John Farnham og grillkylling

Perfekthed i søndags format.

Der var nogle der glemte at lukke for det der alko drop i går. Hatten fløj helt af jo! Andreas, min gamle gymnasie ven, tog min anden gode gamle ven, Peter under armen og hev ham med op til mig, efter Robert havde forladt mig til fordel for sæt på Karrusellen  (fantastisk Nørrebro værtshus) med sine boys. Jeg havde sørget for bøffer og Chablis og Andreas og Peter havde medbragt Rosé og cigaretter. Selv ikke Emmarenze Henriette Margrethe Gad herself, kunne have lavet et bedre setup. Mens jeg tullede rundt og lavede mad, blev jeg opdateret på drengenes tilværelse, som jeg ikke har været en del af det sidste år. Helt ærligt, sidst jeg så dem begge var til min bryllupsfest i oktober sidste år. Det er simpelthen for svagt, at man ikke kan nosse sig sammen til i det mindste, at kværke en kop kaffe i ny og næ. Nå, men da Peter havde tilberedt aftenens protein skud, satte vi os til bords og jabbede videre om alt og absolut ingenting. Drengene havde begge været ude aftenen før og Peter kunne slet ikke bestige den store ganger igen. Det resulterede i at Andreas og jeg smed ham i en taxa hjem, efter dinner, irish coffee (voksen 80’er stilen – classy) og virkelig rart samvær.

Andreas og jeg drak os sviller i vodka sjusser og meget belejligt havde Robert hevet sine drenge med ind på sit kontor, til private party (det er bare de bedste), så dem crashede vi nogle timer senere. De havde placeret sig i køkkenet, hvilket aldrig gør en fest dårligere. Vi skiftes til at bestemme musik, som hurtigt udviklede sig til en medley af alt muligt mærkeligt gøgler musik. På listen var f.eks. Babylon Zoo med Spaceman (ej men kan i huske ham i? det lignede han var blevet pakket ind i en rulle sølvpapir, i den der video) og jeg mindes også samtlige af os skrige med på John Farnham’s; You’re the voice, som skulle vi samle penge ind til de små i Afrika – epic!

Vi røg først ud kl.03 og endte på Cosy bar i midtby (hvorfor?). Kl. 05 rev Robert og jeg stikket, brugte en halv time på at finde en taxa, for så at holde afterparty hjemme i lejligheden til kl.08 i morges. Altså bare ham og jeg! Ingen af os er særligt gode til at sove oveni en koger, så allerede kl. 11, lå vi klynkende og gloede på hinanden som var vi grillkyllinger (læs dødssult). Robert, som den gentleman han er, sprang op på den tohjulede og bragte livsnødvendige forsyninger hjem til den strandede lille ørneunge… altså mig!

Min mand havde det OK vildt i går

Der har været pause i hjemmebiografen, men nu fortsætter forestillingen, så jeg må hellere drible. Jeg lover, at jeg ikke kommer til at tale om sjusser eller afarter heraf, i morgen.