Der er for meget salt i frikadellerne!

ALL of them!

Ikke så underligt, fylder min nystartede uddannelse en del for tiden. Ikke kun i mit eget hoved, på mit spisebord og i mit ægteskab, men også på mit arbejde. Mine kollegaer er selvfølgelig nysgerrige på at høre mere om, hvad det er jeg har kastet mig ud i. Eller, nogle er!

Som udgangspunkt basunerer jeg ikke ud med, hvad jeg har oplevet på første skolemodul, eller læst om i går aftes (en slap pik, er en smuk pik. Citat slut) men spørger folk mig, så svarer jeg selvfølgelig.

Jeg tror hverken man skal være Sherlock Holmes eller psykoanalytiker, for at fornemme at nogle mennesker bliver temmelig krampagtige, lige så snart ordet s-e-x (ordet!) bliver nævnt. Det gør sig så også gældende rundt om frokostbordet (surprise). Nu skal det lige siges, at emnet gik på den øvelse vi skulle lave i lørdags, med at rundspørge danskerne omkring prioritering af sex i hverdagen. Jeg vil sige at jeg arbejder sammen med ret bramfrie og hæmningsløse kollegaer og vi har et ret tæt sammenhold, gennem maaange års kendskab. Så det er altså ikke fordi at hovedemnet over rugbrødsmaden er græsslåmaskiner og kattegrus (hver dag), men det her var alligevel for meget for (visse) folk.

Det der kommer mest bag på mig, er det der med at man lukker totalt ned for overhovedet at have en holdning til emnet. Der er jo ingen der forventer, at man kortlægger og power-pointer hele ens sexliv eller fetischer, med tilhørende show. Men at blikkene skal flakke, bordet forlades, munden klappes i eller nervøse fnysen udbrydes, forstår jeg ganske enkelt ikke. Vi har en holdning til opsprættede løver i Zoo, massemordere og saltindholdet i frikadellerne, men lige så snart det slutter på X bliver sagen mørklagt.

Det underbygger jo nok bare desværre min teori omkring, at mennesket ikke generelt opfatter sig selv som et seksuelt væsen. I går læste jeg om sexokorperrel terapi, hvis tilgang er, at vi alle fødes med en seksualitet, der udvikler sig gennem livet, helt ind til vi dør. Ud fra 3 forskellige typer ’placeres’ man og arbejder hen imod, at blive mere i balance med sin egen seksualitet. Rocker spændende og døds relevant – for mig at least.

Igen. Jeg er med på at sexliv er noget privat, men kan man ikke have en holdning til det, uden at snuble over sin egen stol, for at komme væk fra emnet? Forklar det for mig, please.