‘Bare vent du’….. NÆH!

Uden at lyde som en kliché og noget man har læst ca. 216 gange før, vil jeg bare lige sige, at fordi jeg er blevet knocked up, er det ikke ensbetydende med at alt nu skal handle om forstørrede livmodere, amme bh’er og fødselsangst. Jeg skal heller ikke til at omtale mig selv som mommy, ’hende den gravide’, eller i øvrigt benytte enhver lejlighed til at sømme fast, at jeg altså skal have en baby. Men ligesom jeg har måtte erkende, at vinteren er kommet for at blive (lidt endnu. Pissemandspis!), indrømmer jeg også gerne, at bloggen nok vil bløde lidt af lille-øgle sager hist og her. Det bliver nok en cocktail (åh, cocktails) af alt muligt og vigtigst af alt, bliver det holdt i hekseånd. Som vanligt.

Jeg har nemlig erfaret noget, i min stadig spæde karriere som gravid. Noget som jeg frygtede og håbede ville undslippe mig, men som jeg bare må sande er blevet en realitet. Den med at alle andre skal kloge sig, på min bekostning. Se nu her. Der er stor forskel på at give velmenende råd (hvis man altså SELV beder om det) og på bare at være wise-ass. Jeg vil rigtig gerne høre andres erfaringer og oplevelser under deres graviditet, jeg vil også gerne have fede fifs og nyttige anekdoter. Hvad jeg ikke vil have. Hvad jeg faktisk vil frabede mig på det kraftigste, er ting som det her. Mig: Nej. Nej jeg har faktisk ikke nogle specielle cravings endnu. Jeg er heller ikke sikker på, at jeg får det. Bedrevidende Benedikte: Jo, bare vent du. I min graviditet MÅTTE jeg bare have sardiner hele tiden. Eller. Kloge Klara: Nå, er du så gået i gang med at samle udstyr. Mig: Nææh, ikke rigtigt. Jeg tager det lige stille og roligt og så er jeg heller ikke sikker på, at jeg skal have så meget andet end det nødvendige. Kloge Karen: Jo jo, bare vent, du bliver klogere. Vi kunne f.eks. ikke leve uden en babystol til badekaret. Jamen jeg har ingen planer om at min baby skal sidde hele paralyseret under badning. Nå ja, den her, min yndlings. Misundelige Marianne: Altså, du skal ikke regne med at barsel bare er et sabbatår. Det er hårdt, hårdt arbejde. Mig: Har jeg sagt det ville blive det?!

I det hele taget har jeg bare aldrig rigtig været fan eller tilhænger af typer, der altid ved bedre eller bedst. Alle oplever jo alt forskelligt. Så kan man have lignende oplevelser og været ude for nogle af de samme ting. Men det der med at køre ’vent du bare’ smøren af i face på mig, får mig lyst til at køre noget igennem en kødhakker. Hvad der virkede for dig, er ikke nødvendigvis det rigtige for mig. Det kan jeg ikke forstå, at andre ikke kan folde deres hjerne rundt om?!

Faktisk synes jeg det er på sin plads, bare at være glad på den fedes vegne. Så må det jo være op til vedkommende selv, at spørge ind og bede om råd. Det der med at plante dårligdom, allerede inden bassen er færdigproduceret synes jeg er noget mærkeligt noget. Hvorfor antage på forhånd at det lutter helvede? Ja ja, det gør det sikkert ind i mellem – men lad mig selv finde ud af det og leve i utopisk lykkelighed indtil da!