Heksekedlen koger

Tal ordentligt! (For fanden)

Skideballe_834388yYou know?

Jeg er hverken blevet americanified, eller transformeret til en jubelnar efter mine 3 uger i de store stjerners land, men jeg er måske bare blevet lidt mere vågen overfor den attitude og opførsel vi kører overfor hinanden herhjemme.

Selv er jeg ret, hvad skal man sige, skeptisk? af sind. Jeg har aldrig været den der ryster dårlige nyheder, konfrontationer eller nederlag af mig, med et smil og en forsikring om, at alt bliver bedre om 5 minutter. Jeg har også et temperament, en stædighed og en tenderende hidsighed, som jeg hele livet har battlet at tøjle.

Når det så er sagt, vil jeg mene, at jeg i det mindste forsøger at opføre mig ordentligt, både generelt men også i tilspidsede situationer.

Hver morgen siden jeg startede arbejde i tirsdags, er jeg på min cykeltur blevet mødt af top egoistiske og latterligt ubehøvlede bøvhoveder, der har så travlt med deres egen verden, at man skulle tro de var på vej ud for at stoppe en verdenskrig. I dag var nok den værste af alle.

Jeg mødte en billist der havde været ved at klippe en cyklist i et højresving. Det resulterede i ’face to face’ RÅBEN, med eder så grimme, at selv jeg ville have svært ved at følge med. Jeg var væk, inden jeg nåede at finde ud af, om det endte i slåskamp.

2 minutter senere var det så min egen tur til at blive skreget af. Jeg skal over et kæmpe og meget centralt kryds på min færd, hvor der ikke er givet meget tid til at krydse vejen, i hverken den ene eller den anden retning. Den her stakkels billist var ikke nået med helt over og hang nu midt i det hele og spærrede for, ja, næsten alle på begge sider. Jeg var sidste cyklist der skulle med over vejen, så jeg signalerede at han bare kunne køre først, så han kunne komme ud af sin pine. Bag mig kommer så en kost af en kælling (sorry, men helt ærligt?!) flyvende overfor hvad der for hende var rødt, ser at jeg signalerer at billisten kan køre og skriger af mig ’HVAD FANDEN JEG HAR GANG I’? Øh! Det ér da dig, der kører over for rødt, ja?

Tænk, jeg bliver så træt og trist. Billist nr. 1 skulle da egentlig bare være glad for, at han ikke klipper cyklisten. Ik’? Cyklist bitch skal bare holde op med at råbe og vente de 45 sekunder, til hun kan køre overfor grønt!

Jeg pudser ingen glorier her. Jeg overholder langt fra selv færdselsreglerne som cyklist og jeg kan også godt blive gal hvis andre udsætter mig for fare. Men jeg skriger aldrig af folk, eller indleder slåskampe for den sags skyld.

Hvilket teleselskab var det der lavede den der ’tal pænt’ kampagne? Kan vi få den op på storskærm?

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Heksekedlen koger