Chokoladekongens onde væbner – og en madplan

Morgenmad kan se sådan her ud….

Den her uge trækker tænder ud af mit kranie, synes jeg. Jeg trænger til en pause. Til at hive stikket fra alt hvad der hedder forpligtelser, rutine, ansvar, mødetider, tvungen venlighed, forsørger pligt og alt det andet der kræver noget af mig.

… eller sådan. Banan/æg pandekage med kanel og kardemomme. Yum!

Jeg er ikke god til at det er mørkt når jeg står op om morgenen, ej heller at det er mørkt når jeg cykler mod gymnastikket om eftermiddagen. Det hele flyder sammen i én grå masse og mit sind hungrer efter lys og mildere luftstrøg. Den her morgen var ekstra led. Rob og jeg havde træning midt om natten (sådan føltes det), det pissede ned og min cykelkurv er for lille til alt mit grej! Regn, mørke, træthed og oppakning. Kombinationen gør mig ikke til et specielt mildt menneske.

Jeg kommer hurtigt til at snerre og snappe lidt af de mennesker der er omkring mig, når mit sind bliver lige så dunkelt som en december formiddag. Det vel og mærket uden at jeg skænker det en tanke, eller har dårlig samvittighed over det.

Det der holder mig gående lige pt. er (trommesolo) surpriiiise; min mayn! OG det faktum at om 2 uger er jeg hjemme hos mine forældre i Sønderborg og har noget man kalder juleferie?!

Jeg ved godt jeg skal stikke en prop i mit lille galdehul og prise mig lykkelig for at jeg er sund, rask – og lykkelig. Det er jo faktisk det eneste der betyder noget.

Apropos sund og rask. Jeg har lagt en madplan for mig selv. Den gælder de næste 2 ugers tid, indtil jeg skal sydpå til jul (og ædeorgie). Det er et lille eksperiment, som jeg er ret sikker på fungerer og så er det et spark bagi til mig selv. Jeg lever sundt. Ret så sundt, skulle jeg mene. Men jeg har haltet efter på kosten og sprunget over hvor gærdet er lavest. Især hvis man sætter det i forhold til, hvor meget jeg træner.

Morgenmad får jeg ikke (idiot), frokosten er god nok – kød og grønt. Eftermiddagen spiller også fint. Det på trods af at kontoret flyder med slik… overalt! Seriøst. Guldbarer, Quality Street, pebernødder, lakridskonfekt, M&M’s, snebolde, kiks, lakridser, vaniljekranse, bolscher, nougat, karameller, jødekager, klejner – you name it, we got it! Jeg kan faktisk sagtens styre uden om det, uden at min sjæl langsomt bliver gnavet itu af chokoladekogens onde væbner. Når lysten alligevel puster mig for meget i nakken, spiser jeg den der karamel, med største velbehag. Aftensmaden bliver lidt for ofte müsli eller knækbrød, fordi det er let og ikke kræver det store når jeg kommer hjem fra træning. Jeg er jo udemærket godt klar over, at det dummeste at fylde sin krop op med efter træning, er kulhydrater i overflod. Derfor er der nu lagt en plan. Med morgenmad, frokost og aftensmad. Jeg gik i gang i går og glæder mig til ‘projektet’, fordi det er ting jeg godt gider spise. Æg, magert kød, fisk, sweet potato, spinat, humus, skyr, smoothies and what not. Robert er med mig og ungerne ryger også med i loopet. Egentlig er det ikke den store omvæltning. Vi spiser som sådan altid fornuftigt og formår at styre uden om hvidt brød, sukker og alt det der er rart. Når vi har ungerne får vi altid varm og sund aftensmad. Jeg skal bare til at have mere styr på at få min morgenmad og ordentlig aftensmad, når det kun er Rob og jeg der sidder til højbords.

Aftensmad

Det kommer også til at give mig mere energi i løbet af eftermiddagen, hvor jeg gerne kæmper en kamp med en sofadjævel der hellere vil hjem og nappe en lur, end tonse til træning.

Jeg giver en status om 2 uger, når jeg sidder med kæften fuld af marcipan og hænder knuget om en sovseske.