Forårs fornemmelser

En stille agenda

c

Indbegrebet af lørdag. (Ja, det er mig der er kommet til at gå amok på H&M’s webshop)

I is back. Tilbage fra paradis på tysk jord.

Jeg siger jer, det var vidunderligt – helt klart i top 3 over bedste spa oplevelser prøvet og helt klart noget jeg skal igen. Tænker at jeg lige laver en særskilt hyldest til Alter Meierhof. Det fortjener det sgu.

Det har i det hele taget været 3 rigtig gode fridage. De startede lykkeligt i Sønderborg fredag, med lasagne a’la min mor, som jeg har svært ved at forestille mig bedre. Som diademet på toppen, var der Ben&Jerrys til dessert, som blev frådet til Herning drengenes exit fra X-faktor. Min søster var jo også hjemme med min 5årige niece og den lillebitte lillebror. Når man er 5 år, er det vigtigt at være opdateret på X-Fakta, som Vigga ynder at kalde det, så vi andre fulgte trop.

l

Vigga og mormor bager

Lørdag startede som den sluttede. Stille. Helt stille. Vi brugte således en hel dag i nattøj, kun afbrudt af en hurtig tur i Føtex og andre sysler, der ikke var i nærheden af at give forhøjet puls. Faktisk har min puls kun været oppe og dunke denne weekend, da de andre lørdag aften delte rødvin, mens jeg pustede i en Fanta (indsæt jalousi her).

p

Tysk parkeringskælder – skørt, ik’?

Søndag pakkede Robert og jeg vores ting sammen efter morgenmad, kyssede de andre farvel og satte kursen mod det tyske. Vi nåede lige en tur ind i Flensborg by for lidt let shopping, inden vi ramte vitalhotellet. Derfra var det ren englesang, lige indtil mandag formiddag, hvor vi atter satte kursen mod Nørrebro. Der ventede et nytapeseret/malet børneværelse på at blive af-gulvtæppe-fiseret og indrettet på ny. Det gik resten af eftermiddagen således med og aftenen nød vi på sofaen, med House of Cards og de sidste sug af frihed.

d

Jeg kunne ikke stå for det her, og måtte lige have en kugle med banan og en med kinder bueno. Desværre bedrog synet mig, for smagen var helt for syntetisk og ussel. Farvel hr.is!

Nu er en ny uge således i gang. En uge der byder på skoleweekend for mig og flytning til nyt kontor for Hr.Robert. Lige nu ved jeg ikke helt hvad jeg skal synes om 2xweekend med skole… men jeg er umiddelbart lidt skeptisk.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Forårs fornemmelser