Kling klang eller bang bang? (og Poul Krebs)

Nytårsaften sidste år – klar til 2014

Mandag morgen hos The Tingleffs startede i bedste fast forward stil. Vækkeuret ringede alt for sent og 3/4 af huset måtte forlade området på 15 min. Én ting er sikkert. Hvis vi nogensinde havner i en bombetrussel situation og er tvunget til at forlade hjemmet på tid, ved jeg nu, at vi både kan nå at pakke tasker, smørre madpakker OG en bolle med honning til turen, komme i tøjet og kysse farvel på under et kvarter. Dét er da egentlig nyttig, betryggende viden, hva’? Oveni den noget hektiske start på dagen, havde Poul Krebs så også lige valgt at brillere med sin nasale røst, inde i mit hoved… ‘Sån’ nogn’ som os har jo….’ i ved hvordan den går. Tak Poul, tak!

Kan I huske jeg nævnte noget med, at nytårsaften i år, skal skydes af hjemme hos mine forældre? Hvis ikke, er det præcis det der skal ske. Nogle vil måske fristes til at tro, at jeg mangler både venner og evnen til at klippe navlestrengen til de to der producerede mig. Altså, venner skulle jeg mene at have (knock on wood) og navlestrengen gnavede jeg mig igennem, da mine forældre satte mig af i Valby hvor jeg som 18 årig (efter endt 3.g), startede min karriere som frafløjet fugleunge.
Sagen er den, at vi i år har ungerne til nytår. Til jul er de hos deres mor. Og selvom vi sagtens kunne holde et mildt rave af en fest, med venner og unger i skøn forening (det fedeste som barn var da, når de voksne holdt fest og man kunne snige sig rundt og se sine forældre te sig tumpet) her på nørrebro, har vi besluttet at holde det low i år. De to små er i øvrigt s(v)ært begejstrede for at sige velkommen til 2015, hjemme hos deres- som Kamille kalder dem, bonusbedsteforældre (det varmer mit hjerte). Jeg tror det er fordi det er noget nyt. Det har de aldrig prøvet før, og især den store, er fan af både fest og nye oplevelser.
Nu skal det lige siges, at selvom de to i Sønderborg er henholdsvis 62 og 64, er de ikke blege for at bygge en gedigen rødvinsbrandert- i slipstrømmen af G&T til forret, op (man fornemmer hvor jeg har min tørstige gane fra) og jeg spår derfor en ganske udmærket lille fest, i hjemmet hvor jeg tilbragte det meste af min barndom og teenage år.

Sidst jeg holdt nytår med mine forældre. Vi skriver 2001. Netop hjemvendt fra efterskole, der berigede mig med et sæt nye hager. (hold da op, hva?!)

Vi spurgte aberne over aftensmad lørdag, om de bedst kunne lide jul eller nytår. Svaret faldt, ikke overraskende, prompte på jul. Pga., ikke overraskende, gaverne. Da de spurgte hvad Robert og jeg var allermest til, svarede Kamille før vi selv gjorde, at vi nok klart var fest til nytår, altså voksen nytår, fordi det betød fest og drinks. Det fik mig faktisk til at tænke over, om det har sin rigtighed. Jul er hyggeligt, men ender lidt for ofte med en påtvunget hyggehue (dikteret af begrebet JUL), der har den direkte modsatte effekt på mig. Omvendt er det heller ikke fordi jeg tæller dage til nytårsaften. Det kan hurtigt blive til en forventning, om en fest der er sjovere end dem man har pløjet sig igennem hele året og ende med et resultat der er fladere end Fyn (yikes). Derfor passer det mig ganske glimrende, at lade discokuglen blive i kælderen i år og trutte det nye år ind sammen med min gamle- og min nye familie. Vi skal naturligvis være iført glitter og glamour (JEG skal i hvert flad), der skal være bordbomber (nok ikke lige dem der er pakket ind, i coveret fra en tysk pornofilm) og vi skal have en dessert med mere fløde og chokolade, end der kan findes indeni Willy Wonkas chokoladefabrik. Faktisk er det sådan jeg allerhelst vil tilbringe min nytårsaften – i år. Næste år? Who knows næste år.

Jeg har forresten gjort noget jeg havde svoret jeg aldrig skulle gøre igen. Jeg har meldt mig ind i Fitness.dk. Yes, jeg har været medlem 2 gange før, og hver gang meldt mig ud, fordi det ender med at jeg kører dødssur i det. Årsagen er sådan set simpel nok. Tidligere på året, trænede Robert også i Energii (stedet der huser de famøse dødsvogne), han blev bare temmelig træt af, at 1 måneds træning for to personer, er det samme som nogle betaler i husleje. Jeg er ikke uenig med manden. Det.er.for.dyrt! Og selvom jeg elsker at træne der, er jeg nu også træt af at blive skindet hver måned. Desuden var det bare røv fedt at kunne træne sammen. Det gjorde det altså lidt lettere at komme afsted, på de der mandage hvor man helst bare vil ligge i lilleske med sin mand og storeske med en bøtte Ben&Jerries. Så here we go again. Fra på tirsdag bliver jeg igen en af de 600 andre fitness tosser, der forsøger at rense samvittigheden og modellere en Beyonce bootie. (men derfor har jeg altså stadig tænkt mig at frådse på Energii engang i mellem).