Hvem siger piger ikke kan pakke?

Se lige der, hva’?

Jeg er ikke en eminent pakker. Det indrømmer jeg gerne. Jeg putter konsekvent altid for meget i kufferten, fordi jeg er bange for at stå i et scenarie, hvor jeg føler mig som en ostepølse med tøj på. Derfor pakker jeg gerne tøj til alle slags humør. Men da Robert i går så hvor meget jeg havde lagt frem, kunne jeg godt se at jeg blev tvunget til at revurdere. And so I did. Jeg formåede at fylde en KVART, og det var en kvart, kuffert med mine sager. ’Det må jeg sige – jeg er imponeret’, præcise ord fra min husbonds mund, nu dokumenteret for åben skærm!

Alt vores gear i én kuffert. JEG er imponeret

Kufferten er nu lukket, egen seng besovet sidste gang, køleskabet tømt og skraldeposen båret ned. Kl. 14 kører vi mod Sønderborg, hvor mine kære forældre står klar med aftensmad og gode sager til at putte i madpakken. Og kl. 02 i nat triller vi i nattens mulm og mørke ud af Danmark og ned til bekymringsfrie tilstande, bjerge, sol, ferie og kærlighed. Sommerfugle i maven. Kender i det?