Hele 3 dates på en random tirsdag

Vi sad i en noget større sal denne gang. Gode pladser men elendige sæder

I går var en af de finere dage. Specielt taget i betragtning at den var en random tirsdag.

Da jeg fik fri oksede jeg hjem, for at åbne op for den vinduespudser der gnatter mine vinduer udsigtsbare (hedder det det?) 4 gange om året. I virkeligheden burde det blive gjort en gang om ugen. Nørrebro genererer en del smog der bepester mine vinduer!

Jeg er ikke særlig godt til stærk mad. Jeg snøfte/flæbede en time efter det der. Men det smagte godt

I samme sekund som hr.pudser smækkede efter sig, ringede det på døren og nede på gaden stod Maria og ventede på at jeg ville tage hende i hånden for at drikke kaffe, catche op og sige adjø, inden hun igen rejser udenlands. Selvom jeg savner hende rigtig meget når hun er væk, er jeg lykkelig for at hun i det mindste er hjemme ind i mellem. Der var engang hvor det der med at sætte fod på dansk jord, kun skete hver 1-1½ år.

Dét her. Igen og igen og igen…. igen

Da jeg havde kysset Maria farvel, skyndte jeg mig hjem til Robert. Vi besluttede at peppe tirsdag lidt op og driblede derfor ud og spiste, inden vi skulle ind og hilse på Kurt… igen. Den bliver altså ikke værre, bare fordi man ser den 2. gang, Montage of Heck. Jeg er fuldstændig tryllebundet af Mr.Cobain og hele hans væsen, samtidig med at det skærer i hjertet og vrider sig lidt i tårekanalerne. Jeg behøver vel ikke sige at Nirvana kører på repeat for tiden?

Vi har fri på fredag jo – hvor fedt er det lige?