Inden jeg blev gravid trænede jeg meget. Virkelig meget. Da jeg så startede i fertilitetsbehandling fik jeg og vide, at jeg nærmest ikke måtte træne, da min krop brugte energi de forkerte steder. Under min graviditet dyrkede jeg yoga og cyklede som jeg plejede. Ellers lavede jeg vitterligt ikke dagens gode gerning – med kage til. Da så skinken var landet, startede jeg træning igen efter ca. 3 måneder. Blid og skånsom træning, for lige at vække kroppen igen. Siden februar har jeg så trænet crossfit, som jeg jo ellers har svoret ALDRIG skulle blive mig. Men det blev det åbenbart. Træningsformen, that is, for jeg må sige jeg synes, at klientellet er noget indspist – og internt for den sags skyld. Oh well, jeg får hvad jeg betaler for og det er det vigtigste for mig.

Det her billede er træls. Fordi jeg har det træls. Det er 2 måneder efter jeg fødte Gry, hvor jeg en dag opdagede, at min røv var rejst. Den røv som altid havde været der – været min force og min vigtigste asset. Jeg blev SÅ ked af det!

Jeg kommer troligt afsted 3 gange om ugen, hvilket i sig selv er nævneværdigt. Mest fordi jeg plejer at køre død i den samme træningsform ret hurtigt og skal derefter slæbe mig afsted til afstraffelse. Ikke her. Bevares, når ungen har galpet op den halve nat og træningstøjet venter kl.07, er det da ikke fordi jeg gadedrengehopper den over på Sigurdsgade. Men afsted kommer jeg og det er rart!

Jeg spiser stort set hvad jeg vil. Det er jo også løgn, for hvis jeg gjorde det, var det ikke en computer jeg sad og hakkede i lige nu, men et kæmpe fad lasagne. Men altså, jeg kører ikke nogen stringent kostplan af den simple årsag, at jeg helt enkelt ikke gider. Jeg vil spise hvad jeg har lyst til, inde for fornuftens rammer og jeg vil drikke vin hver dag! Jeg vil også spise kage når jeg har lyst, uden at have dårlig samvittighed eller føle, at jeg bør træne 5 gange på en uge i stedet for 3.

Det er vildt rart, at have det som jeg har det lige nu. Jeg er tilpas i min krop, kan lide hvad spejlet kaster tilbage og nyder at have fået et mere afslappet forhold til det at være i kropslig balance.

I blame it on the kid.

Ps. It’s BACK!

Allerede søndag. Allerede slut på weekend. Buhu! Men det er ok, for det har været en rigtig rar en af slagsen.

Jeg startede dagen i dag, med en omgang tæv til træning. Det var ret dejligt faktisk og jeg er ved at blive alvorligt lun på det der hipster træning. Hjemme ventede en sovende baby, en kaffedrikkende mand, en læsende storesøster og en computerspillende storebror. Storebror, aka. lillebror, aka. bonusbarn, skulle spille fodboldkamp kl. 13, så vi andre hoppede med i bilen og afleverede ham i Rødovre, hvor slaget skulle slås. Resten af holdet driblede i Rødovre Centeret, da vi lige havde et par småting der skulle fikses. Jeg blev pludselig mindet om, hvorfor jeg meget, meget sjældent kommer sådan nogle steder. Ikke for at dømme center gangere, eller stormagasins tilhængere, men jeg får sgu bare en lille smule myrekryb, når jeg bevæger mig rundt sådan et sted. Når det så er sagt, er det et menneskestudie af en anden verden – og det kan også noget!

Se også lige hvad jeg fandt i Zara i går! De glimter om kap med solen og så var de på bud – til den nette sum af 70,- LOVE it!

På vores færd i allemandsland, kom vi igennem Samsøe Samsøe. Det skulle vi måske ikke have gjort, for der på væggen hang den. Jakken. Forårsvennen. Mange års venskab to come. Læderjakken! Jeg har længe ledt efter en helt enkelt, plain, lækker, rå læderjakke, som går til alt. Jeg har en fra Tiger of Sweden, som jeg er virkelig glad for… det er bare som om vi aldrig helt er blevet ægte slyngveninder. Med det samme kunne jeg se – og mærke, at Samsøe dyret og jeg, ville komme til at dele knækhjerter og dybe hemmeligheder. Således forelsket, er jeg nu en jakke rigere (og en del knaster fattigere).

Elsk den lige, hva’?

Den er helt perfekt!

Da kl. slog 15 hentede vi atter den lille fodboldorm og drønede hjem i hulen, hvor resten af dagen har stået på dokumentar på Flix, en Gry der nægter at sove lur og zombie tilstand over hele linjen. Ja, altså på nær hos føromtalte mindste menneske.

Sove? Nej tak!

Snart titter en ny uge frem, der byder på mødregruppe, mere træning, gensyn med gamle venner og en vedvarende nedtælling til Thailand. Hurra for livet!

Jeg ved ikke med jer, men jeg bliver bare ikke større fan af vinter, som årene går. Tværtimod bliver jeg mere og mere olm på frostgrader og de gener de medfører. At have en lille baby oveni elendigheden, gør ikke mit syn på de kolde måneder mildere. Vinter er usexet, besværligt og begrænsende. Jeg kunne blive ved med at kaste eder op af mine vinterstøvler, men regner med, at i har forstået min dybfølte afsky by now?

Man er tabt i det her vejr. Det er umuligt, at ligne noget der er lækkert!

