Mine bonusbørn er bare ikke nok...

Fra én perle til en anden

IMG_6046PERLEN!!

Sidste dag i sommerhuset og dagen hvor jeg skal retur til København er kommet. Jeg vågnede til verdens, måske bedste udsigt, med temmelig ondt i skalle.

I går dimsede vi bare rundt, læste lidt bøger, havde besøg af mine svigerforældre, badede (nogle gjorde) og solede. Hen af eftermiddag tog jeg det første bad i flere dage end jeg vil indrømme, iførte mig noget andet end jogginuniform og tog ind til mine forældre. Der var jeg så i 7 timer. Det var overdrevet rart og hyggeligt at have dem for mig selv, for en gangs skyld. Det sker jo sådan cirka never. Vi sad på terrassen og sludrede om det største og det mindste, mens vi fik dejlig mad og dejlig vin.

IMG_6056Hvidvin til forret

Kl. 23 landede jeg igen i sommerhuset, hvor de 3 andre havde gang i et heftigt spil 500. Da vi havde sendt de små til køjs, blev den lille pavillon omdannet til en slags værtshus, der både bød på vin, sjusser og cigaretter. Så der sad vi så til kl. 04 i morges og snakkede om det mindste og det største, indtil himlen skiftede farve og bad os gå i seng. Dejligt – jeg elsker det!

IMG_6059Rødvin til hovedret

Selvom det kun er 2 dage jeg skal være alene og jeg på en måde synes det bliver lidt rart, ved jeg, at jeg kommer til at savne Robert vanvittigt, med det samme jeg sidder i den flyver. Derfor vil jeg også lukke ned nu og skynde mig ud i solen og agere igle på Hr.mand resten af dagen.

IMG_6060Og rosé til dessert – WIN!

Vi skrives ved i København. Åh. KØBENHAVN!

IMG_6055Jeg fik også slettet alle feriespor fra vores bil, der nu er støvsuget, gnattet og gnubbet. Min far fik fælgene til at skinne vildere end da vi fik den. Yes, jeg fortsætter med at være 80 lidt endnu, åbenbart.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mine bonusbørn er bare ikke nok...