En balance af nutella

Jeg har det lidt som om nogen har napset mine øjne og sat to klumper stearin ind i fjæset på mig i stedet. Alt virker grødet og grynet og jeg er ret sikker på, at nogen har skiftet mit skind ud med en slags ekstra-kød-polstret dragt i løbet af natten.

Gammel, træt Heks

Med andre ord: jeg.er.træt! De to sidste dage har jeg sovet af helvede til og den manglende søvn har overtaget min dømmekraft – af stort set alt. Det resulterede i, at jeg havde en ret heftig ’grimasse’ konkurrence med mig selv i spejlet i morges, fordi jeg lidt synes jeg lignede en klovn der gjorde klar til drag-show, the finals. Det var også sådan en morgen hvor jeg var temmelig rundhåndet med uddelingen af kække bemærkninger – om mig selv, vel og mærket. Det sidste jeg sagde til Robert var f.eks. ’sig farvel til lille tykke Teddy’ (charming wife).

Føler mig sgu lidt ude af balance for tiden. Kan ikke rigtig finde ro i mit hylster og lige præcis dét, er for mig værre, end når nogen har taget den sidste kiks og ladet den tomme pakke ligge (seriøst, hvem gør det)? Værst er, at det påvirker mit humør svært meget – for slet ikke at tale om mit overskud, der kan balancere på min krogede skråtopfinger.

… og så en ske!

Heldigvis er det fredag og udover dobbelttræning efter work (why?!), skal jeg ikke andet end at ligge på bugen og håbe at Rob vil ae mit skjold. I morgen tidlig overgiver jeg mig (fuldstændig), til en dame, der skal forsøge at få min teenagehud på ret køl igen og ja, så er der den der fødselsdagsfest i morgen aften.

Mest af alt glæder jeg mig til – og har brug for, en hel weekend med Robert. ’Bliver i aldrig trætte af hinanden’? Nej! Aldrig! Vi er lidt ligesom nutella og hvidt brød – det går aldrig af mode og vil være lige fantastisk hver, eneste gang. Altså mest for at sige: vi er et ret godt team.

Apropos nutella. Mit ude-af-balance-manglende-dømmekraft hylster vurderer, at nutella er vejen frem. Nu.

Hvad hedder den åndssvage plante?