I dag skulle jeg til crossfit igen. Denne gang i en mom udgave, hvor arvingen skulle følge trop. Jeg har jo været vant til at træne 2 gange om ugen, hvor Gry trofast har akkompagneret mig, de sidste snart 3 måneder. Jeg må sige, at jeg ikke er specielt imponeret over crossfit CPH’s måde, at køre mor/barn træning på. Det varer 1 1/2 time, der er alt for lang tid, for sådan en lille snips, at møffe rundt. 1 time går an, men ikke mere end det. Gry klarede det dog ret fint og uden for meget besvær, men hun var lige så færdig som mig, da uret ringede ud. Salen var iskold og jeg er glad for, at faren havde klædt barnet ekstra varmt på i morges. Der gik for meget tid på ral og træningen var derfor ikke optimal – i mine øjne. Hold da op, et langt, surt opstød jeg præsenterer, hva’? Nå. Jeg tænker, at jeg tager et par måneder, med den her form for projekt ‘hot mom’ og så må jeg finde på noget andet. Allermest tænker jeg, at jeg forsøger at ramme hold, hvor jeg kan træne solo og lade Gry blive hjemme ved sin far.

Gry sov sødt, dejligt og varmt i hendes nye klapper

Lige nu ligger min lille træningskammerat inde i sin seng og råber om kap med sig selv, mens hun roterer hurtigere end en grillkylling på spyd. Faktisk skulle hun sove til lur, men det er som om hendes interesse for det, ikke er yderligere vakt.

Resten af min dag skal bruges på max chill. Noget med sofa, film og inhouse nusning. Ville sådan ønske jeg var strikke/hækle/sy typen, så jeg kunne sidde og nørde med det… men det var jeg så ikke! Hvad nørder i med, når i nisser rundt?

Jeg har forstuvet kroppen! Seriøst, jeg er fuldstændig fucked efter første Crossfit træning i går. HVER en fiber i min krop, har det som om den er blevet brugt som boksebold af en aggressiv indsat i Vestre. Oveni mine fiberlidelser må jeg også bøde for mit indtag af gift aka. alkohol, i fredags. F.eks er der flyttet en mindre landsby, der har rødder i Kina, ind på min kind – og de skændes om pladsen. Hold nu kæft, hvor gør det nas! For at det ikke skal være løgn, har jeg også fået verdens største blist i mit mundtøj. Noget der sker hvis jeg springer en enkelt tandbørstning over. Det var lige præcis hvad der skete kl. 03.30 i fredags, da de sidste kræfter blev brugt på at vaske face i stedet for bisser.

Se så venner – første crossfit skade!

Sagt med andre ord: jeg er lidt sølle i dag. For at det ikke skal være løgn, har jeg faktisk sidste træning hos mit 8 ugers forløb i dag. Det er bare som om, jeg ikke kan gennemskue hvordan jeg skal lave én enkelt mavebøjning, når jeg bøvler med at løfte Gry op fra gulvet. Nå, dagen må råde for mig – det er først kl.14, så jeg har lidt tid til at få kroppen i geled.

Der skal ikke ske det vilde i den her uge. Jeg skal frivilligt over og have tæv igen et par gange, vi har træf med de andre mødre og øgler, jeg har et møde med en af de før omtalte moms, for at tale videre om det jeg ikke kan sige højt, der kommer store børn torsdag og jeg skal besmykkes og afmigrænes (fingers X’ed) på lørdag. Gode sager.

Uh. Om PRÆCIS 1 måned er vi næsten ved at være fremme ved første destination på vores Thailands eventyr. Jeg kan ikke vente. Specielt ikke efter at de har lovet sibirisk vinter i den her uge! Det orker ingen, jo!

Hende der orker jeg til gengæld godt. Hun bliver bare sjovere og sjovere hele tiden. Og sødere!

Jeg har, som sagt, trænet 2 gange om ugen, siden Gry var 4 måneder. Det er sket sammen med en af pigerne fra min mødregruppe, incl. afkom og det har været godt på den der helt rigtige måde.

Nu er forløbet slut og jeg var faktisk frisk på at tage en runde mere, det samme sted. Nu er det desværre bare sådan, at min træningsmakker hellere vil starte til noget andet, som jeg ikke har samme hang til. Ja ja, jeg kunne bare fortsætte forløbet solo og give min selvdisciplin en lussing, men så drastisk er jeg åbenbart ikke klar til at handle.

Derfor har jeg nu besluttet at sadle om og hægte mig på en af de andre trænings disciplinerede medmødre. Fra næste uge starter jeg derfor i Crossfit CPH. Noget jeg havde svoret jeg ALDRIG skulle, da jeg får totalt gøjs over at blive sat sammen med fremmede mennesker, jeg skal agere venlig Vibeke overfor, mens jeg sveder og har lyst til at kaste op – i hovedet på andre. Jeg har hørt og erfaret til en prøvetime, at det netop er det der sker under crossfit. Fællesøvelser med andres lugtende flæsk og jeg kan ikke kapere det. Kald mig sippet, men det er fakta. MEN, når nu jeg har en buddy jeg kender og som jeg i øvrigt ikke har noget imod at røre ved, svedende eller ej, så er alt i vatter. Det er samme princip som det andet sted jeg træner, hvor man har fugleungerne med, der kan ligge og hakke rundt.

Jeg var ellers klar i træningstøj – og med morgenfjæs. Beklager!

Faktisk skulle jeg have været af sted i dag, men Gry valgte at sove meget længere formiddags lur end hun plejer og når det sker, kunne jeg ikke nænne at vække hende, fordi mor skulle træne. Derfor aflyste jeg og lod barnet sove sødt i hendes lille seng. Jeg kompenserer med en lang gåtur og en ego træning på søndag, hvor faren kan hænge med Gry. I virkeligheden en meget bedre plan.

Min nye bikini til Thailands turen er lige landet og jeg spår den og min body en lys fremtid.