Det der bare ikke måtte ske – er sket!

Det ligner pis!

Hej mandag – hjemme fra min seng. Det har sådan set været en ret rar weekend. Lige indtil lørdag nat omkring kl. 03.

Robert og jeg startede festen hjemme i egen residens med sjusser, musik og gak. Der hvor det var lidt svært at komme ud af døren, fordi det bare er hyggeligt. Men ud af døren kom vi, for vi var faktisk lovet væk til en fødselsdag.

Mens alt stadig er skide godt

Det var ret skægt. Der var arrangeret stort band, som gav den slæde i 2 timer og derfra var der shuffle fest. Jeg elsker de fester, hvor man kan spasse ud i ren nostalgi. Lige indtil nogen smadrer det ved at sætte Shaka Loveless på, that is (ja ja, der skal være plads til alle, men..)

Nå, da det jo var en ’80’ års fødselsdag, havde man naturligvis sørget for at tage lidt pænt på. Incl. 13cm høje stylter, der både fragtede mig op og ned af den stejle trappe flere gange og som også var glimrende dansesko. Der hvor de ikke var så gode, var når man (ved et uheld) blev skubbet, så 13cm høj hæl med sele på, valgte at knække højre ankel inden man knaldede hovedet ned i gulvet og alt blev sort. Top latterligt og uden grund til at gå i nærmere detaljer. Pointen er ligesom, at festen stoppede dér! Klip til at Robert må bære mig ud i en taxa og jeg må tage den på røven op af trapperne til 1.sal!

Det var ellers en virkelig god fest

Hele dagen i går lå jeg ned. Jeg kan på ingen måde støtte på den – og det er desværre ikke et hak bedre i dag. PIS. PISSEFUCKINGPISSEMANDSPIS! Det må man godt sige. Den (fucking) ankel, har bare at være i nogenlunde stand om 1 1/2 uge, hvor den lige skal et smut med til London. Ehsj!

Nå, nu skal jeg finde nogle krykker. Det her hinkeshow er begyndt at være lidt omstændigt!