Til kamp mod tør fiskehud

‘I slår jo jeres baby ihjel’!

For noget tid siden postede jeg et indlæg (læs her), der satte skarpt på problematikken om enkelte folks bedrevidenhed, omkring det at skulle kælve en baby. Der er imidlertid kommet en ekstra og måske endnu mere irriterende dimension på. Det er noget jeg har været inde på tidligere og som jeg kan blive både vildt hidsig over og ked af, på samme tid.

home

I øvrigt ELSKER jeg vores lejlighed med alle dens fine detaljer og høøøjt til loftet

Min mand og jeg bor som bekendt på Nørrebro. Det har vi gjort af helt egen fri vilje. Det er ikke noget vi er tvunget ud i, som vi blev nødt til i mangel af bedre, eller som var sidste udvej. Vi søgte faktisk helt bevidst på Nørrebro/Frederiksberg, da vi skulle købe lejlighed for 2 år siden. Vi søgte også ved vores fulde 5 efter en lejlighed. Ikke et hus, eller et rækkehus. Nej, en lejlighed. Det gjorde vi fordi det er første prioritet for os og fordi vi ikke har behov for have, garage og bryggers. Det var altså ikke fordi vi ikke havde råd til et hus – vi vil bare ikke bo i et.

Alt det her, er åbenbart VIRKELIG svært for visse andre mennesker at forstå. Og når jeg skriver virkelig med store bogstaver, så er det fordi det er sådan det er. Hvis i vidste hvor mange gange jeg har fået spørgsmålene – ’Nå, er der så plads til familieforøgelse i Københavner lejligheden’? Eller ’Jamen hvad så, skal i blive boende på Nørrebro med en lille baby’? Eller ’Er der så grønne områder der på Nørrebro’? ’Du får jo nok andre prioriteter når babyen kommer’. ’Hvad gør i så med børnehave’? osv., efter jeg har fortalt, at jeg er gravid.

home1

Det her elsker jeg også. 5 min. væk fra min hoveddør

Alt sammen spurgt med slet bekymret mine, eller lettere nedladende smil i mundvigen. Jeg skal virkelig tælle til 10 for ikke at sige; ’Ja, altså nu har vi jo 150 kvm. at boltre os på, så mon ikke der er plads til en baby? Hvordan er det med jeres hus? I har 130 kvm, ikke’?! ’Ja, hvorfor skulle vi ikke blive boende på Nørrebro? Jeg er sikker på at alle gangsterne, rockerne, de glubske hunde og farlige indvandrere nok skal holde sig i skindet’! ’Om der er grønne områder? Jeg kan tælle de første 10 fede legepladser et spytklat væk fra os. Hvordan ser det ud med det i Hvidovre’? ’Det kan da godt være jeg får andre prioriteter, men en af dem bliver nok bare ikke at rykke væk fra byen og mine egne værdier, bare fordi jeg får en baby’. ’Tja, 3 af de bedst ratede børnehaver i København ligger på Nørrebro – det må være godt nok til vores basse’.

Dét der bliver jeg bare så inderligt glad i låget af

Jeg bliver fandme så pisst altså (ja, fandme). Den der forudindtagethed om at Nørrebro er helvedes forgård, får mit blod til at boble. Specielt fordi de her mennesker der troner fra deres fordomsborge, med stor sandsynlighed aldrig har sat deres ben på Nørrebro. Deres projektioner har de formentlig fra en nyhedsudsendelse, indtaget over de varme frikadeller, bag 4 solide murstensvægge (indsæt fordom her). Jeg stiller da aldrig spørgsmål til det sted folk vælger at bosætte sig (i hvert fald ikke til deres face). Heller ikke når det er i Måløv, som for mig ville være det samme som at skære min pulsåre over og langsomt forbløde. Det må være folks eget valg. I øvrigt har jeg aldrig boet i Måløv og kan derfor heller ikke tillade mig, at stille lettere nedladende og fordomsfulde spørgsmål omkring det (i hvert fald ikke til deres face).

