Når bonusmor står i skyggen af mor

Rosiner i chokoladen – på en fredag!!

I dag er træls. There, I said it. En af de der dage hvor trælsheden bare eskalerer – og så på en fredag, der ellers er min yndlingsdag. Mit pissemyre overskud kan i bund og grund nok forklares og undskyldes af ca. 10 besøg på potten i nat. Jeg skal simpelthen tisse konstant og hele tiden. Godt nok fik jeg konstateret blærebetændelse i mandags, men jeg er nu næsten færdig med min penicillin kur, som ikke har hjulpet på vandfalds trykket. Jeg må nok bare stole på min jordemoder, der overbærende konstaterede, at nogle gravide bare er ramt af pissehormoner og en baby der trykker på blæren.

Nå, men 10 ganges afbrudt søvn gør ikke noget godt for mig, slet ikke når det er ved at være 3. måned i træk. Og please spar mig for kommentarer omkring, at jeg bare skal vænne mig til det, når nu babyen ankommer om snart. Bare lige i dag. Tak.

Der var ikke rigtig noget tøj i skabet i morges, der ikke strammede eller fik mig til at ligne en skinke i nylon net. Der var modvind og stiv kuling på cyklen. I køkkenet på work fik jeg både ’er du sikker på det ikke er tvillinger, der gemmer sig i den mave’ og ’du ser godt nok træt ud – det kan du jo vænne dig til’, med i min yoghurt. Og så røg min datenight med min mand i morgen aften, på Bo Bechs nye sted LouLou i vasken, fordi han lavede en menneskelig fejl – og jeg blev urimeligt ærgerlig og følte mig som en røv. Især da han glad ringede for at fortælle, at der var en læser der havde rost hans kones blog og jeg kvitterede med et lidt halvhjertet ‘ej hvor fedt’, selvom den slags smiger sender mig helt op i det lyserøde luftrum. Ja, jeg ved det – ro på dramaheks.

Nå, men summet op blev det for meget for min trætte, tunge, skuffede, udmattede krop og jeg har mest lyst til at tude og løbe hjem under dynen. Men jeg har glemt min nøgler, så jeg kan ikke komme ind! Og det gør man heller ikke vel? Stikker af, bare fordi der er rosiner i chokoladen (ad).

Alt bliver bedre igen lige om lidt. Især hvis jeg lige trøster med en nutellamad. Ik’? (nogen havde så stillet nutellaen i køleskabet!!!! Hvem gør det?)

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Når bonusmor står i skyggen af mor