Så meget godt på én simpel dag

Hun var en stædig, lille en (fra faren) og ville helst ikke vise sig i profil. Det har var det bedste. Man skimmer igen, en lille prinsessenæse (også fra faren), som vi har set på de andre scanninger… ahmen altså…

Jeg havde forresten en virkelig dejlig torsdag, sammen med min mand. Kl. 13.45 skulle jeg scannes. Eller, det troede jeg i hvert fald jeg skulle. 13.25 tropper vi op og glad stikker jeg damen mit sygesikringsbevis for at fremmøde. Så kigger hun på mig med det der lidt skæve blik og siger ‘æh, det var kl. 13’. ‘NARJ, dét var det ikke’ kom jeg vist til at skrige tilbage – ‘jeg er et punktligt menneske’ (hvilket ikke er usandt). Da hun sagde at jeg måtte komme tilbage onsdag morgen, var jeg lidt ved at besvime. En uge mere til en scanning jeg virkelig har glædet mig til, og var en lille smule nervøs for? Forget it.

Sol, læderjakke, røde læber = happy Heks!

Miraklet ville at en virkelig sød jordemoder pressede mig ind og scannede min bulende mave. Hun er selvfølgelig helt perfekt den lille. Vokser som hun skal og er helt efter kurven. Så dejligt og lykkeligt.

Efter Riget smuttede vi i IKEA efter kommode og småting. Vi gjorde pitstop i cafeteriet for kage og kaffe. Noget jeg plejer at grine af, at alle andre gør. Indrømmet, jeg synes det ser ret gustent ud det mad de serverer og jeg ville end ikke fodre det til mit døende hamster. Men den der daimkage – it.was.good!

Perfect break

På vej hjem stoppede vi for at handle, men indlagde lige endnu en kaffepause i en solplet, på den lille fine kaffebar, der åbnede lige nede for enden af gaden, sidste sommer. Selvom det luner og tør op i brisen, er det altså stadig i Rhodos og det der med at sidde ude, en hel kaffe igennem (i læderjakke), takker jeg nej til endnu.

It’s is!

Resten af dagen og heeeele aftenen brugte jeg på projekt kommode. Det kommer for sig, for ærede publikum, den kommode fortjener et indlæg for sig selv.