Lucky Luke og Mr.Kipketer

Glem psykologen – et par timer her og man er helbredt

Dag 3 i vesterhawshytten. Vejret i dag er grumset og grynet og jeg klapper lidt i mine fede, små hænder over det. Altså, jeg elsker solskin og det har også været eminent at gå ture på stranden, med solstråler bankende ind i skærmen – men der ér bare noget over at være i sommerhus når vejret er lidt en trold.

THE sommerhouse. Perfection!

Vi bevægede os et smut til Ringkøbing i går, for at tjekke faciliteterne ud. Sommerhuset vi er i, har huset mig on/off siden jeg var en lille gnalling, så det var ganske nostalgisk at komme tilbage til den lille sten-dimse-butik (der desværre var gået plastic) og gå de 3 skridt op af gågaden (altså, den er ikke længere end 3 skridt).

Fint er det altså

Ellers brugte jeg ret meget tid på bare at glo ud i horisonten, i bedste Lucky Luke stil, kun afbrudt af lyden af Robert der vendte side i sin bog. I virkeligheden burde man jo gøre den her slags, meget oftere. Stilheden er næsten larmende her, når man er vant til sirener en gang i timen, og et tempo der kører hurtigere end Wilson Kipketer løber.

Det fede er, at man selv bestemmer hvornår rødvinstimen sætter ind her

Nå, der er en kop kaffe der er fornærmet over at være blevet kølig, så jeg forlader jer nu. Farwel så længe.