Burger baby, burger!

Udsolgt på hylde 1

Hello Monday people. Her er det en Heks der minder mere om en toast, end et menneske der tjekker ind. Jeg er fuldstændig ristet og klar til at gå i seng igen.

mandag

Lørdag foregik sådan her efter skole. Robert havde en våd lørdag nat, så han var også klar på bare at flade den…

Weekenden har budt på skole. Den sidste skoleweekend på sexolog holdet, da jeg nu har valgt at tage orlov. Det er bedst for alle på den måde og jeg kan virkelig mærke efter den her gang, at jeg skylder at give den her uddannelse min fulde opmærksomhed. Det tillader den lille tonserpige i maven ligesom ikke rigtigt.

Men jeg skal da lige love, at jeg sluttede af med bravur. Hele weekenden har vi øvet terapi sessioner på hinanden, med supervision fra vores underviser og resten af holdet. Det er grænseoverskridende og udfordrende at sidde og lege terapeut med folks rigtige problemer, men det er også specielt, intenst og smukt at overvære. Det er et helt specielt rum der bliver skabt på sådan en weekend, som var hård nok i sig selv. Når man så efterfølgende skal sige farvel til en masse mennesker, som jeg er kommet til at holde rigtig meget af, får det hele ligesom dobbelt pondus.

mandag2

Lørdag da jeg kom hjem fra skole, kørte vi en tur, da vi faktisk havde en plan om lidt mad og en bif-tur. Det endte med sådan en basse, hjemme på matriklen i stedet. Bless!

Jeg var fuldstændig kørt over, lille, sårbar og udslidt, da jeg kom hjem til Robert i går og jeg nød at få lov til at læsse af og blive passet på. Hver dag priser jeg mig lykkelig for, at Rob og jeg blev foreviget i Vegas for 2½ år siden, men i går foldede jeg lige mine små poter ekstra hårdt.

mandag3

Og i går… Jeg tror ikke den lille var specielt træt, hun tonsede i hvert fald livligt videre i vommen. Lykkeligt!

Vi lavede flødekartofler (fuck off, det er lykkeligt) old’school broccolisalat og frikadeller og så blev jeg pakket sammen på sofaen. Kl. 21.30 meldte jeg udsolgt og jeg har kun været oppe og tisse 4 gange i nat, af ren og skær udmattelse. Nå ja, apropos pisning. Det der blærebetændelse er så ikke blevet kureret, så jeg skal en tur til lægen igen i dag. Suk.

3 gange godnat mere og så er der afgang til Stockholm. I need a break, så der tælles dage!

2 kommentarer

  • Charlotte

    Jeg plejer at sige min unge er født i en balje af Selexid. Kæft, jeg havde mange blærebetændelser med hende. Men hun er ualmindelig smuk og klog, så hun har ikke taget skade 🙂 Jeg VIDSTE bare jeg havde B.B. (et særligt niv yderst i urinrøret), men ingen test viste det. Jeg var på fødegangen, egen læge og jordemoder og fik taget 12 test på 14 dage før den viste positiv, og de troede på mig. Jeg fik så at vide “hov det var da rigtigt, men nu er du modnet så meget af plukkeveerne som B.B. giver at du skal have lungemodner og ligge helt stille i 4 uger”. Jamen tak og en flot langemand til jer. Det gik heldigvis fint alt sammen, men man skal stole på sin krop og insistere (og insistere lidt mere). Bagefter og ved senere graviditet stolede de på min “viden” – dejligt. Så var det nemt at blive behandlet i tide.
    Tranebær er jo godt at indtage og at minimere sukker, som baktusserne gror af.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Bonusheksen

      Åh gud, sikke en historie. Godt den endte lykkeligt – og smukt 😉
      De er pt. i gang med at dyrke min urin (yummi), for at finde ud af hvad der foregår. Jeg pisser bare videre imens. Suk…

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Burger baby, burger!