Funderings Fister

Sidste gang (eller forrige) vi var i Berlin. Her på vores morgenmadssted

Jeg har altid en mio tanker i hovedet. Men for tiden bruger jeg ekstra tankevirksomhed på at fundere over:

Ordet mums. Det mener mig bare mere om numse, end om ordets faktiske betydning. I øvrigt er ordet lidt en hån imod mad – det er jeg ret meget imod.

Folk der nyser helt vildt overdrevet – med vilje. Der hvor man sidder helt uforberedt og tror man skal dø af skræk. Irriterende!

Typer der siger noget helt vildt højt… til en anden naturligvis, for derefter at kigge sig halvnervøst rundt, i håb om at andre griner af deres latterlige kommentar. (Ja, det skete sidst Rob og jeg var ude at shoppe møbler. En eller anden mor synes hun var super chick og med på beatet – det var hun ikke!)

Hvor meget jeg faktisk glæder mig til at komme til Berlin med Robert

Folk uden humor. Det må være ret svært at komme igennem min blog, uden at have lyst til at bruge min krop som ukrudtsbed, med en nysleben rive.

Hvorfor (især) unge skinker allerede flaxer rundt med bare ankler. Jeg mener, det var februar for 5 min. siden?!

De der tråde på en banan. Det er ligesom at tygge på en garnsnor jo.

Hvorfor I.P fra Rejseholdet næsten kun var iført beige nuancer, alle 30 afsnit igennem. Ikke specielt attraktivt at ligne en gryde bearnaise med portvinstud, eller?

I skal ikke sige, I ikke kan se det?

Hvorfor Peter Falktoft (den gnom) har designet en sneak, der tenderer lige så filthjemmeskos agtig/støttestøvle, som Kanye’s. It ain’t pretty?

Hvor mange lure jeg mon kan nå at tage, på 4 dage i et sommerhus.

Hvordan jeg egentlig ville klare mig i en kagespiser konkurrence. Tænker klar top 3. (pfff – jeg ville vinde det shit)

Hvornår vejret tillader, at jeg kan smide mine læderlapper og drøne på job med kridhvide poter

Hvor fedt det er, at I gider læse med. Jeg ville godt invitere jer alle på kage engang som tak, faktisk.

Fra mig til alle jer