Aftens kaffe og Niceville tårer

Som alle andre har jeg en ting for små armbånd for tiden. Det her fandtes i alle mulige seje farver – så jeg valgte hvid?!

Okay, jeg kan godt mærke, at hele mit system er ved at lukke ned til afrejse. Jeg har svært ved at koncentrere mig om andet end at tænke på ferie og alle de ting jeg skal have fikset, inden vi sætter os i flyveren.

Samtidig har jeg sat mig selv på skånekost og trænings-trip, så jeg ikke skal ligne en ukogt ringridderpølse, blandt de nøddebrune Barbiedukker over there. Heldigvis har min standhaftighed betalt sig og jeg er nu tilbage i mine yndlingsjeans, efter en lille hyggepause med fri leg.

I går efter træning, drønede vi forbi Moss og ferieshoppede lidt, inden vi rundede af med en kaffe på Taxa. Nå ja, og så så vi Niceville. Eller bare ’The Help’, som den jo hedder. Hvordan tror i den grådlabile tude-Heks klarede den? Mit ærme var gennemblødt af uretfærdighedstårer og min hals var øm, af at synke en form for beherskelse gennem 2 timer. Hvad sker der, mand? Jeg plejede at kunne se ’The Notebook’, uden at fortrække en mine. Not so much anymore!

I dag skal jeg ikke træne min krop, men min hjerne, hos min psykolog. Jeg glæder mig vildt, for det er lang tid siden efterhånden. Når jeg kommer hjem, står der 2 børn jeg skal opdateres på og som i øvrigt skal en tur til Sverige med deres farmor, hele weekenden. Weekend. Det glæder jeg mig til, for det giver mig en chance for at få sat nogle flueben på min to-do liste, som er ved at være lidt halvlang.

Det bliver desværre ikke til vildt meget og vildt spændende bloggin for tiden, men hæng på, for jeg tænker at en tur til LA kan rode bod på dén sag.