Kravebens gnavning og 2015 på speed

Bare fordi jeg er tennispige, er jeg altså god nok! (!)

IMG_4075Kuren mod alt – whiskey!

Der er noget jeg ikke helt forstår, eller som jeg bare ikke kan sætte mig ind i. Måske er det endda ikke bevidst, eller med vilje men… Okay, i går havde jeg børnetjansen, da Robert skulle ud og besudle sin krop med boose. Den mindste dimsede rundt inde på værelset med en legekammerat og jeg hang vasketøj op og bagte kage. #Realhousewifesofnørrebronx

Ved 21 tiden skulle den ældste hentes fra 33 års fødselsdag (3×11, that is), så jeg trillede til Vanløse for at samle dansedronningen op. Normalt er det faktisk Rob der henter, når de små har været på diverse dates. Jeg ved ikke om det er bevidst, at det oftest er ham der henter, fordi han ved hvor barylerne bor, fordi han synes det er hans pligt eftersom det er hans unger, eller fordi, at de gange jeg har hentet, har oplevelsen sjældent været positiv for mig.

Jeg har absolut ingen forventning om at diverse forældre skal springe mig i armene med balloner, konfettihorn og bannere hvor der står ‘velkommen Roberts kone’, men jeg har dog en forventning om, at de møder mig, som de ville tage imod en biologisk forælder. Det er desværre bare ikke tilfældet. Jo! jo, fædrene gør det. A.L.T.I.D! Jeg har endnu ikke oplevet en far, til en af børnenes kammerater elevatormåle mig med en svær trækken i den ene mundvige, som havde der været tis i æblemost flasken. Med mødrene er det en heeelt anden snak. Jeg har sågar oplevet at skulle hente fra en fødselsdag og blive totalt, som i ‘vi kan ikke se dig’ ignoreret, selvom jeg stod i gruppen af mødre og prøvede det bedste jeg havde lært, at tale med om… whatever det nu var. Og ved i hvad? Jeg forstår det sgu ikke.

IMG_4072Min fredag aften, inden whiskey cure. Chokolade riskiks med peanutbutter – i mangel af bedre!

Jeg kan godt se, at jeg ser væsentligt yngre ud end de fleste af mødrene, at jeg er ‘the new wife’, at jeg ikke har deltaget i forældremøder og at en del af dem, ikke har gået igennem en skilsmisse og at jeg derved kan virke som ‘fjenden’. Men come on – give me a chance. Jeg er jo bare et menneske, som i øvrigt har en oprigtig interesse i de børn jeg deler mit liv og mit hjem med, ellers ville jeg jo ikke involvere mig og komme og hente dem, når de skal hjem fra aftaler.

Jeg bliver en lille smule vred (læs rasende) og rebelsk, når jeg oplever deres modvilje mod mig. Det er lidt som at være tilbage i folkeren, hvor alle de seje håndboldpiger gloede mærkeligt på mig, fordi jeg spillede tennis (hallo, hvem er sejest?!). Jeg får lyst til at tage mit strammeste (okay, mest slutty) gear på, når jeg skal agere taxachauffør, bare for virkelig at give dem noget at tale om, ved næste bakesale. Ej okay, sorry – hvem er nu den fordømmende? Jeg bliver bare lidt træt, når jeg i virkeligheden vil alle (læs BØRNENE) det bedste!

IMG_4076Fødselsdags drømmekage med dobbelt op på snask, selvfølgelig

Anyways, jeg gik hjem, puttede de små, drak en whiskey, røg en cigaret og mindede mig selv om, at jeg har trukket det længste strå. Den kan man så tolke som man vil!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kravebens gnavning og 2015 på speed