De nosseløse (stakkels) børn

Burger baby, burger!

Jeg har egentlig aldrig betegnet mig selv som en burgerpige. Men efter jeg har mødt Robert, har jeg alligevel konsumeret en del flere burgers end førhen. Faktisk kan jeg virkelig godt lide en rigtig god burger, men før at oplevelsen bliver total, er der mange faktorer der spiller ind. Fries/pomfrits/kongfritter, call them what you want, er en helt essentiel og afgørende spiller, for at et burger måltid er komplet for mig.

Se med her, hvis du mangler et godt sted at sætte tænderne i en burger.

PSbar og grill – burgeren er god med en saftig bøf og ikke for meget smart fyld og ballade. Fritterne er sprøde, lidt seje og gode tykke. Bestemt et shot værd

Taxa – Det er jo i det hele taget en af mine yndlings caféer. Burgeren er god. Kødet er blandet op med flæsk, så det får en røget smag. Jeg får den uden ketchup, der er meget barbecue’ish. Man får byens bedste fries til, sammen med en skål af noget himmelsk dyppelse. Besøg også Pixi eller Auto, der har samme ejere og derfor også samme burger. Alle 3 steder er vildt hyggelige.

 Grillen på Christianshavn – Okay burger hvis du har lidt travlt og ikke er ude efter at bruge timer på at sidde og hygge. Bøffen er god og bollen dejlig blød. Gode fritter, men desværre liiidt for få!

Tommi’s burger joint  – VIRKELIG god burger. Altså, som i helt perfekt. Forbered dig dog på ventetid og begrænsede siddepladser… nåh ja, og usle fries. Tynde og lidt for Mc.D agtige… men det er der jo også nogle der er til! 

FAT Burger – En del af Copenhagen Street Food ude på Papirøen. Laver en helt eminent burger. Alt spiller bare. Det er helt klart de ca. 20 minutters ventetid og det faktum, at der ingen pomfritter serveres til værd. Robert har sågar udnævnt den til ‘bedste burger i Kbh’ 

The D Diner – i Valby er ikke bare top cool i indretning, de laver også en helt vildt god, klassisk, diner burger. Som man får den i US i kurv og det hele. Den er ikke himmelråbende, men omgivelserne opvejer det sidste og pomfritterne er gode.. ind i mellem lidt kolde, men så får du bare en ny portion. (Resten af deres menu holder i øvrigt også)

Kina mor – ligger på Jagtvej og laver den bedste, mest snaskede grillburger EVER. Jeg har faktisk spist den igennem mange år, da jeg engang boede uhyggelig tæt på den lille biks og brugte adskillige søndage, sammen med pigerne og tømmermænd. Den er hjemmelavet og beskidt. Pomfritterne følger trop. Ps., bedst efter en flaske gin og en aften i byen. 

Yoburger – Jeg har endnu ikke været der, men jeg glæder mig overdrevet. Jeg følger dem på instagram og samtlige billeder er simpelthen to die for. Burgeren ser saftig og indbydende ud og så er fritterne dem med bølger. Fuldstændig som dengang i hallen, efter en tur i svømmeren. Der kommer ikke til at gå længe før jeg aflægger visit

Er der andre steder I tænker er must try?

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

De nosseløse (stakkels) børn