Et nyt land, paradis på en mark og nye (hugger) sko

Goddag fra barselsland. Et land jeg allerede er blevet særdeles glad for og som jeg er svært begejstret for, at skulle opholde mig i, det næste års tid + det løse. Jeg øver mig på at fordele mine projekter, sove når det passer mig, spise lidt ekstra (pfff…. som om det kræver øvelse) og i det hele taget lade værre med at stresse med noget som helst. Det ser ud til at virke, for jeg er allerede ret god til det.

I går mødtes jeg med min søster og lille Sigurd til dejlig morgenmad på Atelier September, inde i byen. Der blev jeg også lige bekræftet i, at jeg skal nyde min ultimative frihed mens jeg kan. Sigurd er 9 måneder nu og selvom han er forholdsvis rolig, er det jo ikke fordi han bliver til en bronzestatue, bare fordi mor skal spise sin croissant med 2 hænder. Efter affodring tog jeg med søster og yngel rundt i byen. Min søster skal giftes den 6.august og er ved at få de sidste detaljer på plads. (NOTE: jeg er sat til d.3.august!! Den der lille tonser-ballerina har bare at holde sig inde, for jeg VIL med til det bryllup). Da Sigurd havde fået nok af shopping, sagde vi farvel og jeg luntede tilbage til Nørrebro på mit røde lyn, hvor jeg lige nåede en forfriskning med min mand, inden jeg igen ramte gården. Det der med at have en mand der er selvstændig, holder så meget på flere niveauer. Særligt  det niveau der hedder, at man kan kysse uforstyrret midt på dagen!

IMG_8920

God morgenmad og god kaffe

Resten af dagen og aftenen blev brugt på langs, da jeg er sært træt i denne tid. Lidt som jeg var det i første trimester, så hvilepauser er tiltrængte. Nåh ja, og så så jeg fodbold sammen med Robert. Jeg har aldrig set så meget fodbold i hele mit liv, som under det her EM. Og der er simpelthen sket det, at jeg er blevet lidt små(bims)bidt af det. Eller, jeg kan godt se hvorfor kampen mellem Spanien/Italien var spændende og at det var noget helt særligt, da Island tævede England i går. Faktisk overvejer jeg kraftigt at se kampen mellem Tyskland/Italien lørdag aften, selvom Robert ikke er hjemme. Pre fødselspsykose?

IMG_8922

Se lige mit barns far. Hva’ba’?!

I dag var jeg til jordemoder. Alt er godt! Ungen vokser som hun skal og skønnes til at være en fin basse på nu ca. 2500 gram. Det svarer altså til normen og skulle være helt perfekt. Jeg troede faktisk hun lå lidt over – med de spark hun jævnligt kommer med, skulle man tro det var Hulken der lå derinde. I morgen kan jeg skrive 35 fulde uger på CV’et og finalen rykker således tættere på, med hastige skridt. Syret, syret fornemmelse!

I morgen er det festival tid. Rob har fri, så vi starter med morgenmad et sted og brager så ned til, hvad jeg vil betegne, som paradis på en mark. Det er også et af de steder, hvor jeg ville ønske man kunne hoppe ud af sin baby-bagnings-krop, for en kort stund og rave igennem sammen med alle de sjove mennesker. Men ak, det må blive næste år. Robert bliver dernede og jeg kører tilbage om aftenen. Tanken om at sove nogen som helst andre steder end i min egen seng, giver mig shakes, så et par nætter i telt kan der på ingen måde blive tale om. I stedet bliver jeg hende der kører frem og tilbage og som måske også vil fungere som en slags Roskilde Fairy Godmother, med mad og forsyninger i bagagerummet.

IMG_8928

Tænk at den der mave blive endnu større?

Nu skal jeg lige prøve mine nye (hugger) sko, som jeg blev NØDT til at eje da jeg så dem. Selvom jeg slet ikke kan passe dem nu og sikkert først får dem på til næste sommer – I don’t care, de er SÅ fine! Og så er det vist tid til et lille hvil – for mig, babypigen tror allerede hun er til Roskilde Festival.

IMG_8930

Jeg er vild med dem (selvom de er lidt stripper’ish) og G-L-Æ-D-E-R mig til jeg igen kan have høje sko på!!

