Røven der rejste – og kom tilbage igen

Inden jeg blev gravid trænede jeg meget. Virkelig meget. Da jeg så startede i fertilitetsbehandling fik jeg og vide, at jeg nærmest ikke måtte træne, da min krop brugte energi de forkerte steder. Under min graviditet dyrkede jeg yoga og cyklede som jeg plejede. Ellers lavede jeg vitterligt ikke dagens gode gerning – med kage til. Da så skinken var landet, startede jeg træning igen efter ca. 3 måneder. Blid og skånsom træning, for lige at vække kroppen igen. Siden februar har jeg så trænet crossfit, som jeg jo ellers har svoret ALDRIG skulle blive mig. Men det blev det åbenbart. Træningsformen, that is, for jeg må sige jeg synes, at klientellet er noget indspist – og internt for den sags skyld. Oh well, jeg får hvad jeg betaler for og det er det vigtigste for mig.

Det her billede er træls. Fordi jeg har det træls. Det er 2 måneder efter jeg fødte Gry, hvor jeg en dag opdagede, at min røv var rejst. Den røv som altid havde været der – været min force og min vigtigste asset. Jeg blev SÅ ked af det!

Jeg kommer troligt afsted 3 gange om ugen, hvilket i sig selv er nævneværdigt. Mest fordi jeg plejer at køre død i den samme træningsform ret hurtigt og skal derefter slæbe mig afsted til afstraffelse. Ikke her. Bevares, når ungen har galpet op den halve nat og træningstøjet venter kl.07, er det da ikke fordi jeg gadedrengehopper den over på Sigurdsgade. Men afsted kommer jeg og det er rart!

Jeg spiser stort set hvad jeg vil. Det er jo også løgn, for hvis jeg gjorde det, var det ikke en computer jeg sad og hakkede i lige nu, men et kæmpe fad lasagne. Men altså, jeg kører ikke nogen stringent kostplan af den simple årsag, at jeg helt enkelt ikke gider. Jeg vil spise hvad jeg har lyst til, inde for fornuftens rammer og jeg vil drikke vin hver dag! Jeg vil også spise kage når jeg har lyst, uden at have dårlig samvittighed eller føle, at jeg bør træne 5 gange på en uge i stedet for 3.

Det er vildt rart, at have det som jeg har det lige nu. Jeg er tilpas i min krop, kan lide hvad spejlet kaster tilbage og nyder at have fået et mere afslappet forhold til det at være i kropslig balance.

I blame it on the kid.

Ps. It’s BACK!