Sovsehule og mavekramper

Den lille sorte og pølsevogns piece

IMG_3527Den er så pæn.. og slim… og sort. Og let at anvende!

2 dages stilhed blev det alligevel til. Det må være rekord her på Heksen. Selvom jeg har haft værre abstinenser end en alkoholiker i rehab, har det simpelthen ikke været muligt at komme til tasterne.

Juleaften forløb præcis som jeg havde drømt om. Jeg svælgede i litervis af sovs, den saftigste gris med svær så knasende, at jeg nær fik ondt i skalle og en and så mør, at selv en tandløs ville have kunnet klare den. Jeg fik mandlen i første hug og var derfor en gave i plus, allerede inden omdeling var sat i gang. Bonus! Jeg fik det meste af det jeg havde ønsket mig, og lidt til. Min elskede ægtemand havde misforstået vores aftale om ‘en lille ting’ og berigede mig med det nyeste Thinkpad. Jeg har længe haft lyst til at kyle min Mac af pommern til, og sukket højt og længselsfuldt efter hans computer, som også er et Thinkpad. De dage er nu ovre, for nu har jeg min HELT egen – som endda er nyere end hans. (Hæ).

Den 25. gik vi en lang tur i skoven efter morgenmad, sammen med mine forældre og så var det tid til anstændigt tøj igen. Vi havde nemlig en date med Roberts far og hans kone til julefrokost. Det plejer at være det helt store shabang, med alle hans søskende og påhæng. Det er også den dag, vi plejer at tage i byen for at Mojne alle de andre hjemvendte. Plejer stod der. Vi gjorde det ikke i år. Ingen af os var særlig snapse hungrende (bekymrende!) og vi nappede i stedet en hyggelig og stille dag, med forældrene, den ene bror og mormor og morfar.

IMG_3536Jeg samler på kitsch julepynt og fik et premium piece af min faster – hvaba’?

D. 26 snuede vi til vi vågnede, fik lidt i sovsehulen og tog så over og trænede. Jeg må sige at jeg er mere vild med de instruktører de har hernede. Der er ingen skingre skrig og bedrevidende Betina attitude. Efter træning var det min egen families tur til julefrokost. Mere mad, flere mennesker, tillægsgaver og snaps. Det var hyggeligt, men igen stille og roligt. Lige som jeg gerne ville have det.

IMG_3534Altså jeg drak snaps – snapsebaljer

I morges tog vi igen over og var kække med de andre juleskinker, inden den stod på fælles morgenmad hjemme i hytten. Nu har jeg så brugt alt for lang tid på at få min mail til at virke på min nye computer, sammen med min far. Tror I det virker nu? Næ! Pis!

Resten af dagen skal jeg slappe så meget af, at jeg savler. I morgen står der nemlig en flyver og venter på mig kl.16. Den skal fragte mig til København, hvor jeg skal bruge et par dage alene. Ja, altså – jeg skal hjem og arbejde ik’? Det niver i min mave ved tanken, men jeg har lovet mig selv (og alle de andre), at holde min kæft – for det kan jo ikke være anderledes. On the bright side bliver der masser af tid til at skrive.

IMG_3530Det har ikke været en lige god jul for alle

… så vi skrives.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sovsehule og mavekramper