Noget om næstekærlighed

I går fik jeg en mail fra et godt menneske. Det var i dibbedut regi og velsagtens en lille bøn.

En sød pige er i gang med at samle penge ind til sin (svært) skleroseramte søster og hendes lille datter på 3 år. De sidste par år har været særligt lede ved den stakkels søster og skriveren af mailen, vil så gerne forære søster og datter en tur til Disneyland, inden det er for sent.

Den betænksomme søster bad egentlig ikke om bidrag til turen (selvom hun har lavet en meget fin hjemmeside, hvor man kan gøre netop dette), hun ville bare høre om vi ville donere en lille dibbedut ting, da hendes søster snart har fødselsdag og nogle af vores ting står på ønskelisten. Og selvfølgelig vil vi det!

Goodies

Sklerose er nok en af de sygdomme jeg er allermest angst for at blive ramt af og jeg kan kun gisne om hvor skrækkeligt det må være, at kende sin skæbne i en alder der minder om min egen.

Derfor har jeg samlet en kasse fyldt med goodies til søster og lille gnalling på 3år.

Jeg er på ingen måde blevet opfordret til at lave det her indlæg, jeg har kun gjort det fordi jeg blev ret rørt af den mail jeg fik – især når det hun efterspurgte var en gul plastic dejskraber.

Pakket og klar (minus krummer)