Porcelæns prinsessen

FAB fredag

ÆG OG VIN…. og så har jeg fået store, fede påskeæg af mit arbejde!

Jeg vågnede op i morges, med ondt i halsen og den der sang med Sia, hvor hende den creepy lille pige flaxer rundt i kødfarvet kostume, bankende, larmende i skalle på mig. Men det er sådan set pisse lige meget. Det er fredag, solen skinner og på mit skrivebord står en flaske rødvin. Bevares, det er ikke morgenkaffen jeg har skiftet ud, bare en gave fra en leverandør, men jeg kan lide synet.

ROLEXJeg ELSKER det ur

I går efter arbejde jaksede jeg ind i byen og fik ENDELIG fixet mit elskede ur, som har strammet på min stakkels lille kvist. Så drak jeg en virkelig god kop kaffe og drønede videre ud i København og var til et møde som gav mig optur helt ud i drøblen. Jeg håber at jeg snarest kan fortælle jer om det. Hvis det går igennem, bliver det ret stort!

KAFFE PINKVirkelig god kaffe i Gothersgade

I aften skulle jeg faktisk have drukket mig selv til tunnelsyn sammen min kommende London mate, men vi har ændret lidt i planerne da hun er ramt af en snue. Vi skifter derfor sjusser ud med kaffe og mødes alligevel til sludderslaberas. Egentlig gad jeg godt have skruet mit dansende stiletben på, men omvendt vil jeg sende en takkekurv til mig selv i morgen tidlig.

Nå, mere senere.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Porcelæns prinsessen