Musikforståelse er en del af opdragelsen

Musik! Vi har aldrig rigtig talt musik – har vi? Det betyder ellers meget for mig. Jeg elsker musik, hvis det er god musik altså. Desværre er der rigtig meget af det, der bare bliver larm og jammer i mine øre. Især nyere musik.

Egentlig synes jeg jo musikforståelse siger rigtig meget om et menneske. I min verden vidner det om en form for intelligens, hvis man evner at være nysgerrig på, udforske og forstå musik. Især hvis man formår at forholde sig kritisk til, hvad man vælger at lytte til. I min verden er det ikke intelligent, sjovt eller beundringsværdigt at drible rundt og bræge at Faxe Kondi bare er en alletiders sodavand!

Jeg selv har en stor kærlighed til rock. Gammelt rock helst. Der hvor du kan mærke nerven, hvor en guitarsolo godt må vare 5 minutter, hvor lyden er original og beatet simpelt. Jeg tænker tit på, at jeg ville gøre det godt i 60’erne og jeg er svært misundelig på den generation, der fik lov at surfe på toppen af rockbølgen. Der bliver bare ikke produceret rockmusik på samme måde i dag. I det hele taget bliver der spyttet så meget ligegyldig, katteklynk- musik ud, at selv en llama ville løbe tør for mundvand efter 2 minutter.

Heldigvis er jeg voksen, selektiv og opfostret med en masse tråd. Men de små? De flipper jo rundt og lytter til det der haletrækkeri og synes det er ’the shit’, fordi de målgruppen for det. Robert og jeg gør ALT hvad vi kan, for at plante en grundsten af musikforståelse i deres bevidsthed, men vi kan jo ikke tvinge dem til at synes at Cream er federe end Joey Moe (det svier lidt at skrive). Jeg kan kun håbe at deres ører en eller anden dag bliver allergisk overfor autotune og at de finder helse i rockmusik.

Eric Clapton. Min far har fodret mig med blues og rock siden jeg var bette. Clapton er en af dem der står klarest

Mr. J.J.Cale. Claptons wingman

Cream!

Bevares. Jeg har også været en poptøs som teenager. Take That, åh Take That – still, det er altså ok popmusik

Knap så god popmusik. Hanson. Yes, jeg havde en ting for de 3 brødre der brægede Mmm-bob i et kvarters tid

INXS. I går, i dag, i morgen – for altid!

Nirvana, no words needed

Alice in chains – helt ind i hjertet

The Doors. Uundgåeligt

Eagles of Death Metal – rock fra nutid, som holder 100%

Depeche Mode – AMEN!

TV 2. Igen og igen og igen og igen… og igen

Britney Bitch. Hun er altså vild nok og Toxic får mig ud på et hvert dansegulv – også i min egen stue

Rolling Stones. Kan ikke sige nok, hvor meget jeg elsker Stones

White Stripes – gotta love

Pearl Jam (åh Eddie)

Creedence Clearwater – apropos grundsten

Led Zeppelin – vigtigt!

Arctic Monkeys – de har ligesom fanget det

Rival Sons – også et bud på ordentlig rock i 00’erne

Black Rebel Motorcycle club – jeg ELSKER

Soundgarden – og Chris Cornell, yum

10 years after!

Foo Fighters – Jeg ville slå ihjel for at se dem live

Faith no more – holder altid

Kæmpe tak til min far, der primært har proppet rock ind i knolden på mig. Og så til Robert som aldrig bliver træt af at lytte til musik, være nysgerrig på nye artister og som stadigvæk overrasker mig med nye toner til min samling.