The baby-shower

Som nævnt tidligere holdt jeg i lørdags en form for barselsfest. Egentlig var det vel et såkaldt ‘babyshower’, men jeg tror det kræver, at nogle andre afholder begivenheden for dig, før du retmæssigt må bruge den betegnelse. Anyways, konceptet var kager, mad, kolde drikke, damer og en masse sladder. Det var den bedste dag og hvis ikke det var for mine forkrampede hænder, gjorde jeg det igen på lørdag.

Jeg havde bagt en masse boller, lavet den lækreste isthe (der havde den smukkeste farve), stegt små frikadeller, arrangeret forskellig pålæg, masser af kold hvidvin, og naturligvis kager – det bærende element. Jeg havde valgt at lave en ‘Devils Food’ kage, der består af chokolade. Og mere chokolade. Jeg havde også lavet små, svampede bananmuffins med karamel og salt ovenpå og til sidst havde jeg lavet en virkelig vellykket og fin, fransk kage. Det hele spillede og smagte, hvis jeg selv skal sige det, virkelig godt.

Se bare med her.

IMG_8905

Chokolade BOMBE

IMG_8906

Jeg havde valgt at pynte den med små twix, bounty, mars, chokoladekugler med crisp, friske hindbær og lyserøde skumfiduser

IMG_8914

Jeg havde bagt 4 bunde, som blev lagt sammen med chokoladecremen

IMG_8909

Her er bordet så

IMG_8910

Læg mærke til kagen med jordbær i midten – fin, ik’?

IMG_8911

Frisk frugt var der også

IMG_8912

Jeg er ked af, jeg ikke fik et billede af istheen – den var så pæn

IMG_8896

Jeg fik heller ikke et ordentligt billede af den færdige jordbærkage – men her er opbygningen af den

IMG_8897

IMG_8898

Og så en kåbe af marcipan til sidst

IMG_8916

Alle mine søde veninder havde fine gaver med til den lille – gode sager!

Jeg kan varmt anbefale et arrangement som dette. Det var sådan en god dag!

Kager, smørstegt brød og en ødelagt pizza

Jeg har haft nogle virkelig dejlige dage og er fuldstændig solgt og fan af det der barsel. Barsel, som jo faktisk startede officielt i går. Det har jeg fejret på mere end en måde!

For lang tid siden, altså inden jeg overhovedet kunne se halen af min barsel, inviterede jeg alle mine piger til en barselsfest. For mig var det egentlig bare en anledning til at bage en masse kager og arrangere en eftermiddag fyldt med lækkerier. Det er den slags jeg kan bruge timer, dage og måneder på at forberede – og jeg elsker det! Lidt nørdet, men det er simpelthen så hyggeligt at beslutte hvilke kager der skal bages, studere opskrifter og researche gode ideer.

Torsdag aften hjalp min søde mand mig med at handle ind, så mine stakkels poter ikke skulle lide mere last end de allerede bliver udsat for. Vi benyttede lejligheden til at spise ude og gå i biffen bagefter. NOTE: Nattens Dæmoner 2 – DO.NOT.DO.IT! Jeg så i virkeligheden kun halvdelen af filmen. Den anden halvdel så jeg på mine rynkede håndflader. Jeg er den største svækling, men til mit forsvar var den altså virkelig vammel! Især hvis man er lidt følsom overfor forskruede stemmer og pludselig banken på døre!

IMG_8894

Vi var begge vildt sultne og orkede ikke rigtig den store jagt på mad, så da jeg spottede en ledig plads på et pizzasted på Istedgade, slog vi til. Det var lige fancy nok til mig. Der var alt for meget topping på den kalorielette bund, som faktisk bare var et stykke sandpapir. Nogle ting skal man bare ikke fucke med! Det gør vi nok ikke igen…

