Min is er større end din is

Hotpantsbeklædt Heksegalning vs. forstadsfinker

_G3I7047Vi kan selvfølgelig også bare møde op sådan der?!

‘Den sidste weekend i maj er der koloni for K’s klasse, det er vores weekend og jeg tager med. Det er cool hvis du ikke har lyst, skat’. Real life words fra min mand, den anden dag.

Min allerførste indskydelse var, at jeg virkelig ikke havde lyst. Min anden var, at jeg blev nødt til det, og min tredje var dårlig samvittighed.

Se, det er jo ikke fordi jeg ikke har lyst til at tage af sted sammen med Rob og de små. Det vil jeg vildt gerne. Jeg glæder mig overdrevet til vores outdoor ferie i juli, og jeg gad også godt tage en mini overlevelsestur alle 4, bare hjemme i lille DK, i en shelter ude i en tilfældig skov, med pølse grillning over bål, naturbesørgning og uendelig kiksespisning (det hører sig til på tur). Det som jeg har det stramt med, og som nok er skyld i trip-trap-træskydelse, er det der med, at jeg skal agere ’rigtig’ familie, overfor et stort hold af tilskuere.

Jeg har før omtalt hvor kolde og ubehøvlede, nogle af de andre forældre har været overfor mig (den blonde bonusbitch – eller hvad jeg nu hedder), når jeg har skulle omgås de andre børns forældre.

Tanken om en hel weekend, hvor jeg skal bruge kræfter på at bevise at jeg er god nok, overfor en flok navlepillende pullerrøve, giver mig mere lyst til at løbe et marathon (og det har jeg svoret jeg aldrig skulle igen). I øvrigt er jeg heller ikke så god til at virke begejstret over et spil rundbold blandt voksne mennesker, men come on – det kan da ikke kun være mig?

P8280518Sidst jeg var rigtig frilufts frisk var i Italien i sommers

Men ved i hvad folkens? Jeg tager med. Nr.1, for min egen skyld. Fordi jeg gerne vil vise den store, at jeg vil HENDE og hendes fællesskab. Nr. 2, for at modbevise (eller indfri alle deres fordomme?!) alle de der forstadsfinker, ved at være lige præcis den jeg er. Nr. 3, jeg tror ikke min mand har noget imod hekse selskab.

Så hvis i havde planer om at invitere til Paris eller havefest den sidste weekend i maj, kan i godt glemme det. Jeg flaxer rundt i hotpants med dolk og maclight på en mark og skriger ’BRING IT, BITCHEEEEES’!

IMG_1279Det bliver bare mig det der. Løgn! Men en 5’er på at de tror, jeg ér sådan der

7 kommentarer

  • Denice

    hvordan gik den tur så? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Denice

    Tak! Tænkte nok de var derfra. Smutter til London på torsdag, og så ved jeg godt, hvilken butik jeg skal i! Så må vi håbe, de sidder lige så pænt på mig

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Bonusheksen

      De er ret barmhjertige med den høje talje der. Tjek lige de mørkeblå af dem ud – dé er seje. God tur 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Denice

    Hvor er dine sorte bukser fra? Og dine bubble gum bukser fra den andet post?
    Xx D

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Bonusheksen

      Begge fra American Apparel. De sorte kan du købe online. Bubblegum har jeg kun set i Vegas. Men tjek dem ud, man kan få dem i alle mulige seje farver.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna

    Det synes jeg lyder som den helt rigtige beslutning – jeg selv, bonus til 2, har i hvert fald også brug for at komme med til sådanne arrangementer – opleve at være en del af femilien – også overfor andre .. håber i får en skøn tur 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Bonusheksen

      Tak Nanna, det gør vi helt sikkert. I sidste ende er det jo os, familien, det handler om. God weekend til dig

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Min is er større end din is