At gro et menneske

Noget om nyt liv og en nazi nation

I dag er jeg faktisk vildt glad. Sådan helt ind i maven glad. Det startede i hvert fald sådan – og så blev det ødelagt lidt. Men det kan vi komme tilbage til.

lille

Ej men altså… Hvad gir’ i mig?

Lad os starte med det gode, det bedste. I går var jeg nemlig oppe og blive scannet. Lad mig lige sige, at det ikke var ikke uden nerver, at Rob og jeg trillede op på Riget. Tænker det er ret normalt, når man skal have dommen over sin lille øgle? Alt var godt. Der lå en sund og rask, lille flaksende springdrage. Det første lange stykke tid var den dog ikke meget for at være på, og jeg måtte da også op og hoppe rundt, før den artede sig. Da den så endelig opdagede spotlight, gik den helt balstyrisk. Den jernede rundt og gav sit bedste show. Det var intet mindre end helt igennem fantastisk.

Resten af dagen skulle faktisk have været brugt på bif tur, men efter 1½ sekunds votering vandt sofaen og rugbrødsmadder. Biffen napper vi i aften i stedet, for de næste mange dage bliver der ikke tid til 2-mands hygge.

Nå, og så til det der har jaget en splint i mit humør. Hele den her flygtninge debat gør mig simpelthen så trist og nu også en anelse pisse sur. Jeg bliver så træt af mit eget folk, dem der skulle forestille at være mine medmennesker. Hvad nytter det at svine os selv til, på det aller groveste? Skamme sig over at være dansker (virkelig)?! ’Jeg spytter på min egen nation’ læste jeg forleden. Dét er pinligt i min bog. Pinligt at man klapper i hænderne, når The Guardian udstiller Danmark som et nazi-land. ’Jamen det tenderer også nazi tilstande herhjemme’ hørte jeg nogen udtale sig i radioen i morges. Stop! Bare stop.

stevebelld270116

Øv!

Man skal passe på hvad man siger efterhånden. Det ender jo med, at man vågner op til hagekors på døren og trusler i indbakken. Jeg har bare lyst til at sige, at jeg synes det er ærgerligt og virkelig trist, at sende et signal til resten af verden om, at vi hader at være danskere. Det kan da kun være grundlag for endnu flere hånlige tegninger og rigtig meget dårlig omtale. Som jeg faktisk ikke synes vi fortjener!!

Nu vil jeg gøre mit bedste for at finde tilbage til mit oprindelige udgangspunkt, som glad lille nisse. Det passede mig faktisk bedre!

1 kommentar

  • Trine

    Åh, jeg bliver simpelhen nødt til at kommentere på dette… Jeg kunne nemlig ikke være mere enig! Er SÅ træt af at både se/høre sætningen “Jeg er så flov over at være dansker”, som nok er dukket op alt for mange gange idag. Som du siger; stop! Bare stop. Danmark er et dejligt land, bum.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

At gro et menneske