Vi har alle forskellige prioriteter. Roberts og mine er at være tæt på byen. Mærke liv, have muligheden for at tage ud og drikke kaffe (også med en barnevogn), uden at skulle køre efter det. Vi sætter pris på at kunne cykle ind i byen og være tæt på vores omgangskreds. Selvfølgelig skal vores barn gå i en spitze børnehave og en verdensklasse skole, men det er der heldigvis rig mulighed for på Nørrebro. Endda en udflytter børnehave oveni hatten! Vi har en god gård med masser af plads til leg, hvor der er mange andre børn og så er vi velsignet med de sejeste legepladser over det hele. Faktisk tænker jeg, at det kan være en mulighed for ekstra tid med sit barn, da man er tvunget til at gå med. I et hus med tilstødende have, kan du jo bare slippe øglen løs.

Dét der bliver jeg en lille smule klaustrofobisk af

Der er plusser og minusser ved det hele. Lejlighed i indre by, har bare flest plusser for mor og far i den her familie. Jeg synes ikke det er synd for min baby, at den bliver et bybarn. Så længe dens forældre elsker den ubetinget, så tror jeg den overlever så fint! Hvis bare alle andre troede det samme.

9 kommentarer

  • Sara

    Jeg vil aldrig kunne sætte mig ind i nogle menneskers behov for at tvinge deres egen virkelig ned over andre!
    Jeg ville personligt aldrig selv kunne bo i lejlighed i KBH, og vi har derfor taget turen fra KBH til Midtsjælland, til murstens villa og have.
    Jeg har aldrig været lykkeligere, men det er netop fordi jeg har gjort hvad der er rigtig for mig og min familie – og ingen arme blev vredet om på min kæreste. Det var faktisk mest hans idé 😉
    Min gode veninde bor i lejlighed på Vesterbro og er præcis lige så lykkelig.
    Hurra for forskellighed! <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Charlotte

    Jeg boede selv på Nørrebro, da jeg fik barn, og federe sted at holde barsel, skal man da lede længe efter. Vi flyttede dog 6 km længere ud på græs. Men mange venner blev tilbage (især på Vesterbro) og de udnytter jo de fantastiske muligheder byen giver på daglig basis (de havde jo alle årskort til zoo, og slentrede forbi hveranden dag, hvor vi andre kom en – to gange årligt.
    Børn er glade hvis deres forældre er glade. Og flytte folk på græs, hvis hækkeklipning lyder ækelt i deres ører er den sikre vej til skilsmisse (seen it, seen it, seen it – mest kvinden der trækker manden med til villa, volvo og volvo med vold og magt fordi det skal man bare).

    Jeg så lige noget, jeg ærgrer mig over ikke var opfundet, da mine var små. Lige rydde duploen op på 10 sekunder… og undgå lidt af klodslegelarm – eller dukkegøglet eller… findes også i en anden dyrere model. Om ikke andet så ide til navngivnings/dåbsfestgave 🙂
    http://www.ditvaerelse.dk/play-go-pose-til-opbevaring-fuchsia

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • I får et barn, som er vokset op i en multikulturel og rummende del af Danmark. Det burde gælde for meget mere. I øvrigt – jeg d.ø.r. over isvaflen i jeres lejlighed! Jeg MÅ finde en magen til.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Bonusheksen

      TAK <3 og også tak for is-beundring.
      Det er faktisk en bryllupsgave, som jeg selv har malet pastel. DO IT! Den kan gøre den kedeligste dag glad 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Jeg forstår simpelthen ikke hvad der får folk til at tro, at en barndom i en lejlighed er mindre god end i et hus. Det er jo ikke fordi, at barnet aldrig kommer til at se et træ eller mister muligheden for at komme udenfor.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Bonusheksen

      Præcis min tanke. Generelt bare at man ikke kan se lidt nuanceret på tingene… why?

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Til kamp mod tør fiskehud