Fredag gik jeg i krig med kagebagningen fra tidlig morgen og da det var tid til min 4.akupunktur behandling, var jeg faktisk næsten halvvejs i projektet. Efter jeg var blevet spiddet, susede jeg hjem hvor Maria kom og holdte mig med selskab, mens jeg syslede videre. Hen af eftermiddag blev vi sultne og cyklede derfor over på Taxa hvor vi mæskede os i crouque Monsieur, kaffe og mere sladder. Robert joinede os da han var færdig med work og nåede lige en hurtig kaffe, inden vi skulle hjem for at kaste lidt farve i face (mig jo. Ikke ham). Vi havde nemlig en date, bare ham og jeg, på The Market. En ny restaurant som jeg klart vil anbefale. Det var top tjekkede omgivelser, maden var eminent og det ene (sølle) glas hvidvin jeg fik, smagte fortryllende. Nå ja, så har de også en kæmpe cocktailbar, som jeg helt sikkert skal plyndre, når babypigen ikke deler lever med mig mere. SHITZ, hvor jeg glæder mig til at kunne drikke mig sviller med min mayn igen!

IMG_8899

Yep. Den var lige så god som den ser ud

IMG_8897

Den her kage blev så flot og vellykket. Mere følger senere..

IMG_8900

Chablis… Mmmmh….

IMG_8901

Asian-fusion er stilen vist…. SÅ godt!

I dag vågnede jeg tidligt og gik i gang med de sidste forberedelser, inden hele holdet troppede op med gaver, børn og lækkerhed! Det har været den hyggeligste dag, som jeg laver et separat indlæg om en af de nærmeste dage. Nu er jeg fuldstændig savet over, vaskemaskinen summer, opvaskeren snurrer og det samme gør mine usle hænder. I morgen skal vi til fødselsdag hos det (hidtil) mindste barn, hvilket betyder mere kage – hvor heldig må man være?

Mandag skal jeg ikke på arbejde. Det har jeg SÅ optur over, allerede nu!

Døde dukker og afklippede fingre

Dag 3 på barsel. Jeg tror stadig ikke, jeg har fattet, at det rent faktisk er NU. Nu at jeg kan gøre hvad der passer mig, sove så længe jeg vil, pisse en dag væk på ingenting og se film midt på dagen, uden at have dårlig samvittighed, eller bekymre mig om alt det jeg burde nå. For det når jeg nok, på et eller andet tidspunkt.

Der er virkelig mange projekter jeg gerne vil i gang med dog. Desværre er jeg tvunget til at rationere, da jeg ellers skal bøde med en søvnløs nat. Mine hænder bliver fortsat dårligere og det at blogge, er jo egentlig strengt forbudt, da tastearbejde gør det hele værre. Jeg fortsætter hos min akupunktør og var også et smut forbi en kiropraktor forleden, men begge dele ser ikke rigtig ud til at lindre noget som helst. Faktisk var det eneste kiropraktoren kunne gøre, at sætte min skulder/kraveben på plads, som åbenbart var helt fucked og fuldstændig låst. Jeg begynder så småt at indse, at døde hænder er en tilstand jeg skal leve med, indtil barnet har forladt bunkeren. Det fik jeg lige et minor meltdown over i forgårs, da jeg faktisk synes det virker helt uoverskueligt, at være handicappet på den her måde. Heldigvis har jeg en sød mand, der aede mig på hovedet og forsikrede mig om, at alt nok skal ordne sig. Det hjalp – på tårerne i det mindste!

IMG_8881

Der er også ved at være godt pres på!

I går bestod dagens projekt i, at begynde at ordne alt babypigens tøj. Det jeg har fået købt, er bare blevet smidt på hendes værelse og i går tog jeg så hul på at klippe mærker ud, samt starte et mindre vaskeri. Den lille dame har en mere tjekket garderobe end Robert og jeg tilsammen jo (møgunge). I dag fortsætter det projekt, inden jeg skal hives i biffen i aften. Ja. Hives. Robert vil mega gerne se Nattens Dæmoner 2, da 1’eren var både gisp og seriøse kulegys værdige. Jeg er enig. Det var en virkelig god gyser. Problemet er bare, at jeg er verdens største pivskid, når det kommer til gysere. Ikke så meget mens det står på, men bagefter. Jeg kan have svært ved at krydse gangen fra soveværelse til toilettet om natten fordi… ja, fordi hvad? Jeg ved det ikke! Min fantasi tager over og fremkalder døde piger og grinende dukkeansigter lige foran snotten på mig. Svagt! Jeg ved det. Men med udsigt til 4 nætter alene i næste uge, er jeg bare ikke særlig begejstret for runde 2 af rædselskabinettet. Jeg er blevet tilbudt at melde pas, men det er fandme for tøset altså!

