyr i en 10 minutters tid, men min bog, en solseng og en kop kaffe trækker mere i mig.

Det betyder at jeg ind imellem melder mig lidt ud af fællesskabet, går op på kammeret, læser og napper en lur. Robert derimod plasker gerne rundt og leger menneskelig vippe i længere tid. Selvom han måske også hellere ville flippe sider i sin bog, tager han sig tiden sammen med sine børn. Netop fordi de er hans eget dna og han har et helt andet behov for at være sammen med dem, end jeg har.

‘De 3 andre’

Heldigvis er Robert så indsigtsfuld, så han forstår og respekterer, at jeg til tider trækker mig tilbage og har en time eller to for mig selv. Jeg kan godt få dårlig samvittighed over det, fordi jeg føler jeg burde være lige så meget på som Rob. Omvendt tænker jeg, at det kan vendes til noget positivt, fordi de små får lidt tid alene med deres far, som jeg har læst flere kloge hoveder sige, er vigtigt, når man befinder sig i en sammenbragt familie.

Jeg må jo så også bare erkende og acceptere, at de søger deres far noget mere, selv når vi allesammen er sammen, fordi han investerer mere tid i dem. Jeg kunne godt trodse mine egne behov, for at gøre det jeg gerne vil og dermed (måske) opnå samme ‘status’ som deres far. Men det ville blive kunstigt og forceret og dermed et scenarie jeg ikke ønsker. Tingene må komme som de kommer, i et tempo som alle kan følge med i. Også selvom det betyder at jeg sommetider føler mig lidt udenfor.

Endnu engang må jeg jo bare konstatere, at en bonusfamilie skal bruge mange, mange år, på at opnå helt naturlige tilstande. Vi er 3 år inde – godt på vej.

 

Se det lille hoved…

Hvis man er heldig, kan man her i det østrigske vidunder landskab se murmeldyr. Jeg har set dem på nogle af mine tidligere ture til Østrig (og haft lyst til at tage en med hjem), men ikke været så heldig denne gang. Det sidste murmeldyr jeg så, var skindet af den som min far har pløkket, på en jagtrejse hertil.

I går da vi stoppede i en biks for at shoppe lidt gear, så jeg noget murmeldyrssalve, som skulle fungere som en form for voltaren creme. I ved, sådan noget der lindrer ømme og medtagede muskler. Egentlig ville jeg godt have haft noget, men kom fra det i min iver over min nye fleece (ja, jeg er 80).

I morges da Rob var ovre for at proviantere til dagens tur, havde den søde mand så købt en tube med til mig, i håb om at det kunne afhjælpe mine tæskede stængler.

Måske er det indbildning og ren make believe, men jeg synes det lindrede, da jeg gned det på mine mørbankede kødstykker.

Uanset hvad. Murmeldyrssalve – hvor sejt er det lige?