Godt tip til dunken
Jeg har fået et virkelig godt tip. Fra min moar.
Efter min krop er blevet hus for en anden, opfører mit system sig ikke heeelt som det plejer. Min mave f.eks., har det med at leve sit helt eget liv, til stor irritation for huset aka. MIG!
Jeg blev derfor anbefalet en morgencocktail (nej, ikke den af tomatjuice og sprit – desværre), som skulle gøre sig til slyngveninde med maven. Jeg har dyrket det en uge nu, med overraskende positivt resultat. Opskriften er simpel og overskuelig. Eneste minus er, at det skal laves frisk hver morgen, så olierne i frøene er friske og funktionelle.
Det hele kværnes i en lille minihakker maskine og drysses ud over en form for yoghurt med acidophilus, der er en mælkesyrebakterie, som hjælper maven til at være i balance. Jeg strøer også et lille pift at rå kanel udover, især hvis det er naturel yoghurt, der godt kan være ret syrligt fra morgenstunden (hilsen Ninna, der fik serveret sødmælks appelsin yoghurt MED sukker på, når hun var på besøg hos farmor og farfar som lille).
Ps. det kræver ikke mere end under ½ teske af hver kornsort, pr. portion.
Chiafrø
Hørfrø
Sesamfrø
Den kedelige (her er kanelet godt)
Den sjove (der selvfølgelig indeholder sukker)
… og selvfølgelig – masser af vand (min evige udfordring! Jeg hader at drikke vand og skal dagligt tvinge mig til det – effekten af det, er jeg naturligvis fan af)
Ingen kommentarer endnu