Der er langt til LA…

Jeg får lyst til at skrige, når jeg ser det der!

Der er nu kun 1 uge til vi flyver til LA. Jeg har glædet mig siden vi bookede turen i februar, men det har været for langt væk, til at være virkeligt. NU kan jeg virkelig mærke, at jeg er klar til at komme afsted.

Jeg elsker med stort Æ, USA. Jeg har været der 4-5 gange nu og hver gang, har jeg lyst til at blive. Det er første gang jeg skal til LA, hvilket ikke gør min begejstring mindre.

Udover det, bliver det rigtig dejligt at have alene-ferietid med Robert. Ja ja, vi er meget sammen i hverdagen og hele tiden, I know. Det er jeg også enormt taknemmelig for og bevidst om, men vores hverdag er jo hverdag som alle andres.

Rob og jeg har vænnet os til at hver anden uge, er det bare ham og jeg og der kommer vi ikke udenom, at rutiner sniger sig ind af bagdøren, da vi også er slaver af det store hamsterhjul.

Vi havde 2 dejlige uger med de små, som vi begge nød i fulde drag. Men nu er det tid til voksenferie og det bobler i maven, som en nyåbnet flaske sprutel.

Vi skal flyve i 11 timer for at komme derover (11!!). Først til London og derfra det lange, seje træk. Når jeg skal sidde i en flyver i så lang tid, er komfort nøgleordet for mig. Der skal ikke være noget der strammer, kradser, klør elle irriterer. Dermed ikke sagt, at jeg ikke gerne vil se somewhat chic ud – man er vel en anstændig Heks.

Værende den planlægger jeg er, forudser jeg mig selv i noget lignende dét her: