Noget om Christopher og dårlig samvittighed

Det der kunne godt være starten på en god fredag

Aaaah, endelig fredag. Der er altid noget helt særligt over fredag. Enten fordi man ved, man skal ud og fortynde sit blod med gin i høje stylter og røde læber, eller fordi man skal svælge i bomuld, dyner og fortykke sit blod med sukker. I aften lyder programmet på sidstnævnte.

Jeg fandt ud af, at min dårlige samvittighed har mere på sig, end bare sure, mørke morgener hvor hatten er ekstra spids og vorten på hagen også titter frem. Næh, det sidste stykke tid har jeg ærlig talt ikke været en særlig sej bonus heks. I hvert fald ikke så sej, som jeg gerne ville have været. Selvom jeg engang i starten ikke kunne se, at jeg kunne få en samvittighed overfor børnene, forstået på den måde at ‘de er jo ikke mine’, så har 2 år sammen med dem gjort sin indvirkning. ‘Naturligvis har det det’, vil mange nu sige. Men når man står et halvt år inde i processen, kan det være svært at forestille sig, at man omstiller sig så meget, som man i virkeligheden gør! (mange flere eksempler vil følge hen af vejen)

Det ældste barn, den før omtalte pre-teenager med hang til kærlighed, fyldte i sommers 10 år. Den første runde fødselsdag, og hvis man spørger hende, det første skridt ind i de voksnes rækker (sødt, ik?). Nok har hun udnyttet alle knægtene i hendes klasse og allerede givet dem, den første bid af det bitre kærligheds æble her i livet, men hun har i virkeligheden også allerede været utro. Yep, i en alder af bare 10! Hun er nemlig dødeligt forelsket i en vis krølhåret ung mand, ved navn Christopher (aren’t we all?!). Derfor synes faren og jeg, at hun skulle opleve ham, og hendes første koncert, når han skulle give den smør tenor i Roskilde på spillestedet Gimle, her i oktober. Needless to say, hun havde glædet sig som en japansk sushi kok glæder sig til at blive uddannet (det tager 10 år! TI?) til den her koncert… og så vil skæbnen fandme at jeg bliver syg. Ikke bare snot i face syg, men med indlæggelse på Riget og hele pisset. Jeg kunne have skåret mit hjerte ud og fodret det til en lille grim hyæne, så skrækkeligt havde jeg det, over ikke at kunne være med. Robert er en virkelig cool far, og støttede op som Spice Girls crewet ville have gjort det for hinanden, det er bare ikke helt det samme, vel? Så mens jeg lå på Riget og hørte på, ej jeg vil skåne jer for den detalje, driblede Robert og Kamille på Madklubben, åd en kæmpe steak hver, drak en sjus (solbærsaft er også en form for sjus) og nød så Christopher live! Oplevelsen var eminent for det lille menneske (også det store), men det var bare ikke helt, som det skulle have været. Der manglede ligesom hende, undertegnede, der med oprigtighed kunne sukke lige så højt, når Hr.Musse baskede med sine blå øjne.

At dulle i en tidlig alder

For at det ikke skal være nok, har jeg gået og bixet med at åbne min egen webshop, hvilket i øvrigt lige er blevet en realitet. Se selv (www.dibbedut.dk). Men når man har et voksenarbejde ved siden af det, er mange weekender gået på at få lortet til at hænge sammen. Summasummarum, fokus har ikke været 100% på kids. Det er på sin vis også fint nok, og jeg har ingen intentioner om at det altid skal være sådan når vi har dem. De har også brug for at føle, at de kommer ind i en hverdag herhjemme og at Nørrebro ikke forvandler sig til BonBon land, hver anden torsdag. Men der har manglet noget nærhed, fra mig. Derfor har jeg nu prøvet at forvandle stuen til Empire Bio, nu med dyner, stearinlys og bom (slang for snolder, der hvor jeg kommer fra) og så vises der Shrek 2 på skærmen. I morgen har jeg planer om at hive hele Bjørne Banden med i Rold skov, (bøvet navn) hvor vi skal traske vores stængler trætte og bralre løs om alt og ingenting, inden vi skal hjem og bage drømmekage, med tripel snask! Søndag skal der arbejdes, for lige at skabe balance i tingene.

Camp cosy

Jeg glæder mig pisse meget, til det hele.