Noget om den der mor krop

Den svedforskrækkede trænings type

Jeg har, som sagt, trænet 2 gange om ugen, siden Gry var 4 måneder. Det er sket sammen med en af pigerne fra min mødregruppe, incl. afkom og det har været godt på den der helt rigtige måde.

Nu er forløbet slut og jeg var faktisk frisk på at tage en runde mere, det samme sted. Nu er det desværre bare sådan, at min træningsmakker hellere vil starte til noget andet, som jeg ikke har samme hang til. Ja ja, jeg kunne bare fortsætte forløbet solo og give min selvdisciplin en lussing, men så drastisk er jeg åbenbart ikke klar til at handle.

Derfor har jeg nu besluttet at sadle om og hægte mig på en af de andre trænings disciplinerede medmødre. Fra næste uge starter jeg derfor i Crossfit CPH. Noget jeg havde svoret jeg ALDRIG skulle, da jeg får totalt gøjs over at blive sat sammen med fremmede mennesker, jeg skal agere venlig Vibeke overfor, mens jeg sveder og har lyst til at kaste op – i hovedet på andre. Jeg har hørt og erfaret til en prøvetime, at det netop er det der sker under crossfit. Fællesøvelser med andres lugtende flæsk og jeg kan ikke kapere det. Kald mig sippet, men det er fakta. MEN, når nu jeg har en buddy jeg kender og som jeg i øvrigt ikke har noget imod at røre ved, svedende eller ej, så er alt i vatter. Det er samme princip som det andet sted jeg træner, hvor man har fugleungerne med, der kan ligge og hakke rundt.

img_0080

Jeg var ellers klar i træningstøj – og med morgenfjæs. Beklager!

Faktisk skulle jeg have været af sted i dag, men Gry valgte at sove meget længere formiddags lur end hun plejer og når det sker, kunne jeg ikke nænne at vække hende, fordi mor skulle træne. Derfor aflyste jeg og lod barnet sove sødt i hendes lille seng. Jeg kompenserer med en lang gåtur og en ego træning på søndag, hvor faren kan hænge med Gry. I virkeligheden en meget bedre plan.

Min nye bikini til Thailands turen er lige landet og jeg spår den og min body en lys fremtid.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Noget om den der mor krop