Update fra Fru Tingleff

God formiddag, good people. Eller er det eftermiddag? Her i barselsby går det godt. Jeg er for alvor ved at finde mig til rette i min nye rolle som barslende, og jeg nyder (bogstavelig talt) hvert minut. Det er befriende fantastisk, at give sig selv lov til en meget lang time-out og gøre alting i sit eget tempo. Jeg lever vitterligt efter termen ‘det vi ikke når i dag, når vi i morgen’. Sådan bliver det i øvrigt nødt til at være, for jeg kan fysisk ikke gøre alt det jeg gerne vil, hver dag. Mine hænder bliver på ingen måde bedre og bare det at tage et bad og vaske hår, tæller som en hel dags kapacitet for de små poter. Det er ret frustrerende, for jeg har egentlig mange projekter jeg gerne vil kaste mig over. Jeg ved bare, at hvis jeg både bager boller, gør rent, tager bad, laver aftensmad og filer negle på én dag, får jeg en nat med multi kramper og en efterfølgende dag i karantæne. Derfor ser jeg en masse serier, drikker kaffe, nusler på den lilles værelse og spreder mine gøremål over dagene. Opskriften på hyggelighed kan findes her hos mig på Nørrebro.

Den anden dag lavede jeg snegle. De bedste snegle nogensinde – uden pis!

Jeg har det godt. Jeg er endnu ikke nået til at være død utålmodig, selvom der er under 4 uger tilbage nu. Jeg suger den sidste nydelse ud af at være gravid, som har vist sig at være lige noget for mig. Se bort fra de døde hænder og frataget frihed fra alkohol og røg, har det virkelig været et ride, som jeg håber at få lov til at opleve igen (rolig Hr.Tingleff). Jeg sover ganske vist af helvede til om natten. Hænder og arme driller, det begynder at være tungt at vende sig, de konstante ture på potten og en tiltagende rastløshed gør, at det er svært at finde ro. Men who cares? Jeg sover bare det længere, eller tager en lur midt på dagen. Oh, the joy.

Lørdag drager vi mod Sønderborg for at bruge en uge i sommerhus, sammen med børnene. Jeg må indrømme, at lige nu er det ikke noget jeg tripper over at komme afsted til. Sovemulighederne, min tilstand taget i betragtning, ser ikke super optimale ud og det kan godt stresse mig lidt. Vi finder selvfølgelig en løsning, det gør man altid, men egentlig har jeg mest lyst til at være i min barselsborg og i nærheden af den bunker, der skal danne rammen for min datters første timer. I starten af næste uge går jeg ind i uge 37 og kan i princippet gå i fødsel hvert øjeblik derfra. Jeg er ikke nervøs. Hvis hun kommer, så kommer hun, uanset hvor i verden vi befinder os, men mit redebygger-gen har nok for alvor gjort sit indhug og jeg har ikke lyst til at blive rystet ud af min ramme lige nu. Men men men, afsted tager vi og lige så snart vi er på farten, bliver alt godt. Jeg skal bare lige prikke et midlertidigt hul på min boble.

Perfection

Jeg tænker at lave en lille tour over børneværelset her en af dagene, for det er simpelthen blevet så fint og så hyggeligt. Men nu må jeg hellere stoppe. Det er som om der sidder en million termitter i mine fingre, der æder sig ind til knoglerne med lynhast. Yum, right?

Jeg håber i nyder de strejf af sommer vi får, eller at i er på vej sydpå… Hvis jeg ikke var preggers, sad jeg med statsgaranti i en bil på vej mod alperne… Next year.