Weekend fest

Skal vi så være fede nu?

mixLille udpluk fra Instagrizzle

Der sker noget i verden som i den grad også berører vores eget lille smørhul. Det er noget med kropsidealer, som lige pludselig har fået storhedsvanvid i ordets bogstaveligste forstand.

De fede (for at bruge deres eget udtryk) har meldt sig ved fronten og de er klar til at kæmpe med fråde om munden og friskslebede sabler. De har fået nok. Nok af proetinkure og klidpandekager, der smager som ’the real deal’ (stop! Det gør de ikke), nok af senede, benede babes, der stjæler ilt fra os andre, fordi de i samlet flok trækker maven ind på diverse selfies og så har de fået nok af at blive placeret i skammekrogen som ubrugelige, pomfrit’-pølser uden sjæl eller hjerne.

Det er i hvert fald sådan jeg tolker det opgør der raser mod hele den hysteriske sundheds-tsunami, anført af de tungeste sværvægtere. Instagram og øvrige sociale medier flyder over, som en kop varm kakao med ekstra flødeskum, af billeder hvor især kvinder, poserer i bikini, mavevisere og cowboyshorts uden skyggen af skam over hængemave, netmelonhud og voksenelastikker på armene.

compositeHmm…

Personligt står jeg lidt som en forvirret spiller midt på banen, der mest af alt har lyst til at blive sat på bænken. Jeg synes jo som udgangspunkt man skal se ud som man lyster. Stik den længste finger i vejret overfor andres galde, hvis dit eget hylster befinder sig godt. Det er vigtigt, at der er kommet en modreaktion på en sundhedsbølge der har taget overhånd og efterladt en masse sårede soldater, der forvirret render rundt efter egen hale, for at prøve at komme i zen med deres egen krop.

Kropsidealet ér ødelagt i min optik. Vi har fået stillet kompasset efter at en slank, atletisk krop er sundest og rigtigst. Øv for det, for det er ikke rigtigt. Derfor har vi brug for at få rystet posen og fedet Barbie op, men jeg bryder mig ikke om, at alle kuglerne bliver lagt over i den anden vægtskål. Det er ikke normalt at veje 70-80 kg. for meget. Det er kroppen ganske enkelt ikke skabt til og det er usundt og farligt. Det må ikke blive en sutteklud med sukker i, som en slags sovepude i oprøret mod fitness fanatikerne, at bare være fed fordi timeglasset er vendt på hovedet. Lige såvel som det er ekstremt at træne sig til en konstant tydelig sixpack, er det unaturligt og farligt at æde sig til overvægt, for at proklamere et statement.

skeletFact. Scary..

Som så meget andet handler det om at klamre sig til sund fornuft og forsøge at balancere spidskål og doughnuts på samme gaffel. Om kropsidealet virkelig får lov at gå et par buksestørrelser op, er jeg spændt på at følge med i. Men tænk hvis vi en dag glor på billboards af det ideelle kødhylster, der rent faktisk har synlige flæskefolder og små buler som en Rittersport med cornflakes. Så er der sgu champagne på mig.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Weekend fest