IMG_8887

Der er ret meget, selvom det faktisk syner lidt lige der..

Nå. 2 timer tog mig så, at skrive det her lille indlæg i dag. Jeg har spurgt Robert om ikke han gider klippe mine fingre af, men det er som om han ikke rigtig lystrer?

Preggo essentials

Der er nogle ting, der letter tilværelsen lidt når man agerer hus for et andet menneske i 9 måneder. Det er helt sikkert individuelt hvad der bliver yndlings items, hvis man overhovedet får nogle, men jeg har altså samlet et par stykker. Se med her.

 

De kommer i mange former og størrelser. Sovepølsen. Min er halv størrelse af den her, men ikke desto mindre fuldstændig uundværlig. Jeg har brugt den siden jeg var i 5. måned, tror jeg, og den er så genial til at støtte maven og aflaste hele det tunge kadaver om natten. Absolut must have!

Jeg har generelt ret tør hud, men da jeg blev gravid stak det helt af. Det lignede jeg havde savsmuld i hovedet og føltes lidt som at have en nylonstrømpe mast ned over hovedet. Jeg brugte 1000 produkter, for at prøve at glatte ud, men intet hjalp. Ikke før det her lille mirakel. Den er intet mindre end eminent, den her lille (pikkedyre) serum. Det er det eneste jeg bruger om natten, sammen med øjencreme og min hud er nu gennemfugtet og fuld af glød! YAY!

Jeg har gennem mange år svoret, at jeg aldrig i mit liv skulle eje et par Birkenstock sandaler. Men jeg måtte bittert sande, at samtlige af mine sko (hulk), begyndte at klemme i takt med at bassen blev større. Jeg købte dem her i Berlin og går næsten ikke i andet. Jeg er glad for dem og synes de er OK fine. Mest af alt er jeg glad for at være gravid om sommeren – det gør det bare lidt lettere med påklædning altså!

IMG_8717

Apropos at være gravid om sommeren. Jeg elsker den her stribede kjole fra H&M, som både sidder godt og er behagelig at have på. Nå ja, og som ikke ligner en sæk. Jeg synes faktisk ikke man skal nægte sig selv et par gode gravid-beklædningsgenstande, da man hurtigt kan komme til at føle sig som en rullende tank i det gamle tøj.

Jeg er virkelig glad for min badekåbe i den her tid. Normalt hopper jeg bare i et par joggebukser på de lange, stille dage, hvor jeg bare er hjemme, men samtlige bomuldsbasser er blevet for små. Derfor er kåben genial til at svøbe mit svulmende legeme i.

De er top ucharmerende – ‘presenningen’, som Robert kalder dem, men de er virkelig rare at have på, når man bare har en kjole på. De giver en ekstra støtte til den tunge mave, som er begyndt at veje godt nedad. 

IMG_8809

Vigtigst af alt – kærlighed! Om det så er fra en mand, en ven, forældre eller et rumvæsen. Det er alfa at have en, der fortæller (lyver), at man ikke ligner en bunker med tøj på, når man føler sig allermest tung og træt

A’hva’ for en fertilitetsbehandling?

Der er noget der har fyldt mit hoved den seneste tid. Noget jeg selv har vådet rundt i og som engang var et vidt og fremmed begreb for mig, men som jeg senere kom til at stifte nøje bekendtskab med. Fertilitetsbehandling. En behandling som flere og flere danske par støder ind i. Faktisk er ca. 10% af fødselsårgangen i Danmark fertilitetsbørn. 10%! det er altså ret mange. Men hvorfor er der så så lidt fokus på emnet, når det nu er noget så mange par skal igennem?

Der findes masser af materiale om emnet fra diverse fertilitetsklinikker. Der findes også bøger der skriver noget om selve fertiliteten og hvorfor den kan være i skidt stand, men der findes stort set ikke noget læsestof, om hvordan sådan et fertilitetsforløb helt reelt set foregår. Hvad det er man skal igennem, beskrevet ned til hver eneste scanning og undersøgelse, hvilke tanker der flyver rundt i knolden på dig, hvem der gør hvad ved dig osv. osv. og.så.videre. For det ér bare et langt, sejt, hårdt og ubeskrivelig, vildt forløb. De videoer og det materiale som fertilitetsklinikkerne har til rådighed, får det hele til at virke så lige til og overskueligt. Som om det er lige så let som at slå en fars til frikadeller sammen. Jeg synes som udgangspunkt det er fint at de prøver at forenkle forløbet, da situationen i sig selv kan være uoverskuelig nok, men jeg synes ikke der er grund til at lyve omkring de ting, man for alvor er angst over. Især som kvinde. F.eks. kunne en ægudtagning godt være beskrevet på en mere detaljeret måde, så man var lidt bedre forberedt på indgrebet. For det er det – et indgreb!

Hele fertilitetsforløbet er én (altoverskyggende) ting. Men der er også et ’efter’ forløb. Et forløb der gerne skulle hedde ’graviditet’. Også her er der for lidt fokus på fertilitetspatienter, hvis du spørger mig. Fra den ene dag til den anden, bliver du kastet ud blandt ’normalen’, efter du har været ’indlagt på den lukkede’ i X antal måneder. Eller år. Det er enormt svært at navigere i den virkelige verden, fordi tiden i et fertilitetsforløb er præget af angst og nervøsitet omkring fremtiden. Det går ikke væk, når den lille reje endelig har lagt sig til rette. Tværtimod er man dobbelt så nervøs, for at noget skal gå galt, med tanke på alt det man har været igennem, for at komme så langt. Men der er no mercy. Ikke en eneste ekstra scanning, ingen større forståelse, ingen særbehandling. Du er bare en blandt alle de mange andre. Jeg er godt klar over, at det er sådan vores system er skruet sammen, men i mine øjne er det så bare forkert konstrueret. Jeg kender en pige der har været igennem 8, OTTE forsøg og endelig lykkes det i det 9. Ved nakkefold får hun så og vide, at hendes tal er rigtig dårlige og at chancerne for et barn med downs-syndrom er sky-high. ‘Farvel og tak for i dag’. Hun blev ikke tilbudt yderligere hjælp, hun blev bare sendt hjem! Alle der får den besked, om barnet så er undfanget naturligt eller ved hjælp, må være knuste, men når man har kæmpet i flere år, proppet sin krop med hormoner, fået afslag på afslag osv., må sådan en melding ramme med dobbeltsmæk. Og der er det så, at jeg ikke forstår, hvorfor hun ikke bliver tilbudt en nifty test med det samme. En nifty er en blodprøve der med 99,5% sikkerhed kan konstatere om barnet er rask eller ej. En simpel blodprøve! Det skulle hun selv hjem og kæmpe med at få planlagt.

Jeg er ikke en af dem der ’der aldrig troede dette skulle overgå mig’, men jeg blev overrasket over, hvor omfangsrigt sådan et fertilitetsforløb rent faktisk er. Jeg er også overrasket over, hvor mange der går igennem det. Og så er jeg overrasket over, hvor lidt materiale der findes om det. Altså om det helt lavpraktiske forløb og de følelser der følger med. Det kunne jeg godt tænke mig at ændre på – og skabe lys omkring. Der må sidde 1000 andre som mig, der er uvidende og som mangler hjælp til at blive somewhat klogere på forhånd.

Kan I lugte det? Et projekt er født.

På gensyn, vi ses d.1/8.2017

‘Jeg tror sgu lige jeg napper mig en lur’, tænkte jeg i dag kl. 12.45. Og ved I hvad? Det gjorde jeg. Hej, jeg hedder Ninna og jeg har barsel!

Jeg stod tidligt op, sagde godmorgen til mine døde hænder og min lille familie, og så kørte jeg afsted mod arbejde kl. 07.30. Jeg stoppede hos en bager på vejen, for at væbne mig med folkets yndlings kager og så troppede jeg ellers op til min sidste arbejdsdag, aka. oprydning og nedlukning.

