Skru nu lidt op!

I går, efter veninde, efter træning, efter aftensmad – kaffe og en latterligt lækker, kokos/smør/chokolade müslibar (müslibar – pffff)
Bortset fra at det er helt vildt lysegrønt over det hele, er det faktisk ikke til at vide om vi skriver maj eller oktober. Vejret er simpelthen så efterår’ish, at man skulle tro nogen havde spolet sommeren over. Det påvirker mit humør. Jeg har brug for varme, sol og D-vitamin i sin reneste form. Jeg har ikke brug for at fryse mere og jeg har heller ikke noget behov for at flashe min ’overgangsjakke’ yderligere.
Nå, men ellers går det godt. Det er allerede torsdag, hvilket vil sige at weekenden banker venligt på. Jeg har været dygtig med træning i denne uge, fået set savnet, gammel veninde og researchet på hvad jeg egentlig gerne vil i London om 2 uger. Weekenden bliver god for mig. I morgen står den på træning og 1 til 1 date med ham der har giftet sig med mig. Bio måske? Lørdag har jeg en (much needed) ansigtsbehandling, som jeg virkelig glæder mig til. Resten af lørdag skal dases væk. Jeg har set en helt fantastisk lampe i Hot Kotyr på Nørrebrogade, som jeg MÅ have fingre i. Ellers står den på dinner date, in house med førnævnte ægtefælle, inden vi skal til kæmpe fødselsdagsbash hos Hr.Jakob.
Har I været der? Tjek den ud, den er fantastisk!
Søndag? Ingen ved det. Men jeg har et hemmeligt ønske om at krydse et par boder mere af, ude på Papirøen til Copenhagen Food Market.
Næste uge skal vi kun arbejde 3 dage, hvilket pt. holder mig ret godt kørende. Egentlig har vi de små, men vi har udnyttet at også de har fri og sender dem på farmor og farfar visit i det sønderjyske. Rob og jeg derimod skal til fødselsdag (igen) og så er der et sommerhus der skal inspiceres.
Lidt mere sol, lidt mere varme – så er cirklen ligesom fuldendt.
Jeg undrer mig over at I vælger at sende børnene væk, nu hvor I endelig har dem og kan hygge med dem. Udefra set virker det lidt mærkeligt. Du har for ikke så lang tid siden skrevet, at I næsten ikke ser dem for tiden.