Bonus Bedster

Nåsår og dej OD

Seek

Jeg købte en ny rouge for noget tid siden – med en venlig opfordring. I’m gonna need it tonight!

Undskyld, men hvem slugte den her uge i én mundfuld, udenom mig? Synes det var mandag for 2 timer siden.

Jeg har kriblen i mit kranie efter lidt for hektiske dage og buldren i min body efter lidt for meget træning. F.eks. kravlede Robert og jeg en dagene ud af sengen kl. lidt i 7, for at aflægge ed i jernkirken før fanden endnu havde åbnet sine glugger. Det er faktisk en overdrevet fed måde at starte sin dag på, men den pisker i den anden ende.

Hvad værre er, at jeg skal til julefrokost med work direkte efter arbejde i dag. Det betyder, at når kl. slår 16.30, bliver vi hentet i en såkaldt ’partybus’, der skal fragte os til en hemmelig location. Havde det nu været sommer, jeg udhvilet og ikke så utaknemmelig bitter (læs, TRÆT), ville jeg allerede nu sidde og gurgle vand, for at varme min hals op til snapsegilde, med bjældehat på hovedet og truthorn i hænderne. Sagen er bare den, at jeg har været stiv for mange weekender i træk, min sofa savner omsorg og min mands farvelagte arme ville klæde mig bedre, end min lille sorte kjole, i aften. Hold da op – så blev man 30, hva’?

Jeg er en forkælet snot møgunge, er jeg. Jeg arbejder et sted, hvor der hvert år bliver holdt både sommerfest og julefrokost. Der er aldrig sparet på noget og hver gang er det et nyt set-up. Som min mor sagde sidst; ’Helt ærligt mand. Ved du hvad jeg skal til min julefrokost? Have frikadeller med – det er hvad jeg skal’. Hun har ret – jeg er heldig. Jeg fik f.eks. en Kitchenaid kaffemaskine af arbejdet i julegave i år. Hvor mange kan måske prale af dét? Jeg har bare virkelig svært ved at forene mig med tanken om fortyndet spritblod lige nu.

Kitc

Den er fin kan i tro

Nå, jeg stopper ynket og dribler ud og samler ind til den årlige jule klippeklistre dag, vi skal have på mandag, her på arbejdet. Jeg sad sidste år i juleudvalget (helt klart som en hån mod min anti juleånd) og guffideme nok, om jeg ikke igen i år har fået ansvaret for, at folket OD’er på dej i forskellige udformninger, juleskum, marcipan og kravlenisser. Alt sammen mens jeg lister rundt og synker hårdt, for at Nåsåren ikke skal kravle ud af halsen på mig.

ROOOOB

Hallo?! Se lige hvor pænt og indbydende dét der ser ud…

Glade dejlige jul.

Ps. Jeg besidder altså stadig min ny fundne jule spirit. Jeg skal bare helst ikke presses ud i situationer, hvor der er for meget jul på ét sted, så begynder det at klø.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bonus Bedster