Heksehåret

Det her er mit hår nu. Det trænger virkelig til en saks i spidserne, men Hr.frisør var syg ved min sidste tid og jeg nægter at gå til andre

Som barn havde jeg meget tjavset, musset hår. Så blev jeg lidt ældre og fik meget tykt, kraftigt hår – som min mor så valgte at klippe i den klassiske gardin page. Så blev jeg teenager, fik en hjerneblødning og klippede mig helt korthåret. Så blev jeg voksen og fik virkelig langt, lækkert hår. Så røg jeg ind i en krise og forsøgte mig med Edie Sedgwick looket. Så fortrød jeg og sled og slæbte for at få det langt, (med en mor page undervejs). Og der er jeg så nu.

Mor pagen i krisen (som man ser på mere end håret. Basse)

Mit hår har aldrig været så langt som det er nu. Og jeg elsker det. Jeg er velsignet med en frisør der forstår at klippe langt hår, så det ser sundt, lækkert og velplejet ud. Der er kun et lille aber dabei. Mit hår er latterligt tykt, hvilket jeg absolut ikke klager over, det gør bare at det også bliver ret tungt. Derfor har jeg det (ALT FOR) sjældent hængende, fordi det irriterer mit peanuthoved og jeg ligner lidt et fæ, hvis pandehåret konstant ryger bag ørene.

Edie looket. Det var fint de første 14 dage, efter det var det bare latterligt

DERFOR skal der ske noget. Jeg vil ikke have pandehår, men jeg er villig til at forsøge noget nyt, så jeg rent faktisk kan bruge mit lange hår. Jeg har desværre først tid i august, men det giver mig lidt tid til at researche muligheder.

Jeg er ret tilfreds med mit hår nu. Der skal bare ske noget med det lange, tunge pandehår