Det var en skør fornemmelse at rydde skrivebordet, skufferne, sende de sidste mails og skrive ‘vi ses d.1/8.2017’ i min autosignatur. Skør, men ikke mindst rar fornemmelse at slippe det sidste ansvar og og overlade roret til en anden. Kl. 10.00 lukkede jeg døren for sidste gang, med lovning om at komme forbi med hjemmelavet kage- og barn, når hun engang melder sin ankomst og tilhørende manerer.

Så der har i det. Fra nu er jeg officielt barslende. Bortset fra mine (fucking) døde poter føles det fantastisk. Jeg har tænkt mig at nyde det skamfuldt og gøre alle de ting jeg har lyst til. F.eks. planlægger jeg, at daglig lur skal være en fast del af programmet. I må godt hate lidt – det kán godt virke en anelse provo.

Om lidt er der aftensmad der skal forberedes. Det er almindelig mandag for alle andre i familien, hvilket betyder fuld plade for diverse aktiviteter. I morgen skal jeg atter hen til nåle-mor og så har jeg booket en tid hos en kiropraktor. Flere steder har jeg læst, at en knoglevrider kan tage toppen af dødheden i hænderne. Fingers X’ed (hvis man ku’)!

Nå, men først – kaffe og genhør af dagens Kirsten-Birgit reportage.

IMG_8876

I sidste uge bestilte jeg den her baby-nest til den lille. Den blev sendt ud på work, så jeg samlede den først op i dag. Er den ikke fin? Der kommer hun til at putte så fint

10 ting jeg forstår

Ja ja, de findes også!

  • Sommer-othello-lagkagen fra Bodenhoff. Suck me sideways, den er god! Prøv lige at arranger den, ved første lejlighed. I fortryder ikke.

Pretty, yes?

  • Hvorfor nogle synes det er fedt at være gravid. Det forstår jeg virkelig godt. På trods af døde hænder, klumpfod og alko/røg eksil, synes jeg det er top fedt.
  • At være selvstændig. Selvom jeg ikke er det og samtidig godt forstår at det må være åndssvagt hårdt ind i mellem, forstår jeg det så godt. Det giver måske bedre mening end alt muligt andet!
  • En sundhedsforsikring. Det er jo genialt! Eks. har jeg fået bevilget 8 akupunkturbehandlinger, for mine lur-lystne hænder.
  • Ferie. Måske den bedste opfindelse i verden. Jeg er stadig lidt træt af, at Robert og jeg ikke kom en uge sydpå, inden den lille nisse kommer til verden. Men så har vi jo en tur til gode i den anden ende. Hvor skal vi hen? Nu med baby – yikes.
  • Den Korte Radioavis. Jeg elsker, ELSKER Kirsten Birgit aka. Frederik, som jeg faktisk gik i gymnasiet med og som er lige så sjov ’i virkeligheden’. Det er det bedste radio siden De Sorte Spejdere!

  • Barsel! Allerede nu forstår jeg mig virkelig godt på det koncept!
  • Podcasts og lydbøger. Jeg bliver aldrig for gammel til at få fortalt historier!
  • Net shopping. Mere genialt koncept skal man lede længe efter. Jeg kan faktisk ikke huske, hvornår jeg sidst har shoppet, sådan rigtigt, i en tøjbutik.
  • Lister!

Gourmet hotdogs og et dødt hav

Aaaah, lørdag. Herhjemme en stille en af slagsen, hvilket både er tiltrængt og særdeles velkommen. Det føles som om det er 100 år siden, vi har haft en weekend hvor der absolut intet er på programmet. Desværre er det en noget groggy morgen for undertegnede. Jeg var nok oppe 15 gange i nat, for at vandre hvileløst rundt med tilsyrede muskler i armene og hænder der var mere døde, end det der hav der ligger ovre ved Israel. Måske er det min egen skyld. Jeg gjorde både rent og kreerede hjemmelavede gourmet hotdogs (altså med hjemmebagte brød, hjemmeristede løg, pølser fra slagteren osv.) i går og med rådet fra min massør om at give poterne ro, er det vel selvsagt min egen skyld, at jeg har haft en nat med søvnunderskud og at jeg her til morgen måtte bede Robert smøre min bolle, da jeg ikke selv kunne holde på kniven. Pjok!

