Ivan The Pink og ræv i nakken

Jeg kunne leve af det stads

Jeg vågnede i morges og fandt ud af, jeg ikke kunne kigge til venstre. Helt sikkert et resultat af en lørdag, der mest blev tilbragt i sofaen, i en (åbenbart) helt forkert stilling. Det mærkede jeg så ikke i går, fordi min krop var tæsket bevidstløs af de 127 sjusser (incl. jægerbomber), jeg fik nedlagt om fredagen. Flot af mig.

Det var i øvrigt virkelig skægt. Maria og jeg startede med en ‘Ivan The Pink’ (er jeg den eneste, der synes det klinger en anelse sjofelt?) på ‘The Barking Dog’, på Nørrebro. Hyggeligt sted faktisk, men vi var sent på den, så Ivan blev kastet i nakken på 5 min., og så var vi ligesom også i gang (Ivan havde blod af absinth). Vi spiste på ‘Kung Fu II’ hvor vi fik 8 små retter, med dertil hørende sidevogn (selvtilført). Det var rart.

Maria og jeg har hængt sammen siden efterskolen, hvor jeg var tyk og Maria var tenderende goth. Vi klikkede fra starten. Der har været perioder i vores venskab, hvor der er gået op til et år, mellem vi har set og talt sammen. Maria har et job hvor hun rejser konstant og nogle gange altså lange perioder af gangen. Men selvom der går så lang tid, tager det os en kop kaffe at finde hinanden igen. Befriende.

Maria og jeg – 10 år siden, shit mand 

Efter vi havde været hele drinks kortet igennem (næsten, ik’), hoppede vi i en taxa og fandt Robert og drengene på Håbet. Fedt at smadre sin lever på et sted der hedder Håbet. Derfra røg vi på Rock Club og spassede ud med Nirvana og Pantera. Det var fint. Kl. 03.30 var Robert og jeg hjemme og kl. 05.30 gav vi op. Kl. 10.30 plyndrede vi Fakta for alt hvad vores hjerte begærede. Jeg ved ikke med jer, men abrikos sodavand kan kurere meget for mig, dagen efter en huggert. Resten af dagen brugte vi på at se en virkelig lang film, jeg ikke kan huske hvad hedder nu, hente mig et hold i nakken og spise burger på ‘Auto’, inden vi driblede i Empire og så ‘Stille Hjerte’ (med bland selv snoller). Har I ikke set den, så gør det. Virkelig fin og rørende film. Men øh, Ps. HUSK kleenex eller bare en køkkenrulle. Altså, jeg græd som en pisket. Robert, not so much.

Nu sidder jeg igen på ‘Auto’, denne gang uden burger (piv) og uden tømmerlede (YES), sammen med min mayn. Selvom jeg havde en gnavende ræv i nakken i morges tog Robert mig under armen og ledte mig over i gymnastik hallen, hvor vi brugte et par timer på at vride de sidste alkobakterier ud af os. Det var rart.

Todays office

Vi overvejer lidt at tage i biffen igen i aften og se den der med Ben Affleck (og hans store hoved), bare lige for at fejre at det er søndag, vejret minder om en depression og virkeligheden kradser med sine bepestede fingre på døren. Det bliver faktisk en god uge, men lad os tage det, til den tid.