Laura laver mad – og noget om søvn

Søndags hej fra en træt Heksemor. Her startede dagen kl. 07, hvilket jo egentlig er fint, når man tænker på, at andre med en øgle på min størrelse, bliver hevet ud af høkassen allerede kl. 05. Vi er begyndt at lade Gry sove på sit eget værelse, da hun vågnede en billiard gange og ville have en lille snack, når hun lå klods op og ned af mig i sengen. Egentlig har hun sådan en lille sideseng, men når ungen vågner og vil have mad for 3. gang, er jeg mere smadret end 1 uge på Roskilde Festival og derfor ikke i stand til at sætte mig op, eller ligge hende tilbage når hun har mæsket i sig. Det betød også, at jeg ofte vågnede ovenpå Robert, fordi dronningen af Saba, havde fået møffet mig væk fra min egen plads. Det holdte ganske enkelt ikke!

Menuen består af bulgur, majs, broccoli, kylling og gulerod i den ene ret. Broccoli, spidskål, gulerod, tomat, oksekød og spaghetti i den anden – børne’bolo, so to speak. Og så kødboller, som jeg forestiller mig skal serveres med en most kartoffel og noget…

Hendes værelse ligger lige ved siden af vores soveværelse. Der napper hun alle sine lure i løbet af dagen, når hun altså ikke lige snorker i barnevognen. Hun kender derfor omgivelserne og er særdeles tryg i det lille kammer. For 1 uges tid siden, besluttede vi så, at forsøge os med projekt lonesome sleeper. Jeg synes det var vildt. Vildt at hun allerede er så stor, at man er kommet til den slags overvejelser. Men Robert fik mig overbevist om, at det også ville være godt for Gry, at få en mere sammenhængende nattesøvn og det synes jeg var svært at modargumentere. Især fordi Gry er en baby der KUN sover 1/2 timers lure. Det slår aldrig fejl. Når der er gået 30 min. BOM, så slår hun øjnene op. Anyways, det går glimrende. Hun sover meget bedre og meget længere stræk nu. Hun bliver puttet kl. 19 og så har vi har delt natten op i mellem os, faren og jeg, således at jeg ammer hende på hendes eget værelse, når hun vågner ved 01/02 tiden, Robert giver hende en flaske ved 03/04 tiden og så ammer jeg hende igen inde i vores seng, når hun vågner tidligt på morgenen. Det er godt for hende og det er godt for os.

Nogle foodprepper på træningsmåden – det gør vi ikke. Her er lortet blendet og klar til frys

Jeg håber at i takt med at hun får mere og mere rigtig mad, vil hun sove endnu bedre og længere. Og apropos mad. Gry har i den grad arvet, både hendes fars- og mors, glubske appetit. Allerede da hun var 3 1/2 måned, havde hun travlt med at flå vores mad ud af hovedet på os og var yderst interesseret i hvad der var på gaflen. Derfor begyndte hun allerede at få mos, da hun var knap 4 måneder. Nu er vi allerede nået til kødmad og jeg leder febrilsk efter den trold der har nakket tiden. Men altså – hold nu kæft et projekt, mand. Ungen skal jo æde hele tiden og jeg bestiller ikke andet, end at agere Laura i det lille køkken.

Sådan fandme!

Derfor stod i dag i kogekonens tegn. Jeg har lavet en ordentlig røvfuld babyfoder, som nu er frosset ned og klar til ædning, efter en hurtig optøning. Det er fedt. Nu er det fedt. For 4 timer siden, not so much.

I aften skal jeg i seng lige efter det lille monster er blevet lagt. Jeg føler mig trættere end et alderdomshjem og i morgen er træningsdag. Jeg har trænet 2 gange om ugen de sidste 2 måneder, hvilket er vildt fedt. Fandme nej om jeg skal til Thailand og ligne indmaden fra en flødebolle.

Ædekatten!

Det er dejligt at være tilbage, omend skriveformen er mere blævret end mit maveskind for 3 måneder siden. Oh well, alt kan vel strammes op, ik’?