Idag er dagen! som er dagen før dagen

Sidste år fløj jeg hjem til Sønderborg. Det kommer jeg på en måde også til i år – men først d. 30!

IT’S HEEEEERE! Dagen hvor jeg endelig skal hjem, og dagen hvor I ikke længere skal høre mig bralre om, at jeg skal hjem.

Jeg har det lidt som jeg havde det, dagen før jeg skulle flyve til Las Vegas for at blive gift – altså ‘sommerfugle i maven over at skulle til andre himmelstrøg’ fornemmelsen. Jeg er pakket og klar med hovedpuder, gaver, gamle løbesko og intakt appetit på smør, sukker og sjusser.

Dagen hvor vi fløj til Vegas

Apropos løbesko, jeg straffede mine ben igen igår, men overraskende nok var det ikke så slemt og jeg har det helt fint idag. Phew! Den planlagte 5’er blev dog til en 7’er. Jeg bliver et stædigt lille svin på det der løbebånd og så mit snit til at smække 2 kilometer ekstra oveni, inden jeg skulle nedenunder til mavestrafning. Det resulterede i, at jeg kom brasende ind for sent til timen, lignende en der havde været til tomatfest i Spanien. Not so pretty!

Robert har fri sammen med de små idag, og min alarm har sjældent været så provokerende som den var i morges. Anstændigt tøj og arbejde er ikke just det, mit lille hoved er mest indstillet på, men hey – om lidt bliver alt godt. Endnu bedre bliver det at slå de små glukker op i morgen og lade nattøj være dresscode, lige så længe det behager prinsessen her.

Jeg har slet ikke haft tankevirksomhed til at glæde mig til juleaften, men også det kommer snigende som en lille, listig nisse nu. Robert og jeg har aftalt at sove til vi vågner, gufle lune boller med smør og nutella (HVER for sig, aldrig ovenpå hinanden) og drikke kaffe til vi vibrerer, før vi buzzer over og tjekker de midlertidige gymnastik faciliteter. Efter det skal vi kysse  svigerfamilier god jul og overdrage gaver, inden vi igen rammer hytten hvor hele gildet skal løbe af stablen.

Må man godt få dét der juletræ?

Ninna 5 år. That’s me i morgen!