Let's talk about sex! Nej?

Derfor er mænd utro – min bare ræv!

utro

Jeg læste den her artikel i går. Skrevet af parterapeut Peder Kjøs, der gør sig klog på hvorfor mænd er utro. (PS. Det er altså ikke fordi jeg er startet på skole, at jeg pludselig læser vidt og bredt om alt hvad der har med sex og sidespring at gøre. Promise). Tænk, jeg synes det er den mest lommefilosofiske, ureflekterede og tankeløse artikel, jeg længe har læst. Og hvis man på baggrund af den slags udtalelser han kommer med der, kan kalde sig parterapeut, kan jeg fejre jubilæum i morgen!

For det første starter han med at generalisere sig frem til, at kvinder oftest er utro, fordi de bliver forelskede. Sagde hvem? Kvinderne? Det tror jeg ikke. Hr.Peder krydrer op med at sige, at mænd knalder mere ved siden af, fordi de ofte rejser meget, er alene, har mere fritid og synes de fortjener det. Når de her mænd så også er dem der skal hive penge hjem for at få en husholdning til at fungere, bliver de ekstra tilbøjelige til at falde i et hul (høhø), hvis de ikke føler sig værdsat, eller endnu værre, hvis deres partner ikke synes de tjener nok – pipper Peder videre. Det kradser i mine øjne. Så det han antyder (jeg sagde antyder) er, at kvinder er nogle golddiggere, der stikker næsen i sky og påmonterer kyskhedsbælte med dobbelt lås, hvis der ikke bliver sat nok gryn ind på kontoen? (Direkte oversat) – Sikke da en omgang vås.

Mr.Kjøs kan have ret i, at mænd er utro fordi de føler sig fanget og er ude af stand til at overskue situationen, der ofte involverer børn, fælles økonomi og et ansvar der forventes af mere end én sjæl, at blive overholdt og efterlevet. Men det tror jeg også i den grad, er tilfældet for kvinder. Det der fik mine næsebor til at vibrere lidt da jeg læste ’artiklen’ var, at jeg synes den tenderer forrige århundrede. Kvinder er i lige så høj grad som mænd utro, fordi forholdet knirker og kvæler. Jeg tror at kvinder i større og større omfang bruger utroskab som en ventil for frustrationer, en måde at blive bekræftet i bund (got it?) og mærke at der stadig er liv i Donna Diva, som bor inde i havregrødshylstret.

utro2

Jeg er som sådan ikke rødstrømpe og jeg tror egentlig heller ikke på ligestilling i alle livets aspekter. Men lige på dét her punkt, er det utopi at tro, at kvinder kun griber efter fremmed styring, når deres hjerte spinder nye strenge. Kvinder er all about bekræftelse og i 2015 kan det sagtens ske i med foden i en papirkurv, halvt ind over bunken med printerpapir, i et støvet hjørnerum, med Tommy LaCour til julefrokosten.

Artiklen munder ud i et gavekort til de vise sten. Nemlig at et parhold handler om, at man skal holde sammen i hverdagen. Jamen det tror jeg da samtlige 70% af danskere, der lever i fast forhold, kunne have fortalt parterapeuten. Selvfølgelig handler det om at holde sammen, men som jeg ser det, handler det lige så meget om frihed og kom-mu-ni-ka-ti-on! Jeg tror rigtig mange føler sig fanget i deres hjemmeliv. Fanget af pligter, rutiner og generelt ansvar, som bliver den helt store dukkefører i kærlighedslivet. Pludselig er det vigtigere at nå til bunds i vasketøjskurven tirsdag aften, eller studere Mette Blomsterbergs kunstige negle i Den Store Bagedyst, end det er at tale sammen og ikke mindst – ordne hinanden.

UTRO-VILLUMSEN-J_RN_712963a

Måske er det mig der er lyseblåøjet eller dum-naiv i mine teorier, men jeg tror Hr.Peder Kjøs skal have det moderne forhold lidt mere under loop.

(Pssst, læs artiklen her)

1 kommentar

  • LivaGryn

    Det kunne ikke være mere rigtigt det du skriver!! Amen!!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Let's talk about sex! Nej?