IMG_8865

Det hittede for vildt, sån’ lige at diske op med hotdogs deluxe, da alle mand vendte halvsent hjem fra diverse aktiviteter

Børnene er draget afsted til noget fødselsdag på den anden side af familien, Robert læser til eksamen, huset trækker vejret dybt, roligt og rent og jeg sidder og betragter det hele, med en lille festabe i maven. Ikke dårligt, vel? Senere har jeg lovet mig selv en ny joggebuks jeg rent faktisk kan passe og efter det, en kaffedate med min mand, når han er færdig med at sysle med sin motorcykel.

IMG_8866

Aaaah…

Egentlig ville jeg gerne bage de der boller, ordne det der vasketøj, komme i gang med mine krea-projekter, skrive på min bog ide og 1000 andre ting der kræver brug af vågne hænder. Men allerede nu kramper og sover de, som havde jeg udsat dem for opførelse af sfinksen med de bare næver.

IMG_8864

I går var en typisk dag i en børnefamilie. Den lille skulle spille fodboldkamp i Herlev, faren spillede også fodbold og den ældste var med klassen i Tivoli. Jeg stod for afhentning af den bette. Virkelig morsomt at overvære de der fodboldfædre, der er ved at skrige knoppen af sig selv, i et forsøg på at supporte (pace) de der stakkels unger

Så farvel og god lørdag. Jeg håber i har en dejlig en.

Endnu en spidning og den rigtige beslutning

Hello from Mrs.Deadhands. Yes, det er stadig noget pis. Faktisk er vi ved at være der, hvor jeg er ved at gå lidt i panik. Det er som om det bliver værre dag for dag og simple ting, som at putte en vildfaren snor tilbage i en hoodie, er et projekt der tager meget længere tid end hvad der er rimeligt.

Jeg havde jo glædet mig til en barsel, hvor jeg skulle sysle, ordne og dimse. Alle 3 ting der kræver funktionelle hænder… og som jeg er bange for at skulle nikke farvel til.

IMG_8848

Jeg prøver at udnytte, at jeg har nogle morgener hvor jeg har god tid – her er vi på Meyers

Jeg havde min 2.aftale hos akupunktøren i dag og jeg krydser alle mine hævede lemmer for, at det giver pote på sigt. Pt. sidder der en fin lille guldnål i mit venstre øre. Den skal blive siddende til på tirsdag, hvor jeg har min 3.aftale. Heldigvis blev jeg ikke dårlig i dag, hvilket jeg er virkelig glad for, da jeg faktisk frygtede lidt for dagens spidning.

IMG_8854

… og her på Café Tænk

Senere i dag har jeg en tid hos min læge. Jeg må sande, at hverken jeg eller min arbejdsplads vil få noget ud af at have mig rendende den sidste uge, inden jeg officielt går på baby-break. Hver gang jeg har skrevet en sætning her, må jeg have hænderne ned langs siden, for at få bare en smule følelse tilbage i pølserne. Da alt mit arbejde foregår foran en skærm, med nallerne placeret på tasterne, har jeg vurderet at en lægeerklæring og barsel før tid, er den rigtige beslutning for mig. Det synes jeg egentlig ikke er udbredt fedt! Jeg hader at være begrænset på den her måde og jeg har rigtig svært ved at abstrahere fra dødheden!

I onsdags var jeg til massage. Udover at det var virkelig fedt at ligge på maven, for første gang i 5 måneder, var det latterligt dejligt at blive æltet glat. Massøren, der havde ret meget fokus på mine små kviste, kunne sagtens mærke at mine muskler var overspændte og stramme. Jeg blev beordret ro, diverse øvelser – og tålmodighed (som jo er min stærkeste side… sagde nogen aldrig).

IMG_8850

Se lige det der krater midt på briksen – der lå min vom

Nå, men når alt min jamren er ovre og sat til side, prøver jeg at vende det hele til noget… (mere) positivt. Babypigen fester dagen lang og jeg kan i det mindste bevæge mig rundt. Stakkels dem der har bækkenløsning og som er tvunget til at være bundet til en seng. Jeg må bare håbe, at nålene gør det de skal og at det ikke bliver værre end det er nu!