Ikke et nytårsfortsæt – men et fortsæt!

Nu skrev jeg den anden dag at nytårsfortsætter ikke er noget praktiserer og jeg løj sådan set ikke. Jeg har dog tænkt mig at fortsætte med noget i 2015. Nemlig at træne. Jeg gik for alvor i gang i maj 2014 og det har holdt ved lige siden. Det plejer gerne at være sådan, at når jeg begynder et træningstrip holder det max 3 måneder og så kører jeg død i det. Men ikke denne gang. Jeg synes det er fedt, det giver mig et kæmpe energi kick og så har jeg det godt med mit hylster.

Jeg kan godt mærke at jeg er blevet ældre og har lettere ved at finde balancen mellem kost og træning. Jeg er ikke så nazi omkring at stoppe hovedet fuld af kager eller drukne min mund i sovs, og ikke have dårlig samvittighed over det bagefter. Det er rart, for det er det der giver balancen, lysten og overskuddet til at blive ved med at fræse over og tæske noget flæsk.

Speaking of sugar – de der har brændt sig fast på min nethinde og jeg må have dem i min mund. Snart!

Der er en anden og ny ting omkring træning, som gør at jeg bliver ved denne gang. Jeg kan godt lide at være stærk. Jeg kan mærke at min ryg er stæk, hvilket ikke er uvigtigt for mig da jeg har døjet med et latterligt piskesmæld fra en bilulykke for 100 år siden. Det fik min ryg til at vokse skævt og jeg måtte gå til kiropraktor i mange år efter. Jeg har haft men lige siden, men når jeg holder mine ryglapper ved lige, mærker jeg det virkelig sjældent.

Jeg ved, at der er nogen der sidder og får lyst til at kradse skærmen i stykker, når jeg igen-igen skriver om træning. Det kan godt virke lidt ‘se hvor fitness.frisk, jeg er’, når det bliver nævnt hver dag. Nu skriver jeg jo om min hverdag – hver dag, og det er altså en del af min hverdag, derfor bliver det også nævnt… hver dag.

Apropos træning. Kl. 8.30 i morges bimlede uret og jeg troede det var mandag morgen. Shit, tænk når man skal til at stå op kl. kvalme igen. Åh! Vi havde træning kl. 09 i morges, og det var én af dem der var hårde at komme igennem. Det der alkogift har ikke sluppet sine små spidse tænder i mig endnu, og det kan virkelig mærkes til gymnastikket.

Nu er det ovre og resten af dagen står på hygning i hjemmet. Den lille har legekammerat på besøg og den store er ude af huset. Det dufter af kaffe og foran mig ligger den flotteste kalender jeg fik i julegave, som nu skal fyldes ud af alle de aftaler der smyger sig langt ind i marts (allerede).

Fin ik? og så er kanten i guld. Wauv

Jeg elsker at have fri!!!