Stop de selvskammende burkyllinger

Hurtige dage og søndagskager

Wruuum, og så var vi midt i marts måned. Går tiden ikke gakket stærkt?

På en måde er det lidt rart, for det betyder at vi om lidt skal dreje uret til sommertid. Jeg er som en kat efter fløde ved tanken om lysere morgener – og aftener, for den sags skyld.

1

Lige ved siden af skolen ligger Wulf og Konstali. Verdens bedste bager/café. Det er et farligt sted, men de laver alt muligt godt, som jeg gerne provianterer lidt af ind i mellem

Mine weekender går meget med skole for tiden, hvilket faktisk slet ikke er optimalt for mig. Jeg har svært ved at fokusere og være til stede, fordi mit fokus bare er alle mulige andre steder. Bla. på babypigen og hele den proces som hun medfølger. Derfor har jeg også besluttet, at jeg fra maj tager orlov. Jeg har sådan lyst til at nyde min graviditet fuldt ud, samtidig med at jeg gerne vil kunne fokusere 100% på skolen. Derfor giver det mening at sige ’tak for nu’ til skolen, til maj og genoptage så snart jeg føler overskuddet igen er der. Jeg glæder mig faktisk til at stoppe. Det har intet med skolen eller stoffet at gøre, for det elsker jeg. Men jeg har brug for at kunne være fuldt til stede i det, da det var det der var meningen.

På sådan en skole weekend ser jeg selvsagt ikke min mand særlig meget. Da vi endelig gjorde, fik vi det bedste ud af det. Søndag eftermiddag og aften bød således på kager og sushi. Det var helt fantastisk og tiltrængt med ’hjernefri’. Shit, hvor kommer ens lille hoved på overarbejde i løbet af sådan en weekend.

2

Hindbærsnitte (mest til mig), træstamme (kun til Rob) og kaninøre aka. fransk snegl – yum!

Den her uge er også sat i 6.gear, fuld af aftaler hver dag og skole igen i weekenden. Den hiver tænder, men jeg får stjernestøv i hele kroppen ved tanken om påskeferie fra onsdag eftermiddag i næste uge. Jeg skal ikke bruge tiden på andet end at dimse med småprojekter og tage på en eller anden form for udflugt, sammen med min mand og bonusyngel.

3

Ja. Der var nok…

Nå ja. Og så skal jeg til midtvejsscanning på torsdag. I morgen fylder den lille musseøgle nemlig 20 uger og er således halvvejs færdigbagt. Jeg glæder mig helt vildt til at se hende igen.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Stop de selvskammende burkyllinger