Fra shots til madpakker

Mørke og ubagt sphynx

IMG_2889

Jeg vil have mere af det der, sommer og sæbebobler!

Jeg er slet ikke klar til vinter. Da klokken var 16.00, var det næsten mørkt. Det er så realiteten det næste 1/2 år. Ej men det er ikke til at overskue! Jeg bliver bare ikke et godt menneske af mørke. Jeg er den blonde type, helt fra naturens side, hvilket jo kan have sine fordele. Men om vinteren bliver jeg lige så bleg og gennemsigtig som en sphynx, i ved, de der gustne katte uden hår. Forskellen er bare, at jeg gerne hæver lidt op som et ubagt franskbrød i de mørke tider, fordi det der med at cykle til træning kl. 16.30, bare ikke er lige så hyggeligt, som camp sofa. Ubagt franskbrøds sphynx, yikes.

Nå, men trænet fik jeg da. Faktisk til et punkt hvor jeg var sikker på, at min røv ville sprænges, som havde man jaget en håndfuld lynkinesere i den og antændt. Jaws!

Da jeg cyklede hjem, havde jeg allermest lyst til at ramme kanen med en bog og en stor tuschet mand, men i stedet blev jeg overfaldet af 4 små arme, der var klar til underholdning. Min mands lillesøster er på besøg, og muligvis den bedste faster, så hun overtog en del af aften rutinerne…

Nu sumper jeg i en fjern krog i stuen, mens Robert insisterer på at hans lillesøster skal se ‘The Conjuring’ – jesus, hvor er den nasty den film. Vi så den i biografen og jeg lyver ikke, når jeg siger, jeg var ved at gnave min arm af og sluge den med mit eget koldsved. Jeg svor da også at jeg aldrig skulle se den igen, lidt ligesom jeg svor at jeg ville have min halv pebrede læderbukser på hveranden dag. En, én gang er det blevet til!

Så skal jeg i øvrigt tidligt i seng. Da ungerne har base og går i skole i Rødovre, skal hele huset lidt tidligt op, for at de kan møde til tiden. Der er bare det ved det, at jeg HADER at stå tidligt op. Det resulterer i at det næsten altid er Robert, der klarer alle morgen rutinerne. Det giver mig pisse dårlig samvittighed, når jeg står der som en anden liebhaverfrue og vifter farvel, stadig varm fra min gåsedunsdyne. Men omvendt er jeg heller ikke altid et godt menneske om morgenen (slet ikke når det er mørkt). Det har jeg helt klart fra min mor. Hun kan være mere spids end Reese Witherspoons hage om morgenen. En ting min far gør en dyd ud af, IKKE at lade gå ubemærket hen. Altså som i at være overkækkeglad typen, eller lave et lille mærkat med navnet ‘Hysse’s’ på min mors tandkrus. Jeg elsker ham for det og lider samtidig lidt med min mor. Buttom line, det er da også synd, hvis andre skal få en dårlig start på dagen, fordi jeg går rundt og minder om Hiroshima – the early days. Så måske det bare er bedst hvis jeg bliver i sengen og kompenserer med aftensmad og snoller.

I wish you all a good night!

Det bedste ved det kolde vejr, er at man kan trække i den her lækre sag!

IMG_3533

2 kommentarer

  • Bonusheksen

    Kære Monix
    Tak for de søde ord. Det er dejligt at høre at tiden med bonusser, kun bliver bedre.
    Jeg er åbne for alle emner, hvis der er noget du synes der skal belyses. Lad endelig høre.
    Kh N

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Monix

    Hej Ninna, Tak for dine beskrivelser. Det er gas. Og alvor. Jeg har selv to bonusser. De bor her ikke og er her sjældent. Men de følger stadig med i den pakke jeg har fået. Og det er jeg glad for.
    Jeg blir faktisk mere og mere glad for dem.

    Et spørgsmål!
    Er der emner du ikke vil berøre her på bloggen?

    Knus & tak!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fra shots til madpakker