The whole shebang #1

For nyligt fik jeg en mail fra en læser som jeg blev rigtig glad for. Altså, jeg bliver glad for alle jeres mails og kommentarer, men denne mail kom faktisk på et særligt godt tidspunkt.

Der kommer hele tiden (heldigvis) nye læsere til og det kan være svært at gå tilbage og skabe sig et overblik over hele herligheden. Denne specifikke mail indeholdte en masse spørgsmål, der giver mig en perfekt mulighed for at summe lidt op, uddybe og give jer alle en fornemmelse af hvem jeg er og hvad den her blog i virkeligheden handler om. Jeg har valgt at hugge den op i 3 indlæg og besvare nogle af spørgsmålene i hver af dem.

Det første indlæg, handler om min bedste ven og ham jeg deler efternavn med, aka. min mand. Det næste handler om det at have bonusbørn og det sidste handler om den verden du ikke kommer udenom, når du får 2 børn med i et nyt parforhold.

Here goes:

Hvad er jeres historie? Det er ingen hemmelighed (mere), at jeg godt vidste hvem Robert var, da jeg rendte ind i ham, helt skævøjet af snaps i juledagene 2013. Da jeg var purung, var jeg nemlig kærester med Roberts lillebror (ja, du læste rigtigt) De er godt nok ikke brødre af blod, men har delt hjem et helt liv. Jeg kendte derfor godt til den høje tuschede mand, med det brede smil – også selvom det var 10 år siden jeg var i familien. Vi kommer begge fra Sønderborg og var begge hjemme på julevisit. Ret hurtigt faldt vi i snak og blev enige om at mødes når vi begge var hjemme i København igen. Det gjorde vi så og siden den dag har vi ikke været fra hinanden.

Hvornår flyttede I sammen? Altså. Vores forhold startede fuldstændig ukompliceret. Ingen gættelege. Ingen SMS spil. Ingen forvirring. Vi ville hinanden lige meget og var psykopat høje på sindssyg forelskelse. Der eksisterede ikke rigtig andre end os – sådan har vi det egentlig stadig, bare ikke i samme psykose forstand. Derfor var vi konstant sammen, kun afbrudt når Robert havde sine børn 5 dage hveranden uge.

 

Jeg boede på Frederiksberg i den dejligste lejlighed. Robert boede i Rødovre, da det var der børnene havde deres base, hjemme hos deres mor. Efter ca. 3 måneder blev vi lidt trætte af pendler livet og jeg besluttede at rykke til Rødovre, da den anden mulighed ikke kunne lade sig gøre. Det viste sig at blive for stor en mundfuld. Jeg kunne ikke falde til og Robert der selv havde boet på Vesterbro i mange år, inden han rykkede til Rødovre, ville også gerne tilbage til byen. Så i december 2014 købte vi en stor lejlighed på Nørrebro, hvor vi bor nu. Det fungerer rigtig fint i forhold til børnene, som vi henter og bringer når vi har dem.

Hvornår blev I gift? Som sagt blev Robert og jeg forelskede, psykotisk, efter ca. 5 minutter. Vi havde begge været i lange forhold tidligere, men også spist vores del af ‘go crazy’ kagen. Selvom ingen af os havde ægteskab i kortene, faldt det hele os bare så naturligt. Da der var gået ca. 4 uger sad vi en aften og talte om det der med at have papir på hinanden. Vi var begge ret enige om, at hvis man endelig skulle giftes, var det kun fordi man var gakkelak forelsket og så skulle det være et vildt sted som Las Vegas, eller noget i den stil.

Vi havde aftalt at tage på ferie og da jeg sad og cruisede eksotiske strande nogle dage senere, kom mine små listige fingre til at skrive ‘Las Vegas’. Jeg kom i kontakt med et rejsebureau, som gav et bud på en tur til Las Vegas efterfulgt af 10 dage på Bahamas. Jeg skrev en besked til Robert og spurgte hvad han tænkte om det? ‘Fuck ja’! Jeg reserverede rejsen og da jeg kom hjem den aften kiggede jeg på ham og sagde ‘du ved jo godt hvad det her betyder, ik’? Rob’s svar var ‘Jo for fanden, det er derfor vi gør det’. 8 måneder senere stod vi i Las Vegas og gav hinanden vores ‘I do’! Nok den bedste beslutning jeg nogensinde har taget.

Stay tuned for anden del i morgen.